facebooksøg
Boldklubben FREM

Hamm afgjorde kampen

12. august 2007
Det begyndte i røg og damp
Frem havde ændret på en række pladser i forhold til pokalkampen, Nicolaj Mikkelsen og Aske Krohn var begge røget en tur på bænken, mens der var blevet plads til Wassim El Banna og Dion Knudsen på Frem’s midtbane. Om det var dette taktiske træk eller blot en tilfældighed vides ikke, men Frem fik i hvert fald en glimrende start på kampen, som lovede godt for kampens udfald.
 
Efter blot tre minutters spil spillede Wassim El Banna og Tommy Olsen 1-2 på kanten af feltet. Dette gav Wassim en skudmulighed, men Ølstykke’s keeper Kenneth Jørgensen fik pareret til hjørnespark. Tre minutter senere fik Frem endnu et hjørnespark, som blev sendt til forreste stolpe, hvor Tommy Olsen fik headet på mål, men Ølstykkes Ali Aliji fik headet væk på stregen.
 
Fosu Boateng til 1-2
Frem havde rigtig mange langskud i 1. halvleg, og i det 11. minut måtte Ølstykkes målmand igen parere. Desværre var ingen Frem spillere nået med frem til returen. I kampens 13. minut driblede Wassim sig fri i venstre side, og han sendte bolden ind foran mål til en meget fri Christian Brøndum, men hans hovedstød blev headet forbi mål.
 
Så var det ligesom at Frem’s spillere mente, de havde lavet nok i kampen, for helt utilgiveligt blev Ølstykke pludselig lukket ind i kampen, og i det 15. minut fik Frem en forsmag på. hvad Ølstykke havde at byde på. Noget klumpspil i Frem’s straffesparksfelt gav skudmuligheder til både Jackie Christensen og Ali Aliji, men Frem slap med skrækken.
 
I kampens 18. minut skete det, der ikke måtte ske - et lidt tilfældigt langskud fik lov til at passere igennem Frem’s forsvar - og selv om Jørgen Nielsen kastede sig ned, fik han ikke fat i bolden, som sad i det fjerneste hjørne. Frem havde dårlig nok givet bolden op, før det stod 0-2. Jackie Christensen blev spillet fri i højreside i noget der lignede en offsideposition, og resolut sparkede han bolden ind foran Frem’s mål hvor Emanuel Ukpai helt fri kunne sparke bolden i mål.
 
Frem kom sig dog over chokket. I det 28. minut fik Fusu Boateng reduceret, da han i feltet modtog en flad aflevering fra Thomas Krause, og da ingen Ølstykke spillere gik til Fusu, valgte han at skyde selv og bolden strøg i mål.
 
.... og til 2-2
Ølstykke gav Frem lidt hjælp i det 31. minut. Ølstykkes Teo Kresic slap fri, men korrekt fløjtede dommeren for offside. Kresic fortsatte dog sit løb og sendte bolden i mål, og dommer John Gantfeldt valgte at følge fodboldloven og gav ham et korrekt gult kort. Da Ølstykke spilleren 5 minutter forinden havde fået kort for at hive Wassim El Banna i trøjen, blev det gule kort vekslet til rødt. Lidt hård dom - men sådan er reglerne nu en gang.
 
Fire minutter før pausen lykkedes det Frem helt fortjent at udligne, da Fusu Boateng endnu engang fik meget plads i feltet, og endnu engang sparkede han bolden i mål.
 
Ølstykke foretog en defensiv udskiftning i pausen, og da opstillingen i forvejen var meget defensiv, blev det endnu sværere for Frem at skabe chancer. Det var derfor så som så med chancer til Frem. Faktisk blev det kun til et hovedstød til Tommy Olsen i det 55. minut og et langskudsforsøg fra Wassim El Banna i det 67. minut, som blev blokeret. Til gengæld skabte Ølstykke en del kontrachancer, og i det 65. minut slap tidligere Fremspiller Klavs Svendsen fri i Frem’s venstre side, men Jørgen Nielsen fik reddet hans skud fra en spids vinkel.
 
Morten Hamm til 3-2 i overtiden
I kampens 73. minut forsøgte Frank Palka sig med et saksespark på et angreb, han i øvrigt selv havde startet. Lidt synd for Frank gik bolden en halv meter forbi mål. Fem minutter senere havnede en hjørnesparksbold for fødderne af Emil Christensen, men hans skud gik forbi mål.
 
Kort før udløb af dem officielle tid var et boldtab af Mikael Simonsen til Emanuel Ukpai tæt på at koste mål. Emanuel Upkai afdriblede Frank Palka, men heldigvis var Jørgen Nielsen på sin post og fik reddet til hjørnespark.
 
Ølstykke havde 2. halvleg igennem brugt meget tid på udskiftninger, hjørnespark og indkast - noget dommeren tydelig viste, at han lagde til - men alligevel kom det nok som en overraskelse, at der blev lagt over 7 minutter til.
 
Frem fik faktisk scoret sejrsmålet i det 6. overtidsminut, da et hjørnespark blev snittet videre til bagerste stolpe, hvor Morten Hamm dukkede op og fik med låret eller en anden kropsdel skubbet bolden i mål. Da dommeren kort efter fløjtede kampen af, udløste den megen overtid protester fra Ølstykke’s spillere og bænk. Der blev både sparket til vandflasker og bananskræller, og Ølstykke’s målmand måtte indkassere et gult kort.
 
Vi kom på tavlen !
Kampen sluttede 3-2 til Frem, og egentlig selvom spillet ikke var specielt godt, var sejren fortjent mod et Ølstykkehold, som hellere end gerne havde solgt kampen for uafgjort. Det var dog skidt, at man med en spiller i overtal ikke fik skabt flere chancer end som så. Frem’s nyerhvervelse Fusu Boateng blev efter kampen kåret som bedste Frem spiller.
 
Næste kamp er et klassisk lokalopgør mod ærkefjenden Hvidovre ude på næste søndag kl. 13:00 forhåbentlig vil rigtig mange tage turen til Hvidovre for at støtte holdet.
 
Viasat Divisionen 12. august 2007 i Valby Idrætspark
 
Frem-Ølstykke 3-2 (2-2)
0-1 Ali Aliji (18)
0-2 Emanuel Ukpai (19)
1-2 Fusu Boateng (28)
2-2 Fusu Boateng (41)
3-2 Morten Hamm (90+6)
 
Frem’s opstilling
 
Jørgen Nielsen
Thomas Krause, Morten Hamm, Frank P. Jensen, Tim Ilsø
Christian Brøndum (64, Nicolaj Mikkelsen), Dion Knudsen (86, Aske Krohn), Mikael Simonsen, Wassim El Banna (Anfører)
Fusu Boateng (67, Emil Christensen), Tommy Olsen
 
Reservemålmand Rasmus Pryts
 
Advarsler:
Teo Kresic, Ølstykke (26 og 31)
Dion Knudsen, Frem (47)
Baris Özcan, Ølstykke (76)
Klavs Svendsen, Ølstykke (82)
Jeppe Hestehave, Ølstykke (83)
Peter Hansen, Ølstykke (90+2)
Kenneth Jørgensen, Ølstykke (90+8)
 
Udvisning:
Teo Kresic, Ølstykke (31) (2 x gult)
 
Dommer: John Gantfeldt, Køge
 
Tilskuere: 1036
 
Ref. CMH
Fotos: nib 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -