facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Avarta
30. marts 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Grundspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Kan Boldklubben Frem indtage Aarhus?

2. november 2006
Hvis der var nogle der havde spurgt om dette inden Viasat Sport Divisionen gik i gang, havde svaret været et nej. Spørger man om det samme i dag, så er svaret, at muligheden absolut er til stede.
 
Assistenttræner Morten Hamm var i Herfølge og se AGF's kollaps
AGF rykkede efter sidste sæson ud af SAS ligaen og blev af alle udråbt som en af favoritterne til at rykke op igen med det samme, men den favoritværdighed kan man godt stille et spørgsmålstegn ved i dag - specielt set i lyset af de sidste tre kampe, hvor det er blevet til 7 point.
 
Cheftræner Ove Pedersen har skullet spille et nyt ungt hold sammen, og det gør man ikke bare lige, så AGF er løbet ind i nogle uventede nederlag, og derfor har Boldklubben Frem også mulighed for point i Aarhus.
 
AGF er en af de klubber i Viasat Sport Divisionen, der har sagt farvel til flest spillere inden sæson start. Følgende har efter vores oplysninger sagt farvel til 1. holds truppen i AGF: Danillo Arrieta, Jacob Rasmussen, Thomas Lindrup, Christer George, Shane Cansdell-Sheriff, Tuomas Aho, Mads Frost, Tomasz Mazurkiewice, Kasper Kure, Kristian Kaagn, Tobias Grahn, Johnny Hansen, Richard Henriksson, Lasse Borg og Roger Risholt. Som erstatning er der kommet: Rasmus Katholm, Brabrand, Peter Sand, SønderjyskE, Svenne Poulsen, FC Midtjylland, Andreas Schultz, Randers U truppen og Ole Budtz, Kicker Offenbach.
 
AGF er på nuværende tidspunkt placeret som nummer 6 i Viasat Sport Divisionen med 20 point og Frem er placeret som nummer 7 også med 20 point.
 
I søndags gæstede AGF Gladsaxe Stadion hvor de mødte AB i en kamp, der sluttede uafgjort 1 - 1. AGF skriver blandt andet dette på deres hjemmeside om kampen mod AB:
 
 "AGF fik mental oprejsning, men kun et point i søndagens udebanekamp mod AB. Spillet og arbejdsindsatsen var til mere end uafgjort, og AGF spillerne burde have lukket kampen i løbet af anden halvleg. Desværre blev chancerne ikke udnyttet efter fortjeneste, og så gik det, som ofte gør i sådanne kampe, hvor det ene hold har alt spillet og chancerne."
 
Cheftræner Anders Theil: Kan vi fortsætte de gode takter, er der gode muligheder for point
Ingen tvivl om at AGF er godt forberedt op til kampen mod FREM, da cheftræner Ove Pedersen har set Frem mange gange i denne sæson - sidst mod HIK.
 
Med det spil og den fightervilje Boldklubben Frem har vist i de sidste tre kampe, så er der meget positivt at tage med til Aarhus.
 
Efter søndagens kamp mod Kolding FC udtalte cheftræner Anders Theil: 'Vi spillede noget af det bedste i år i første halvleg. Der var god bevægelse og alle var villige til at løbe de ekstra meter for hinanden - og igen får vi rejst os og får lukket kampen.'
 
Kan Boldklubben Frem fastholde den indstilling der har været på holdet i de sidste kampe, så er der også point at hente mod AGF.
 
Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, så vi skal for alt i verden spille vores eget spil og ikke grave os ned - som nogle hold gør mod AGF - for så går det galt.
 
AGF er stiftet i 1880 og Boldklubben Frem er stiftet i 1886, så det er to traditionsrige klubber, der for første gang tørner sammen i landets næstbedste række.
 
Klubberne har mødt hinanden 94 gange. Heraf har Frem vundet 34 gange, 22 gange er det blevet uafgjort og AGF har vundet 38 gange, så statistisk set står klubberne næsten lige.
 
Anders Theil siger som optakt til søndagens kamp mod AGF: - Nu er det tredje gang, vi skal til Århus i dette efterår, så vi kender efterhånden turen.
 
Hvilket kendskab har du til AGF?
 
- Jeg har set AGF et par gange i foråret, og senest var assistenttræner Morten Hamm i Herfølge og se dem gå totalt i opløsning og tabe 5 – 0. Men som jeg tidligere har sagt om vores egen indsats mod AB, så kommer der kampe, hvor man må snakke om en kollektiv offday, og det kan man sige, de havde den dag.
 
- Og der ingen tvivl om, at de er stærkere på hjemmebane, siger Anders Theil og fortsætter: - De har som os også været lidt ramt af skader og været nødt til at rokere lidt om og har ikke rigtigt fundet roen på holdet, som er så vigtig.
 
Fortsætter stimen på søndag i Aarhus?
Hvordan er chancen i Aarhus?
 
- Presset ligger helt klart på AGF hver gang de spiller. Sådan er det at være nedrykker, og pressen er hurtige med at være efter dem. Sådan har det også altid været.
 
- Jeg har respekt for deres hold, som jeg synes er rigtig godt, og det bliver en svær kamp, men kan vi fortsætte de gode takter, er der gode muligheder. Vi har tilspillet os rigtig mange chancer de sidste 3 kampe - udover de 9 mål vi har lavet.
 
Hvad med skader?
 
- Måske når Mikael Simonsen at blive klar, men det ser ikke ud som om, Dion Knudsen bliver klar. Og så er Martin E. Jensen og Emil Jensen som bekendt helt væk.
 
- Selvom vi spiller i Aarhus, så håber jeg, at der vil være støtte til drengene - også i det jyske, slutter cheftræner Anders Theil
 
Søndag 5. november kl. 15.00 AGF - Frem på NRGi Park
 
nbu
 
 
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -