facebooksøg
Boldklubben FREM

Frem ubesejret hjemme

10. september 2006
Frem vandt hjemmekampen mod topholdet Fredericia efter en kamp, der vekslede mellem at være underholdende og ret kedelig. Frem stillede op uden den normale anfører Dion Knudsen, men ellers var holdet nok i stærkeste opstilling.
 
Jørgen Nielsen havde spillet kamp nr. 100 og blev kåret til dagens 'Man of the match' og Tim Ilsø havde spillet kamp nr. 200 for Boldklubben Frem
De 1512 tilskuere blev vidne til en underholdende start på kampen. Efter 4 minutters spil blev Jørgen Nielsen sat på første prøve, da Torben Holt headede mod Frems mål, men hovedstødet var ikke specielt hårdt og voldte ikke Jørgen Nielsen nogen problemer.
 
Efter 7 minutters spil var Frem første gang i nærheden af Fredericias mål, da et flot opspil endte med, at Tommy Olsen i tæmningsøjeblikket i det lille felt foran mål blev skubbet i ryggen. Dommer Niels Høg valgte dog ikke at dømme frispark til Frem. Få minutter senere sendte Christian Brøndum et hårdt skud over mål fra kanten af feltet.
 
Frem havde nogle forsvarsproblemer grundet de til tider meget offensive backs. Således blev Frem udspillet rent forsvarsmæssigt i det 17 minut - heldigvis headede Nicolas Drost et indlæg tæt forbi Frems mål hårdt presset af Tim Ilsø.
 
Efter 22 minutters spil var Frem igen på spil. Wassim El Banna slap fri i venstre side, spillede skråt bagud til Christian Brøndum, hvis afslutning blev mesterligt reddet af Fredericias målmand Mikkel Petersen. Kort efter fik Fredericia etableret en kontra chance: Søren Philipp slap fri og trak Morten Hamm med sig - Søren Philipp spillede på tværs til Nicolas Drost, men Jørgen Nielsen gik flot ud og fik reddet.
 
Mikael Simonsen lige ved og næsten
I det 34. minut sendte Christian Brøndum bolden ind foran mål, men Tommy Olsen fik ikke fat i bolden. Returen havnede hos Martin Jürgensen, men hans hovedstød havnede over mål.  Få minutter senere blev Christian Brøndum klart underløbet i feltet foran Fredericias mål, og havde det været uden for feltet, havde Frem formentlig fået frispark, men det er sjældent, at den slags forseelser dømmes i et straffesparksfelt.
 
Efter en enkelt chance til Wassim El Banna, hvis skud blev reddet i 2. halvlegs første minut, overtog Fredericia initiativet i kampen, hvilket - sammen med lidt sløseri i Frems forsvar - gav Fredericia nogle mindre chancer. Størst var den chance Fredericia fik i det 47. minut, da Nicolas Drost blev spillet fri i Frems felt, men Jørgen Nielsen fik reddet i flot stil.
 
Fredericias overtag varede dog kun små 10 minutter, og i det 55. minut headede Mikael Simonsen bolden tæt forbi Fredericias mål ved forreste stolpe. Kort efter var det Christian Brøndum der headede, men dette hovedstød var for svagt, og målmanden fik reddet.
 
I kampens 60. minut bragte Frem sig foran. Et Hjørnespark fra Martin Jürgensen havnede ved bagerste stolpe, hvor Christian Brøndum nærmest løb bolden i mål. Ikke ligefrem noget smukt mål, men det er egentlig også lige meget.
 Hvor er bolden? Christian Brøndum har scoret til 1-0, kampens resultat
Kort efter - i det 63. minut - fik Frem etableret en kontra chance.  Martin Jürgensen spillede Tommy Olsen fri i dybden, og han blev helt klart fældet i feltet. Dommeren mente dog noget andet, hvilket Tommy Olsen da heller ikke var bleg for at fortælle ham, hvilket også resulterede i en advarsel.
 
Frem tog herefter en slapper- endda så meget, at det blev farligt foran eget mål. I det 64. minut blev Tommy Knudsen spillet fri foran Frems mål, men Jørgen Nielsen fik reddet. I det 71. minut blev Søren Philipp spillet fri, men helt uforståeligt afsluttede han forbi Frems mål, og så var han endda alene med Jørgen Nielsen.
 
Fredericia forsøgte i kampens sidste 10 minutter med noget der mindede om et pres mod Frems mål. Det udløste et par kontra chancer til Frem. Først i det 80. minut, da Martin Jeppesen slap fri -men i stedet for at skyde på mål i en ret gunstig position alene foran målmanden, valgte han at spille på tværs til Tommy Olsen, som dog ikke nåede med frem. I øvrigt var Tommy i klar offside position.
 
Glade spillere takker af efter kampen
Tre minutter før tid slap indskiftede Adda Djeziri fri i højre side, og da han nåede ind i feltet, valgte han at skyde mod det korte hjørne, men Fredericias målmand nåede ned og fik reddet til hjørnespark .
 
Kampen sluttede med en chance til Fredericia, da Tommy Knudsen i det 89. minut pludselig stod ret fri i Frems felt, men han afsluttede lige på Jørgen Nielsen. Frem kunne ånde lettet op og indkassere 3 gode point i en kamp, der chancemæssigt var meget lige, men hvor Frem spilmæssigt var det bedste hold. Jørgen Nielsen blev kåret til Frems bedste spiller i sin kamp nr. 103.
 
Næste kamp er allerede på onsdag, hvor Frem skal en tur til Haderslev for at møde SønderjyskE i noget, man kan kalde et topopgør. Kampen spilles kl. 19.00 på Haderslev fodboldstadion.  
 
Viasat Sport Divisionen 10. september 2006 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
 
Frem-Fredericia 1-0 (0-0)
1-0 Christian S. Brøndum (60)
 
Frems opstilling (4-4-2)
Jørgen Nielsen
Klavs Svendsen, Morten Hamm (anf.), Nabil Aslam, Tim Ilsø
Thomas Krause, Martin Jürgensen, Mikael Simonsen (66, Martin E. Jensen), Christian S. Brøndum (74, Martin Jeppesen)
Wassim El Banna (87, Adda Djeziri), Tommy Olsen
 
Reservemålmand Gunnar Nielsen blev ikke brugt.
 
Advarsler:
Morten Hamm, Frem (05)
Tommy Olsen, Frem (63)
Rune Nielsen, Fredericia (17)
 
Dommer: Niels Høg, Odense V
 
Tilskuere: 1512
 
Ref CMH
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -