facebooksøg
Boldklubben FREM
Skovshoved - Boldklubben FREM
21. maj 2019 19:00 Skovshoved IP
2. Division Kvalspil

En søndag på Amager - næh, En søndag i Valby Idrætspark

24. august 2006
Boldklubben Frem har på søndag hjemmebane i lokalopgøret mod Fremad Amager. Netop kampene mod Fremad A har altid spænding, dramatik og høj intensitet, så der er noget at glæde sig til.
 
Træningskamp Fremad A - Frem 1-2 den 20. juli. Christian Brøndum er højt til vejrs
Inden sidste lørdags kamp mod Brabrand IF skrev vi, at det var nu, holdet skulle vise deres styrke, men spørgsmålet er, om de også gjorde det? Efter kampen må vi konstatere, at vi fik et enkelt point med hjem fra det jyske, hvor mange nok havde sæt næsen op efter alle tre. Kampen formede sig således, at vi skal være glade for det point, vi til trods fik.
 
Fremad A spillede sidste søndag på hjemmebane i Sundby Idrætspark mod HIK, som de i sidste sæson tabte tre gange til, så der var lagt op til en revanche. Kampen var et slag om midtbanen og så kontra angreb. Fremad A kom foran på et straffespark, som i første omgang blev dømt for uforsætligt farligt spil, men da dommeren så noget blod, ændrede han kendelsen til straffespark, som der blev scoret sikkert på. HIK udlignede rimeligt hurtigt på et kontra angreb.
 
I anden halvleg fik HIK et noget tyndt dømt straffespark, som de brændte. Efter en indskiftning af Mautafa Bozkurt, gik der kun to minutter inden han så rødt og Fremad A måtte slutte kampen med 10 mand. På trods af dette lykkedes det Dennis Madsen at score sejrsmålet, da HIK´s målmand tabte bolden for fødderne af ham.
 
Fremad A har i sommerpause fået tilgang af følgende spillere: Igor Vujanovic og Rubinco Lozanovski,  Skjold, Kenneth Jørgensen, Køge, Dennis Danry, SønderjyskE, Alexandr Roslovs, Ølstykke FC og Lars Brøgger, Boldklubben Frem. Fremad A har sagt farvel til følgende spillere: Yusof Öztürk, Rasmus K. Andersen, Ali Riza Salai, Lars Mikkelsen, Danny V. Hansen og Lars Michelsen.
 
Forårets første turneringskamp var netop mod Fremad A i Sundby Idrætspark, hvor det blev til et 1 - 0 sejr til Boldklubben Frem på mål af Martin Jeppesen, som ikke er med på søndag grundet karantæne.
 
Boldklubben Frem begynder nu at møde nogle af de hold, som vi skal slås med for at komme i top 5 og dermed være med til at spille om oprykning. Så det er nu, holdet skal vise, hvad de er værd på hjemmebane. Det er nu, både holdet og supporterne skal træde i karakter og vise, at Valby Idrætspark er vores hjemmebane og her er der ingen, der kan slå os.
 
Anders Theil: Jeg forventer, at alle bliver klar til søndagens kamp
Begge klubber har en del skadede spillere, så det må være lige for begge parter og kan ikke bruges som nogen undskyldning. Der er kun en ting at gøre, at slås for Boldklubben Frem og sætte 3 point ind på kontoen.
 
Når dette er sagt, så er det ikke nogen hemmelighed, at kampene mellem de to klubber altid er meget spændende og jævnbyrdige, så Frem skal virkelig gå til stålet for at tage fuld gevinst af kampen, og det kræver en stor opbakning fra blok 4 og alle øvrige, som holder med Boldklubben Frem.
 
Onsdag i denne uge var der pokalkampe, men her fik Fremad A deres kamp mod Østerbro udsat på grund af baneforholdene i Klosterhaven. Frem derimod spillede mod Herfølge Boldklub som planlagt. Denne kamp vandt Boldklubben Frem med 1 - 0 scoret af Tim Ilsø i kampens overtid. Frem stillede op med et meget reservespækket hold, men er på trods af det klar til 3. runde i pokalturneringen.
 
Boldklubben Frem har dermed en midt uge kamp i benene inden mødet mod Fremad A på søndag. Der tales meget om, at det tager tid at komme sig efter en kamp, men mon ikke det er lidt lettere, når man har fået en sejr.
 
Om onsdagens pokalkamp siger cheftræner Anders Theil:
 
- Ja, det lykkedes os at gå videre i pokalen, og når man tænker på, at hverken Jørgen Nielsen, Tommy Olsen, Wassim El Banna, Nicki Bille Nielsen, Thomas Krause, Christian Brøndum, Emil Christensen og Martin E. Jensen var med, må man jo sige, det er flot.
 
- Vi spillede ikke en god kamp, men indstillingen og troen på det var med hele vejen. Herfølge sad dog på det meste af kampen og havde langt flere chancer end os, men de fik ikke scoret, og det straffede vi til sidst.
 
- Nabil Aslam spillede igen en rigtig god kamp og Gunnar Nielsen gjorde det også godt i målet. I glimt fik vi set Adda Djeziri lave nogen spændende ting, og han skal lige lære at det er senior bold, da han stadig er ynglinge spiller. Men en meget spændende type, som vi helt sikkert kommer til at se mere til.
 
Supporterne er 12. manden
Inden søndagens kamp siger Anders Theil:
 
- Så gælder det lokalbraget mod Fremad A, som er et rigtigt godt hold, med en god bredde og masser af rutine. Samtidig er det et fysisk stærkt hold, som er utrolig farlige på dødbolde, og de har gode angribere.
 
- Der ingen tvivl om, at vi får nok at se til. Netop derfor havde jeg valgt at lade en del spillere sidde over i kampen mod Herfølge - nogle med små skader, andre for at de kan være helt oppe i gear til kampen på søndag.
 
- Wassim El Banna er klar, og jeg forventer faktisk, at de alle sammen bliver klar til kampen. Tommy Olsen træner med i dag.
 
- Der skal ikke herske tvivl om, at det bliver en meget tæt kamp. Jeg så Fremad A's kamp i søndags, hvor de lidt heldigt fik 3 point mod HIK med 10 mand, men det viser lidt om deres styrke, at de får scoret det afgørende mål med en mand i undertal.
 
Cheftræneren slutter med at sige: - Vi skulle gerne have en lille fordel af hjemmebanen, og jeg forventer, at mange kommer og støtter op om holdet. Det betyder meget for os.
 
Søndag den 27. august kl. 13.00 Frem - Fremad A i Valby Idrætspark
 
nbu
 
                                         
                                           
                                           
                                           
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -