facebooksøg
Boldklubben FREM

'Top'opgør på søndag mod Lyngby Boldklub

10. august 2006
Boldklubben Frem er kommet godt ud af de to første kampe i Viasat Sport Divisionen med sejre over Køge Boldklub og Thisted FC. Lyngby Boldklub har vundet over Aarhus Fremad og spillet uafgjort mod AB, så der er alt andet lige lagt op til en spændende kamp på Lyngby Stadion på søndag.
 
Martin Jürgensen fik sin debut mod Hvidovre IF
Frem spillede onsdag pokalkamp mod Hvidovre IF og måtte ud i omkamp og straffespark, inden 5 - 2 sejren var i hus.
 
I sidstnævnte kamp havde cheftræner Anders Theil valgt - af den ene eller anden årsag - at spare Jonas Tór Næs, Mikael Simonsen, Christian Brøndum, Thomas Krause og ikke mindst Tommy Olsen. Endvidere startede Wassim El Banna på bænken, men kom ind efter 36 minutter på grund af en skadet Nikolaj Mikkelsen.
 
U 20 landsholdsspilleren Martin Jürgensen, som lige er kommet til Frem på en to årig kontrakt, fik sin debut.
 
Er de 5 sparede spillere fit for fight, er der 5 mand, der ikke har en onsdags kamp på 120 minutter i benene. Lyngby Boldklub spillede ikke pokalkamp, da de først indtræder i 2. runde grundet deres gode placering sidste sæson.
 
Sidste sæson var Lyngby Boldklub oprykker til Viasat Sport Divisionen og var gennem hele turneringen et af de hold, der var med i kampen om oprykning til SAS ligaen, men det kiksede til sidst. Lyngby er derfor indstillet på at være med til at kæmpe om en at oprykningspladserne, og det samme gør sig gældende for Boldklubben Frem, der har fået de forstærkninger, der kan bringe os det sidste stykke.
 
 Lyngby Boldklub skriver på deres hjemmeside, at Boldklubben Frem har lagt sig i spidsen med 6 point og Lyngby ligger på tredje pladsen med 4 point. Således er der tale om, at allerede i 3. spillerunde er der "topopgør" på Lyngby Stadion.
 
Boldklubben Frem har igennem de senere sæsoner gjort det godt på udebane, hvor der er hentet mange point. I sidste sæson om efteråret spillede vi 1 - 1 på udebane mod Lyngby Boldklub, hvorimod vi tabte forårets kamp på hjemmebane med 4 - 2.
 
Lad os se mere af dette mod Lyngby Boldklub
De to hold står således godt til hinanden, så der er alt mulig grund til at lægge vejen forbi Lyngby Stadion for at bakke Frem op - der kan blive brug for det.
 
Danske Spil har Lyngby som favorit med odds 1,65 og en Frem sejr giver odds 3,95, hvorimod uafgjort giver odds 3,45.
 
Heldigvis har Danske Spil ikke altid ret, for så var der ikke noget at spille om. Derfor skal cheftræner Anders Theil have blandet kortene rigtigt, have sat spillerne op til at yde det maksimale samt sørge for, at de spiller med koncentration i hele kampen. Kort sagt, der skal kæmpes det bedste spillerne har lært fra start til dommerens sidste fløjt har lydt.
 
Har alle spillerne den indstilling, så kommer der også noget godt ud af søndagens kamp mod Lyngby Boldklub.
 
Cheftræner Anders Theil har denne opfattelse af de to seneste kampe og søndagens kamp mod Lyngby Boldklub:
 
Først sidste søndags kamp mod Thisted FC:
 
- Jeg synes at vi spillede en rigtig god første halvleg. Hvis ikke Thisted FC får det lidt tvivlsomme straffe, tror jeg at vi ville have kørt en sikker sejr hjem. Men det klart, at det bliver lidt op ad bakke, da de kommer foran. Men inden de får straffe, har vi et par gode chancer og også inden vi får udlignet et par gode forsøg, så jeg synes som sagt, at det var en god første halvleg.
 
- Desværre kommer vi slet ikke ud til anden halvleg, og det er først, da vi bliver 10 mand, at det går op for os, at vi er ved at smide vigtige point væk.
 
- Heldigvis viser Tommy Olsen det, vi har hentet ham til klubben for, nemlig at lave mål, så dejligt med en hjemmesejr og man må da sige at det var en underholdende kamp med gode mål. Især Wassim El Bannas andet mål er jo ikke noget, man ser så tit. Jeg vil også takke vores supportere for en fantastisk opbakning.
 
Anders Theil: Holder vi niveauet fra Køge-kampen, er der gode muligheder mod Lyngby
Så onsdags kampen mod Hvidovre IF:
 
- Man må sige, at det ikke var den bedste kamp fra vores side, men jeg havde valgt at lade 5 spillere fra startopstillingen sidde over plus 1 på bænken, og så det klart, at holdet ikke har en rytme og ikke kender hinanden godt nok. En ting var dog godt - at få alle i kamp, så de er klar, for der bliver brug for alle mand. Og så skal vi ikke glemme, at vi er med i hatten til lodtrækningen, så vi fik trods alt det, vi kom efter. Og endnu en gang tak for støtten på lægterne.
 
Og endelig opgøret søndag mod Lyngby Boldklub:
 
- Så gælder det Lyngby Boldklub, og der ingen tvivl om, at det bliver en meget svær kamp, da jeg synes Lyngby på deres bedste dage er et af de bedst spillende hold i rækken. De spiller hurtigt og meget direkte.
 
- Men hvis vi kan holde niveauet fra især Køge kampen, er der rigtig gode muligheder og vi laver mange mål for tiden, så der lagt op til et rigtigt brag mellem to traditionsrige klubber, og der vil sikkert komme mange mennesker på lægterne.
 
- Stemningen er i top i truppen, og alle tror på det for tiden. Alle mand er stort set klar, dog er der lidt tvivl om Morten Hamm, og Martin E. Jensen mangler stadig det sidste for at være helt klar, slutter Anders Theil, ønsker alle en god kamp på søndag og glæder sig til at se rigtigt mange Fremmere på lægterne.
 
 Søndag den 13. august kl. 15.00 Lyngby - Frem på Lyngby Stadion
 
Lyngby opfordrer publikum til at komme i god tid, da der ventes mange tilskuere.
 
Tilskuere fra Frem skal benytte Indgang A, som er hovedindgangen. Gå herefter til venstre. Frem har fået tildelt venstre hjørne bag målet i McDonalds enden samt sidste siddeafsnit på Siemens tribunen. De to områder har tilsammen plads til omkring 1.000 tilskuere.
 
 
 
nbu
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -