facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Vanløse IF
21. september 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Pulje 1
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Slagelse kommer på besøg

15. august 2019
FREM måtte endnu engang se sig slået af skrækmodstanderen Hillerød. Lørdag er der mulighed for genoprejsning, når Slagelse, som FREM også mødte tre gange i sidste sæson, kommer på besøg. Husk, at du kan købe din billet på forhånd her: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54.
 
Det lignede længe en nulløsning, da FREM i weekenden var på besøg hos Hillerød. Men få minutter før tid dukkede Hillerøds Tobias Vistisen Andersen op og scorede kampens eneste og dermed afgørende mål. FREM pressede på til sidst og havde fortjent at få point med hjem, men igen-igen viste Hillerød sig at være en modstander, som FREM har det svært imod. Kampen måtte undervejs afbrydes to gange på grund af tordenvejr.
 
På lørdag venter der FREM endnu en modstander, som de i sidste sæson mødte både i Grundspillet og i Kvalifikationsspillet. Det er Slagelse, der kommer på besøg til klubbernes 24. dyst i historien. Af de foregående 23 opgør er 12 endt med en FREM sejr, 5 er endt uafgjort, og Slagelse har vundet 6. De to hold mødte hinanden i sæsonåbneren i sidste sæson, hvor Slagelse noget heldigt kunne vende hjem med en 1-0 sejr fra Valby Idrætspark i bagagen. I klubbernes andet møde, også i Grundspillet, endte det 0-0 i Slagelse. Tredje gang viste sig dog at være lykkens gang denne gang, da FREM fik skovlen under Slagelse i de to klubbers møde i Kvalifikationsspillet. FREM vandt 2-0 i Valby Idrætspark på mål af Frederik Sundstrup og Frederik Roepstorff. 
 
I sidste sæson endte Slagelse på fjerdepladsen i Kvalifikationsspillet med 44 point – 11 point under FREM. I denne sæson har Slagelse lig frem fået en lunken start på sæsonen med et point i to kampe. I den første kamp spillede de 0-0 hjemme mod Vanløse, mens de i 2. divisions 2. runde tabte 2-0 til Skovshoved, også på hjemmebane. Slagelse vandt deres kamp i første runde af Sydbank Pokalen med 1-0 over Avedøre, men de har altså ikke formået at få bolden i nettet i 2. division endnu. 
 
FREMs ene point i de første kampe betyder, at de ligger på niende pladsen i Gruppe 1. Det er kun Hillerød, der har formået at vinde begge deres kampe, så noget kunne tyde på, at det også i denne sæson bliver en tæt og nervepirrende pulje. FREM har kun et enkelt point op til HIK, der ligger nærmest over stregen, så en sejr over Slagelse på lørdag ville lune gevaldigt. Hvis det skal blive en realitet, så har spillerne selvfølgelig brug for den sædvanlige fremragende opbakning. Du kan købe din billet til kampen allerede nu her: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54. Du kan også tilmelde dig frokostbuffeten i Café FREM inden kampen ved at skrive en SMS på telefon 28 78 63 77. Tilmeldingsfristen er torsdag, og prisen er 75 kroner. 
 
Alle mand på dæk, når vi lørdag viser Slagelse, at sidste sæsons nederlag var en enlig svale. Så duk op i din smukke tværfarvede trikot og vær med til at sende vores gæster hjem til Vestsjælland med rungen for ørene og nul point i bagagen.
 
God kamp!
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -