facebooksøg
Boldklubben FREM
B 93 - FREM
21. august 2019 19:00 Østerbro Stadion
2. Division Pulje 1

Sidste kamp i sæsonen er mod Tarup-Paarup

19. juni 2019

Kampoptakt

FREM sikrede lørdag sejren i Sønderjylland, og de er dermed sikre på at ende på en førsteplads i Kvalifikationsspillet. På lørdag spiller FREM for sidste gang i sæsonen, når de møder Tarup-Paarup på Valby Stadion. Husk, at du kan købe din billet på forhånd her: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54

FREMs trofaste tilhængere havde sendt ikke mindre end to busser afsted til Tønder i weekenden, hvor FC Sydvest lagde græs til den næstsidste runde af 2. Division. FREM kom foran efter 25 minutter på et selvmål af FC Sydvests Mads Blom. FC Sydvest fik udlignet føringen efter 80 minutter. Regnen silede og tordenen buldrede i Tønder, men i kampens slutminutter fik de mange tilrejsende FREM-tilhængere noget at lune sig på. Tonni Adamsen scorede et fremragende mål direkte på frispark, som du kan gense her: https://mycujoo.tv/video/fc-sydvest?hid=973243&id=48688. Målet blev kampens sidste, og dermed sikrede FREM sig endegyldigt førstepladsen i Kvalifikationsspillet.

På lørdag spiller FREM igen i vante rammer i Valby Idrætspark. Tarup-Paarup kommer på besøg til den sidste runde i denne sæson. Tarup-Paarup kommer fra to forstadsbyer til Odense, som du nok kan gætte hedder Tarup og Paarup. Ligesom FREM er Tarup Paarups placering i denne sæson hugget i granit, før sæsonens sidste runde. Med 29 point og en 10. plads er de sikre på at rykke ned, da de har 5 point op til Odder, der ligger over stregen. Tarup-Paarup har tabt fire ud af de sidste fem kampe, de har spillet, og i weekenden tabte de 3-2 på hjemmebane mod Avarta. De kom bagud i kampens start, men fik kæmpet sig tilbage på 2-1, før Avarta scorede to gange til kampens resultat. Tarup-Paarups topscorer er Jonas Bendtzen, der har scoret otte mål i sæsonen. Han scorede også i weekendens kamp mod Avarta. FREM og Tarup-Paarup har aldrig før mødt hinanden.

FREMs sejr i weekenden over FC Sydvest betyder, at de nu har 52 point og en målscore på 41-29. Selvom Hillerød også vandt deres kamp 2-1 på udebane mod Kjellerup, har det ingen indflydelse på FREMs topplacering, da Hillerød har fire point færre end FREM. FREM har vundet tre kampe i træk, og de har formået at score hele 8 mål i disse tre kampe. Ud af de ti kampe, FREM har spillet i Kvalifikationsspillet, har de vundet syv og kun tabt tre.

På lørdag er du sikret en fest i Valby Idrætspark, når førstepladsen skal fejres. Derudover har du også chance for at sige god sommer til Superfremmerne, inden en lang sommerpause venter. Så duk op, nyd en sommerdag i godt selskab og syng dine helte til sejr, så Tarup-Paarup kan blive sendt hjem til Fyn med en røvfuld. Husk, at du kan købe din billet på forhånd her: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54

Husk også, at vi holder fest efter kampen i Café FREM - se mere her: http://www.bkfrem.dk/default.asp?vis=nyheder&id=4897

God kamp og god sommer!

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -