facebooksøg
Boldklubben FREM

Brændte FREM-chancer blev dyre i nederlag til Hillerød

1. september 2018

Kampreferat

FREM havde chancer nok til at komme foran i udekampen mod Hillerød, men holdet endte med at komme bagud 0-2, inden Benjamin Warlo i tredjesidste minut fik reduceret til slutresultatet 1-2.

I forhold til sidste uges kamp mod Middelfart (1-0) havde FREMs træner, Lasse Holmgaard, lavet en enkelt ændring i startopstillingen. Det var Gustav Gjøg, som erstattede Hamid Khalidan.

Hillerød og FREM kiggede hinanden lidt an i denne lørdags kamp i de første ti minutter. Men derefter var det FREM, som dirigerede slagets gang.

Abdoulie Njai var vanen tro en udfordring for modstanderne med sine hurtige ryk på højrekanten. Og i to tilfælde lykkedes det ham også at komme på skudhold. Specielt den første chance var stor, men her lykkedes det for Hillerøds målmand, Thomas Gall, at redde med en fodparade.

Gustav Gjøg hjalp også godt til, når han skød med frem fra sin position på højre back.

Han havde blik for både Benjamin Warlo og Tonni Adamsen inde på midten, og i et enkelt tilfælde lykkedes det også for Benjamin Warlo at sende bolden i mål på et smukt hovedstød. Men dommeren, Casper Thorsøe Jr., nåede at blæse angrebet af, inden bolden endte i netmaskerne på grund af frispark til Hillerød.

I denne periode herskede FREM på det nærmeste over hele banen, og holdet kunne meget vel være kommet foran.

I stedet gik gassen af ballonen mod slutningen af første halvleg.

Langsomt – men sikkert – arbejdede et ellers lidt tungt Hillerød-mandskab sig ind i kampen.

Med lidt held kunne hjemmeholdet godt være kommet på 1-0 mod slutningen af første halvleg, da holdet takket være fikse kombinationer i deres venstre side fik arbejdet sig frem til deres hidtil bedste chance.

Nikolaj Kristensen kom igennem og afsluttede fra en lidt spids vinkel med et forsøg, der ramte ydersiden af den nærmeste stolpe.

Indtil da havde FREM lukket godt af, og kun var et par lejligheder i første halvleg var målmand Marco Brylov tvunget til at gribe ind.

Efter den målløse første halvleg begyndte anden halvleg egentlig fornuftigt for FREM. Men Hillerød overtog hurtigt initiativet, og Marco Brylov blev snart en travl mand.

Det lå efterhånden i luften, at Hillerød skulle have et mål. Og det kom efter et lille kvarters spil af anden halvleg.

Her blev FREM fanget på et kontraangreb, hvor Hillerød spillede bolden ud til Tobias Vistisen Andersen i værternes venstre side.

Der var egentlig god afstand til målet, men Hillerød-spilleren nød godt af, at han både havde tid og plads. Det udnyttede han til med et skud på tværs af målet at sende bolden forbi Marco Brylov. Kuglen endte i målet henne ved fjerneste stolpe.

Lasse Holmgaard reagerede på Hillerøds føring ved at foretage en dobbeltudskiftning, hvor både Simon Skibsted og Marius Finsen kom på banen.

Det betød, at FREM med en halv halvleg tilbage havde brugt alle sine udskiftninger, fordi en humpende Mads Severinsen tidligere i anden halvleg havde måttet lade sig erstatte af Mikkel Andersson.

Bagud 0-1 lykkedes det for FREM at skabe lidt mere tryk, men holdet havde svært ved at trænge igennem den nordsjællandske defensiv. Faktisk virkede Hillerød farligere på kontraangrebene.

Det var netop efter et kontraangreb, Hillerød scorede til 2-0 ti minutter før tid.

Et fornuftigt pres fra FREMs side var endt med, at Thomas Gall havde grebet en frisparksbold fra Simon Skibsted. Hillerød-målmanden sendte en ballon-bold op til Tobias Vistisen Andersen på FREMs banehalvdel.

Målscoreren til 1-0 spillede bolden mod venstre, hvor Essam Salamóun fik fat i den. FREMs forsvar virkede passivt, og derfor tog Hillerød.spilleren chancen ved at skyde på mål fra små 20 meter. Bolden endte i nettet, efter at være røget under Marco Brylov, der – selvom han ikke ligefrem fik hjælp af forsvaret – nok heller ikke kunne være helt tilfreds med sin egen indsats i den situation.

 

FREM giver som bekendt aldrig op, så holdet kæmpede forbitret videre, og der nåede at komme spænding om udfaldet et par minutter før tid.

Hillerød fik i første omgang afværget et hjørnespark fra Simon Skibsted, men bolden kom ud til samme Simon Skibsted, der i anden omgang slog et fladere indlæg.

Ved hjælp af en Hillerød-spiller endte bolden denne gang for foden af Kristoffer Dirksen midt for mål ved kanten af målfeltet. I første omgang reddede Thomas Gall, men riposten røg ud til Benjamin Warlo i højre side af målfeltet, og FREM-angriberen sparkede den resolut over i modsatte side af målet til 1-2.

På trods af scoringen sneg der sig en fornemmelse ind, der sagde, at det nok var for lidt – og frem for alt for sent for udeholdet.

Selvom FREM i slutfasen satsede alt – også Marco Brylov, der gik med frem ved en dødbold – så fightede Hillerød sejren i hus.

Det var første nederlag på udebane i denne sæson for FREM, og helt urimeligt var det ikke.

I første halvleg var FREM ikke effektive nok, og i anden halvleg skabte holdet lidt for lidt til, at det kunne blive til point.

Næste kamp er lørdag den 8. september, hvor B.93 kommer på besøg.

 

Matchfacts:

Hillerød – FREM 2-1 (0-0)

Mål:

  • Tobias Vistisen Andersen (57.)
  • Essam Salamoun (80.)
  • Benjamin Warlo (88.)

 

Advarsler:

Hillerød: Ingen

FREM: Mikkel Andersson (73.)

 

Dommer: Casper Thorsøe jr.

 

Holdopstillinger:

 

Hillerød: Thomas Gall – Magnus Klarskov Nielsen, Philip Lindgaard, Jonathan Witt, Mathias Johnsen – Tobias Vistisen Andersen, Christopher Jakobsen, Nikolaj Kristensen, Lasse Spaniel, Essam Salamoun – Mikkel Schultz Andersen

FREM: Marco Brylov – Gustav Gjøg, Kristoffer Dirksen, Andreas Horsebøg, Kenneth Thinter – Victor Christiansson, Abdoulie Njai, Mads Severinsen, Beran Camili – Tonni Adamsen, Benjamin Warlo

 

Udskiftninger:

FREM: Mikkel Andersson ind for Mads Severinsen (52.)

Hillerød: Magnus Frank Nathansen ind for Christopher Jakobsen (63)

FREM: Simon Skibsted ind for Beran Camili (68.)

FREM: Marius Finsen ind for Gustav Gjøg (68.)

Hillerød: Marinus Grandt ind for Nikolaj Kristensen (75.)

Hillerød: Jonathan Masamuna ind for Lasse Spaniel (85.)

For FREM blev Alexander Green, Deniz Karaca og målmand Frederik Mehder ikke benyttet,

 

Tilskuere: 366

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -