facebooksøg
Boldklubben FREM
Slagelse B&I - BK FREM
21. oktober 2018 15:00 Slagelse Stadion
2. Division

Midtugekamp mod Brønshøj

20. august 2018

Kampoptakt

Boldklubben FREM - Brønshøj Boldklub
Onsdag den 22. august kl. 19.00
Valby Stadion

Hvepsesæsonen er over os i Danmark. De irriterende skadedyr har indtaget de danske haver og tvunget folk til at rykke indendørs for at spise aftensmad, opsætte falske hvepseboer i haven og andre desperate ting i forsøg på at blive fri for de irriterende dyr. Men nok om det...

Når FREM onsdag får besøg af hvepsene fra Brønshøj, skal alle former for 'insektgift' tages i brug. De gul-sorte fra Brønshøj har nemlig være ekstremt aggressive i denne sæson. De har indtil videre stukket tre gange i sæsonen, og topper derfor divisionen med maksimumpoint efter tre kampe. I sæsonens første kamp blev det til en imponerende 4-0 sejr på udebane over B.93. Derefter vandt Brønshøj 4-3 på hjemmebane over Avarta efter både at være kommet bagud 0-2 og 1-3. I lørdags blev det til en 0-1 sejr på udebane over Hillerød. Målscoreren for Brønshøj, Mads Rønne, fik dog senere i kampen direkte rødt, så han har karantæne til kampen mod FREM. Brønshøjs topscorer er Oscar Buch, der har scoret tre mål i de tre kampe.

 

Brønshøj Boldklub blev stiftet i 1919 og fejrer 100-årsjubilæum til foråret. Klubben har spillet divisionsfodbold siden sæsonen 45/46. Brønshøjs største sportslige præstation har været en semifinaleplads i den danske pokalturnering. Det har man opnået fire gange. Brønshøj har opfostret op til flere landsholdsspillere gennem tiderne; blandt andre Per Røntved og Kent Nielsen. Finn Laudrup, som også var landsholdsspiller og desuden Michael og Brian Laudrups far, har også tørnet ud for Brønshøj.

Sidste sæson måtte Brønshøj spille sidste halvdel af sæsonen i Kvalifikationsspillet, da de kun fik hentet 4 sejre og 13 point i Grundspillets 14 kampe. De endte sæsonen på 6. pladsen i Kvalifikationsspillet 4 point over nedrykningsstregen. Redningen blev dog først sikret i allersidste runde efter en sejr over Greve i den afgørende kamp.

Brønshøj og FREM har mødt hinanden adskillige gange. Når de to klubber tørner sammen onsdag, er det møde nr. 47. FREM har vundet 23, Brønshøj 11, og 12 kampe er endt uafgjort. FREMs største sejr over Brønshøj var i 1. division i år 2000. FREM vandt 7-2. Poul Hübertz scorede hattrick for FREM. Kim Kristensen scorede to gange, og Ketil Clorius og Martin Jeppesen scorede en enkelt gang hver.

FREM spillede en anstændig kamp i lørdags, hvor det blev til 1-1 mod oprykkerne fra Vanløse. FREM var kampens bedste hold, men det kneb med at skabe chancer i åbent spil. Det samme var dog gældende for Vanløse, og derfor var det ikke overraskende, at begge kampens mål blev scoret efter standardsituationer. Kristoffer Dirksen scorede for FREM efter hjørnespark. Til kampen mod Brønshøj råder FREM dog igen over den offensive profil, Beran Camili, der kommer tilbage fra karantæne efter udvisningen mod AB. Tonni Adamsen afsoner sidste karantænedag mod Brønshøj efter sit røde kort. 

Lasse Holmgaards tropper skal onsdag pille brodden af hvepsene fra Brønshøj, og de har brug for din hjælp fra tribunerne. Så medbring din største fluesmækker og tag din kone, mand, bror eller søster i hånden og drag til midtugekampen mellem FREM og topholdet Brønshøj. Husk at du kan købe din billet til kampen allerede nu: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54.

Skulle du have lyst og mulighed, er der også behov for frivillige kræfter til at tage hånd om de forhåbentligt mange fremmødte: http://www.bkfrem.dk/default.asp?vis=nyheder&id=4653

God kamp!

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angreb
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angreb
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -