facebooksøg
Boldklubben FREM
Slagelse B&I - BK FREM
21. oktober 2018 15:00 Slagelse Stadion
2. Division

Vanløse IF gæster Valby Idrætspark

15. august 2018

Kampoptakt

Boldklubben FREM - Vanløse IF
Lørdag d. 18. august kl. 14.00
Valby Stadion


 

FREM tager lørdag imod oprykkerne fra Vanløse. Vanløse, der er bedst kendt som klubben, hvor Finn Laudrup havde sin fodboldopvækst, sikrede sig sidste år oprykning fra den meget tætte pulje to i Danmarksserien. Både GVI og Vanløse sluttede sæsonen på 52 point, men Vanløse rykkede op på grund af bedre målscore.

Vanløse var sidste sæson klart bedst på hjemmebane, hvor klubben hentede 32 ud af sine 52 point. På udebane blev det til 5 sejre, 5 uafgjorte og tre nederlag.

Vanløse er kommet godt fra start i 2. Division, hvor det er blevet til 4 point i to kampe. I første runde spillede Vanløse uafgjort 1-1 på udebane mod HIK. I anden runde blev det til en imponerende 3-0 sejr hjemme over Hillerød.

Vanløse IF blev stiftet i 1921. Forstadsklubben har et enkelt trofæ i skabet, fra da de blev danske pokalvindere i 1974. Sidst FREM mødte Vanløse var i DBU Pokalen i 2016 på Vanløse Stadion. FREM kom foran 4-0, bl.a. på to mål af Mikkel Andersson. Vanløse viste sig dog at være en modstander, der ikke bare sådan giver op. Tre gange lykkedes det Vanløse at reducere, til slutresultatet 4-3.

De to klubber har mødt hinanden 17 gange. FREM har vundet 9, 4 kampe er endt uafgjort, og Vanløse har vundet 4. FREMs største sejr over Vanløse var i 1976. Her vandt FREM 6-0 på udebane foran 4200 tilskuere. Ole Mørk scorede hattrick.

Lasse: Vi fortsatte, hvor vi slap

FREM har haft en særdeles god uge. Først sikrede FREM sig videre avancement i DBU Pokalen, da Skovshoved onsdag blev besejret med 4-1. I søndags blev det så til sæsonens første tre point, da AB blev besejret med 1-0 i Gladsaxe.

Kampen i Gladsaxe var dog også en kostelig affære. Både Hamid Khalidan og Frederik Sundstrup måtte udgå med skader. Sidstnævnte måtte bæres fra banen. Målscorer Tonni Adamsen, der er kommet flyvende fra start med to mål i tre kampe, fik direkte rødt for et frispark begået på midten af banen. Også Beran Camili blev udvist efter at have modtaget to gule kort. 

På trods af at FREM måtte slutte kampen med kun ni mand på banen, fik man fightet sig til en flot sejr på udebane over AB.

Træner Lasse Holmgaard er glad for de to flotte sejre, men ærgrer sig over karantæner og Frederik Sundstrups alvorlige skade, som nu gør at han må tænke anderledes til kampen på lørdag:

-Tillykke med de flotte sejre! Kan du sige lidt om de to kampe?

 

"Tak. Det var lige det vi havde brug for."

"Først og fremmest: Efter Slagelse kampen gav vi hinanden håndslag på, at vi skulle gå ud og spille mere direkte. Vi var tilfredse med vores fase ét imod Slagelse, men kom aldrig rigtigt videre til fase to og tre. Vi skulle bygge videre, og jeg føler, at det gjorde hele forskellen.

I Skovshoved kom vi ud og truede modstanderen, som vi desværre ikke havde gjort i første kamp. Vi spiller en god kamp, sætter spillet og får scoret til 1-0. Desværre får de scoret til 1-1 i anden halvleg, men derfra synes jeg, at vi viser os som kampens klart stærkeste hold, og vi får scoret tre mål. Det er fuldt fortjent, at vi vinder kampen, og vi tager derfra med en rigtig god fornemmelse. Vi er en ny gruppe, og det er klart at sådan nogle sejre giver en masse procent til troen. Vi havde fire forskellige målscorere.

Alt i alt var det et rigtig godt startskud til det, som det reelt handler allermest om for os – det er selvfølgelig turneringen. Det er det allervigtigste. Den måde vi slutter Slagelse kampen, starter vi Skovshoved kampen: I forlængelse af det, starter vi også sådan i AB – bare endnu skarpere og endnu bedre. Vi går ud og dominerer kampen med samme holdopstilling og viser, at vi er et rigtig stærkt hold. Vi viser, at vi ikke er kommet for at være påpasselige, men går ud og dominerer i 60 minutter, indtil vi scorer. Derfra er det klart, at nogle andre mekanismer træder i spil. De går all-in og truer os i en periode. Vi ændrer systemet en smule og er lidt mere defensive, og vi får faktisk lukket ned. Henover hele kampen skaber de kun to rigtig store muligheder og nogle løse chancer. Det kunne vi være meget tilfredse med. Men vi er sindssyg kede af, at vi i de sidste fem minutter plus tillægstid får en skade, hvor Frederik brækker anklen. Vi får også to - i min verden forkerte - røde kort. Det er vi rigtig kede af. Nu skal vi ændre markant på pladserne igen. Vi følte lige, at vi havde fået nogle gode relationer på plads. Men sådan er det også at være en fodboldtrup, og det skal vi selvfølgelig kunne magte. Men det var malurten i bægeret i denne uge."

-Hvordan ser du kampen lørdag mod Vanløse?

"Det bliver en lidt anderledes kamp lørdag, det er klart. Vores to mest offensive spilere, Beran og Tonni, er ude. Vi prøver at gribe kampen an på samme måde, men det bliver selvfølgelig anderledes. Det er der ingen tvivl om.

I forhold til deres kvaliteter skal vi finde nogle andre ting frem. Det arbejder jeg på lige nu, så jeg kan ikke sige noget konkret om, hvordan det bliver. Men der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig må ændre en smule på tingene. Vi må – selvom det næsten er umuligt – arbejde endnu hårdere. Vi må stå endnu mere sammen om at skabe tingene, når nu vores to mest kreative spillere er væk."

Der venter nu FREM to hjemmebanekampe i træk. Den første er på lørdag, når Vanløse besøger Valby Stadion kl. 14.00, hvor FREM skal fortsætte de gode takter fra den forgangne uge.

Der er selvfølgelig brug for den sædvanlige fantastiske opbakning fra tribunerne, når FREM skal hente endnu tre point - ligesom der er brug for frivillige til at tage hånd om de forhåbentligt mange fremmødte til de to næste kampe: http://www.bkfrem.dk/default.asp?vis=nyheder&id=4653.

Husk, at du allerede nu kan købe din billet til kampen på lørdag: https://fairbillet.dk/Store/Event/ByCompany/54

God kamp!

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angreb
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angreb
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -