facebooksøg
Boldklubben FREM

Kneben sejr i varmen

2. juni 2018

På mange måder var sæsonens sidste hjemmekamp lidt speciel. Kort før kampstart blev det offentliggjort, at Adam Jakobsen er blevet købt af Vejle, hvilket i sig selv ikke var overraskende, da de har haft repræsentanter ude til mange af FREMs kampe. Lidt mere overraskende var det nok, at Christian Stokholm har valgt at fortsætte i B.93 efter sommerferien. Held og lykke til ham (undtagen i kampene mod FREM...). Endelig havde Rasmus Louie Larsen allerede i vinters offentliggjort, at han stopper her til sommer.

FREM kunne igen råde over Hamid Khalidan, Mikkel Andersson, Kristoffer Dirksen og Beran Camili, så holdet var væsentlig forstærket i forhold til sidste uges kamp mod Ringkøbing.

Dagens opgør mod Middelfart var en kamp mellem to hold, der ikke var specielt farlige foran mål. FREM havde et lille overtag i spillet og havde faktisk fuld kontrol over kampen. Middelfart havde kampens første chance med et skud fra venstre side lige uden for feltet, men Marco Brylov i FREM-målet fik pareret bolden væk.

Næste chance var til FREM, og den kom nærmest ud af ingenting. FREM havde dog forinden haft et flot angreb, hvor Adam Jakobsen tog en lang tur op af banen med flere flotte detaljer. Bolden syntes tabt, da Mikkel Andersson forsøgte en pasning med hælen i feltet, men Beran Camili var årvågen og opfangede bolden og sendte den i en flot bue uden om målmanden og i mål (se målet her).

I kampens 24. minut slap Middelfarts Martin Jensen fri. Han blev heldigvis hårdt presset af Hervé Gamys, så Marco Brylov kunne komme ud og redde bolden. Middelfart havde også en mulighed i det 37. minut, hvor Martin Jensen slap fri på mållinjen, tog og et træk bagud og afsluttede, men Marco Brylov fik reddet.

I det 40. minut fik Middelfart en kontramulighed, hvor mange dog mente, at Martin Jensen var offside, men han slap fri og spillede på tværs, hvor Marco Brylov fik reddet for næsen af en fri Middelfart-spiller.

Halvlegens sidste chance var til FREM på et hårdt skud af Hamid Khalidan, men bolden blev rettet af og FREM måtte nøjes med et hjørnespark.

FREM havde anden halvlegs første mulighed, da Simon Skibsted driblede ind i feltet og fik afleveret til Adam Jakobsen, som blev tacklet i skudøjeblikket. Nærmest ud af ingenting havde Middelfart en chance i det 63. minut, da Søren Andresen headede et indlæg tæt over FREMs mål.

Som man næsten kan fornemme, var det en chancefattig kamp, og man skal faktisk hen til det 82. minut, før der igen var en chance. Den faldt til Daniel Holm, som forsøgte sig med et skud, men det blev ikke hårdt nok. Kort efter forsøgte Mikkel Andersson sig med et skud, og denne gang var der væsentlig mere kraft på, men bolden blev rettet af, og igen måtte FREM nøjes med hjørnespark.

Sidste chance tilfaldt Middelfart i overtiden, da et boldtab og en noget passivitet gav Middelfarts Martin Jensen en skudmulighed, men han sendte bolden få millimeter forbi FREMs mål.

Kampen sluttede med en smal, men egentlig fortjent FREM-sejr. Med de tre point idag kan FREM ikke slutte dårligere end nr. 9 i rækken, men med en sejr og gunstige resultater kan holdet rykke et par pladser op i næste weekend hvor FREM møder Jammerbugt FC ude. Forhåbentlig giver spillerne den en skalle - om ikke andet så for de omkring 40 supportere, der tager turen til det nordjyske. 

FREM - Middelfart 1-0 (1-0)
1-0 Beran Camili (14)

Marco Brylov

Hervé Gamys, Kristoffer Dirksen, Christian Stokholm, Deniz Karaca

Hamid Khalidan (Daniel Holm 62), Mikkel Andersson (anfører), Triston Hall (Alexander Green 46), Simon Skibsted

Beran Camili (Mark Sundstrup 73), Adam Jakobsen

Frederiks Mehder blev ikke benyttet.

Advarsler:
Mikkel Andersson (55)
Alexander Green (71)
Deniz Karaca (91)

Dommer: Sebastian Friis Aagerup, Herlev

Tilskuere: 645

 

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -