facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu starter anden halvleg

3. maj 2018

Kampoptakt

Boldklubben FREM - Kjellerup IF
Lørdag d. 5. maj kl. 15.00
Valby Stadion

100 kamps jubilæum

Rasmus Louie Larsen, som debuterede for klubben for fem år siden, kan i lørdagens kamp fejre sit 100 kamps jubilæum, såfremt han kommer på banen.

Ikke et overvældende antal kampe, da det gennemsnitligt kun er blevet til 2/3 af de mulige kampe gennem de fem år, men et par skader - heraf den ene af lang karakter - har gjort, at denne lynhurtige og altid glade spiller ikke allerede for et godt stykke tid siden passerede jubilæet.

Indtil videre står han noteret for elleve scoringer, og der har været et par ganske spektakulære af slagsen. Allerede inden sæsonstarten er det blevet proklameret, at Rasmus Louie Larsen søger andre udfordringer efter sæsonafslutningen, så det nærmer sig en af de sidste kampe, man kan nyde denne driblestærke spiller.

Godkendt periode

De seneste tre kampe har givet 7 point på kontoen, hvilket absolut er en godkendt præstation, og den svære udekamp i weekenden mod Middelfart Boldklub viste sig at være akkurat så svær som antaget.

Spillerne skulle være glade for, at kampen i det fynske ikke allerede var afgjort efter den første halve time, da gæsterne fra Boldklubben FREM kunne have været reduceret til 10 mand og have haft et par scoringer imod sig.

Men de rejste sig og kom med ind i kampen i det sidste kvarter af 1. halvleg. Chancer fik de ikke rigtig produceret nok af, men det gav noget optimisme at gå til pausen kun nede 0-1.

2. halvleg var en langt mere jævnbyrdig forestilling, som man også kunne læse på hjemmeholdets kampreferat efter kampen, og spillet bølgede frem og tilbage igennem de sidste 45 minutter, og med en spektakulær scoring af Adam Jakobsen kom der 1 point med hjem til Sydhavnen, og de to busser med supportere og ”skabs-fremmere” fra det jyske og fynske opland kunne juble sammen med drengene inde på banen. Det blev ikke til sejr på banen, men endnu engang vandt Boldklubben FREM udenfor banen.

Forårets turnering vender

Resultaterne i weekenden artede sig stort set, som man kunne ønske sig; dog manglede der lige 2 point mere til kontoen, så havde det været en rigtig sjov weekend, da det så kun ville have været 3 point op til den øverste del af tabellen.

Men efter forårets start og to smalle etmålsnederlag vendte bøtten en lille smule mod dagens modstander fra Kjellerup, da Boldklubben FREM noget overraskende tog til det jyske og hentede en 5-1 sejr med hjem.

Bøtten vendte hurtigt igen efter den lidt overraskende storsejr i Kjellerup, og igen kom der to smalle etmålsnederlag ind på kontoen, inden de sidste tre kampe alle har givet point til tabellen.

Inden sæsonstart var der 4 point op til 6. pladsen og den øverste halvdel af tabellen, og denne afstand er øget med et enkelt point, men rækken har også vist sig at være særdeles jævnbyrdig, hvor stort set alle hold tager point fra hinanden.

Så vender marginalerne til Boldklubben FREMs fordel i de sidste otte kampe, så er det absolut ikke nogen umulig opgave at komme højere op i række og måske ende i den øverste halvdel af tabellen. Formmæssigt ligger Boldklubben FREM delt nummer syv med 10 point efter halvdelen af turneringen sammen med Avarta, tæt efter forrige weekends modstander fra Middelfart, der har hentet 11 point, mens Kolding IF har hentet 12 point.

Dagens opgør

Endnu engang tager Boldklubben FREM imod en modstander oppe fra den øverste del af tabellen, nemlig Kjellerup IF som Boldklubben FREM kun har mødt en gang tidligere, og hvilken kamp det var!

Faktisk var det dagens 100-kampsjubilar, Rasmus Louie Larsen, der satte gang i løjerne med scoringen til 1-0 i det 24. minut, og da kampens dommer fløjtede opgøret af, stod der 1-5 på måltavlen på Kjellerup Stadion.

Det var Kjellerups nederlag nummer tre i streg, mens det var gæsternes første sejr her i foråret.

Kjellerup IF er rækkens næstmest formsvage mandskab her i foråret sammen med Ringkøbing, da der er hentet 8 point ind, men alligevel ligger det midtjyske mandskab stadig på en flot 4. plads i tabellen og med blot 5 point op til den 2. plads, der giver oprykning til landets næstbedste række.

Siden nederlaget til Boldklubben FREM er det blevet til to sejre - begge på hjemmebanen - mod først Næstved og senest Marienlyst her i weekenden, begge kampe endte 2-1. Derudover har KIF hentet to uafgjorte på udebane mod Hvidovre IF og Kolding IF samt et nederlag hjemme på 1-2 til Middelfart.

Så der venter sikkert et opgør, hvor gæsterne ud fra stillingen nok er favoritter, men hvor begge mandskaber har fået tanket noget selvtillid ind på kontoen, og gæsterne er garanteret sultne efter at revanchere det store nederlag de fik til Boldklubben FREM i klubbernes første indbyrdes opgør nogensinde.

Ingen af dagens mandskaberne kan rigtig bruge en pointdeling til noget, da KIF skal bruge fuld pointhøst for at forblive i toppen, mens Boldklubben FREM skal bruge alle point for at bide sig fast i midterfeltet.

Med de helt rigtige resultater i weekendens runde kan Boldklubben FREM søndag eftermiddag avancere en enkelt plads og mindske afstanden til 4 point til 6. pladsen. Til dagens opgør må hjemmeholdet se bort fra Kristoffer Dirksen, der sidder udenfor med karantæne, mens både Mikkel Andersson, Simon Skibsted og Rasmus Louie Larsen er i karantænefare.

Hermed velkommen til dommertrio, Kjellerup IF, klubbens sponsorer og ikke mindst til tilskuerne.

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -