Vigtigt om kampen mandag mod Ringkøbing
Nyt fra 2. Division
Kære tilskuere, supportere og sponsorer.
Som tidligere meldt ud afvikler vi hjemmekampen mod Ringkøbing på Kunstbaneområdet. Det er naturligvis ikke optimalt i forhold til at give jer alle en god oplevelse, og vi har gudskelov været forskånet for aflysninger de andre år. Ja, stadion burde have varme i banen, og måske skulle banen omlægges til en kunstbane, men det er den altså ikke endnu. I stedet glæder vi os over, at vi efterhånden har en del kunstbaner i Valby Idrætspark, som gør, at vi dog kan afvikle en hjemmekamp i vores egen baghave.
Det gør ondt i vores økonomi, når vi ikke afvikler på stadion, og vi har derfor besluttet, at billetprisen mod Ringkøbing er kr. 50,- og altså en forhøjelse i forhold til sidste kamp på kr. 20,-.
Jeg håber, at I alle vil støtte op omkring dette og være med til at skabe festlige rammer, selvom det ikke er vanlige omgivelser.
Lad os give vores spillere den opbakning, de fortjener, når de spiller, uanset om det er på stadion eller kunstbane 3!
Per Jakobsen
Formand for Boldklubben FREMs bestyrelse