facebooksøg
Boldklubben FREM

Venter sejren i Valby Idrætspark?

25. maj 2017

Kampoptakt

 

Boldklubben FREM - Næsby Boldklub

Lørdag d. 27. maj kl. 15.00

Valby Idrætspark

 
JYLLANDSSYNDROMET BRUDT
 
Efter 2.526 dage siden den sidste sejr kom i hus i Jylland, som var den 13. juni 2010 i Vejle, endte Boldklubben FREM med at vinde 2-1 på et selvmål af Brian Priske til 1-1, og sejrsmålet til 2-1 kom i det 82 minut på et mål scoret af Søren Weibel.
 
Danny Jungs tropper, hvoraf ingen af spillerne var med den gang i 2010, har siden foråret 2016 brugt fem forsøg på at vende denne statistik, men det havde givet tre nederlag og to pointdelinger, men det lykkedes endelig i weekenden¿ i det nordjyske, hvor det endte med en helt fortjent sejr på 2-1 i Vejgaard, der er en forstad til Ålborg.
 
SVÆRT, MEN IKKE UMULIGT
 
Boldklubben FREMs 2. Senior, der ligger i Københavnsserien, ligger med tre spillerunder lige under stregen med 3 point op til Sundby Boldklub, og det vil være et tilbageslag for klubben, hvis nedrykningen bliver en realitet, da springet  op til 1. Senior bliver for stort.
 
Men Sundby Boldklub ser på papiret ud til at have det sværeste program tilbage, så intet er umuligt, og da klubberne indbyrdes mødes i næstsidste spillerunde i Sundby den 3. juni, og Boldklubben FREM er 1 mål bedre i målscore lige nu, kan det blive afhængig af, hvor mange mål og point klubberne henter lørdag, hvor begge klubber er i aktion klokken 13.00. Der kan være lagt op til, at Boldklubben FREM selv kan afgøre tingene til egen fordel næste weekend, inden at den sidste og måske altafgørende runde spilles den 10. juni.
 
UNGDOMMEN GØR DET GODT
 
U19 ligger lige p.t. på en 3. plads i Øst1 med samme pointtal som Slagelse B&I og FC Helsingør, der topper rækken, mens Greve ligeledes har 16 point på 4. pladsen, men de ældste talenter har en kamp mere at gøre godt med end de tre andre klubber. Yderligere tre klubber ligger lige bagefter med 2 point op, så reelt er der syv klubber der ligger og kæmper om topplaceringerne.
 
Når kampen, U19 mangler at spille, er afviklet, så mangler der yderligere fire spillerunder, inden vinderen af Øst1 kåres. U19 har allerede mødt de tre andre tophold, mens Slagelse og Helsingør mødes i næste runde, og så mangler Helsingør yderligere Greve, så på papiret har Boldklubben FREM nok det nemmeste program tilbage.
 
U17, der ligeledes spiller i Øst1, ligger på en delt 3. plads med tre andre klubber, og her er der henholdsvis 2 og 4 point op til B1903 og Farum, der topper rækken, så de mellemste talenter ligger også virkelig godt til inden de fire sidste spillerunder.
 
De yngste talenter, U15, som spiller i Øst2, ligger på en meget flot delt 1. plads med AB. Begge klubber har tre kampe tilbage, mens Helsingør og Næstved, der ligger på 3. og 4. pladsen med 5 og 6 point op, kun har to kampe tilbage at spille.
 
I næstsidste spillerunde her i Valby den 10. juni, kan tingene måske blive afgjort, når de yngste talenter møder netop AB, så der er virkelig lagt op til et tæt og spændende slutprogram for talenterne i ungdomsafdelingen.
 
DAGENS KAMP
 
Det er femte gang, at Boldklubben FREM tørner sammen med Næsby Boldklub, og endnu har Boldklubben FREM ikke tabt til Næsby i divisionsfodbolden, dog blev det til et nederlag i det allerførste opgør mellem klubberne, hvilket var en pokalkamp her i Valby Idrætspark i august 2011, hvor gæsterne i pokalturneringen vandt 2-0.
 
Boldklubben FREM har endnu sin første sejr til gode herhjemme i Valby Idrætspark mod Næsby, da 2. divisionsopgøret i august 2015 endte 2-2, mens det er blevet til to sikre sejre på 3-0 i Næsby.
 
Men mon ikke at cheftræner Danny Jungs mandskab, der har haft rekordstort med debutanter i dette forår og endnu en i weekenden efter fire kampe uden sejr og nu med 3 dugfriske point på kontoen, har fået et ordentligt skud af selvtillid ind på kontoen, så denne statistik også kan blive brudt mod fynboerne.
 
Selv om det reelt ikke har været et issue at spille sig fri af nedrykningen, så kan denne matematisk krydses af her i weekenden, da der resterer 15 point at spille om, og der er 14 ned til Odder på den forkerte side af stregen.
 
I sidste weekend måtte trænerteamet se bort fra en småskadet Beran Camili og en Andreas Lundberg, der havde lagt sig syg inden kampen. Sidstnævnte kunne ellers til dagens kamp have spillet sin kamp nummer 100 for Boldklubben FREM, og i stedet må fejringen nok vente til den 5. juni, hvor der måske venter en kamp om 1. pladsen, når Middelfart kommer på besøg.
 
Næsby Boldklub er langt fra sikret endnu en sæson i 2. division, da de har 5 point ned til Odder, og derfor må det nok også forventes som udgangspunkt, at de kommer med indstillingen om at være tilfredse med det éne point, de kommer med.
 
Dermed er der lagt op til endnu et opgør, hvor modstanderen vil stå dybt og håbe på personlige fejl, der kan straffe Boldklubben FREM, men med weekendens opgør i Ålborg in mente, hvor spillerne spillede en rigtig flot omgang fodbold på nær de sidste 5 minutter i 1. halvleg, så kommer der forhåbentligt den første sejr hjemme i Valby Idrætspark siden nederlaget til Odder på 1-2 den 22. april.
 
RUNDT OMKRING
 
I weekenden blev det sikkert, at AB og Næstved efter sommerferien rykker ned fra landets næstbedste række, mens det i Danmarksseriens fire puljer endnu ikke er helt afgjort. Men i Pulje 1 er Hillerød meget tæt på at sikre sig oprykningen med 8 points forspring og 12 tilbage at spille om.
 
I Pulje 2 ligger AB Tårnby til oprykningen med et forspring på 1 og 4 point til Skovshoved og Ledøje-Smørum, men de to forfølgere har et nemmere program tilbage, da AB Tårnby mangler begge disse klubber i de to sidste spillerunder.
 
Fra de to sidste puljer ser det ud til at blive Ringkøbing eller Tarup-Paarup, mens meget skal gå galt for Lyseng, der har 10 point ned til 2. pladsen, og endda med en kamp mere i baghånden.
 
JUNG HAR ORDET
 
Endelig en sejr! Lige meget hvor godt man spiller, træner de ting, der fungerer eller, tacklinger man vinder, har resultatet altid en betydning. 
 
Især for omverden, men også internt i truppen. Det er nemlig det, vi primært måles på. Vejgaard var tvunget til at vinde, vi havde ikke vundet i lang tid og havde et par startspillere skadede. 
 
Alt sammen faktorer der gjorde, at vi var spændt på kampen.
 
Heldigvis var alle mand deres opgave voksen, og vi stod imod deres fysik og direkte stil, samtidig med at vi kreerede mange chancer.
 
Sejren var aldrig i fare, men selvfølgelig er det ikke i orden at lukke lidt spænding ind i kampen 15 minutter¿ før tid.
 
Nu gælder det så Næsby, som jeg fortsat ser som en af rækkens bedst spillende mandskaber. 
 
Vi vandt sikkert derovre, men i momenter viste de, at deres unge hold har stort potentiale. 
 
De har brug for points, så jeg forventer en lige kamp med nerve og bolden en del på jorden.
 
Endelig, så vil jeg godt takke de fantastiske fans, der endnu engang havde taget den lange tur til grænselandet og gav en festlig kulisse udenfor kridtstregen.
 
Ligeledes et velkommen til alle dagens tilskuere, dommertrioen og ikke mindst vores sponsorer.
 
-Danny Jung, cheftræner
 
12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
26. Alexander Back

Position: Forsvar
Højde: 197
Vægt: 90
Født: 16-07-1993
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
18. Frederik Voss

Position: Forsvar
Højde: 188
Vægt: 78
Født: 30-10-1999
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
4. Henrik Volquardsen

Position: Forsvar
Højde: 177
Vægt: 77
Født: 29-07-1987
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
6. Jannik Zimling

Position: Midtbane
Højde: 188
Vægt: 80
Født: 28-02-1992
22. Jeppe Østenkær

Position: Midtbane
Højde: 183
Vægt: 75
Født: 18-01-1989
15. Jonas Torp Boussnina

Position: Midtbane
Højde: 182
Vægt: 74
Født: 10-08-1998
18. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
16. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
20. Rasmus Koch Nielsen

Position: Forsvar
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 26-07-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Forsvar/back
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
14. Sebastian Avanzini

Position: Midtbane
Højde: 185
Vægt: 80
Født: 01-04-1995
18. Sebastian Blickman

Position: Midtbane
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 05-11-1995
1. Sebastian Sørensen

Position: Målmand
Højde: 193
Vægt: 78
Født: 30-10-1995
9. Øssur Dalbúð

Position: Midtbane /Angriber
Højde: 189
Vægt: 82
Født: 28-03-1989
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -