facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Avarta
30. marts 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Grundspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Køge stjal igen tre point

13. april 2006
I efteråret stjal Køge tre point efter deres helt misvisende 2-1 sejr på to mål inden for kampens sidste 13 minutter efter en stor Frem dominans. Hvor meget det lå i baghovedet på Fremspillerne vides ikke, og der var jo trods alt kun 3 spillere fra dagens hold med i startopstillingen fra sidst.
 
Køge stadion har nok været den pæneste bane vi har spillet på til dato, når man ser bort fra den opvarmede bane i Randers. Desværre var der endnu en gang kraftig vind på langs af banen, men det var jo ens for begge hold.
 
Frem havde igen Tim Ilsø med. Til gengæld var der afbud fra Martin E. Jensen, som havde fået lyskeproblemer. Martin E. var erstattet af Nabil, mens Ilsø havde erstattet Emil Christensen.
 
Frem havde medvind fra kampens start, men det kneb gevaldigt med at udnytte den. Køge virkede til gengæld meget lidt farlige, og det var da også Frem, der fik kampens første farlige chance, da Dion's hjørnespark i kampens 5. minut var uhyre tæt på at gå direkte i mål.
Tim Ilsø scorede det ene af Frems mål
 
I kampens 12. minut tog Dion chancen fra distancen, og hans skud var så hårdt, at Køges målmand ikke kunne holde bolden. Desværre havde Frem ingen i feltet til at følge op.
 
Midtvejs i halvlegen overtog Køge lidt af initiativet, men det blev dog mest til høje bolde, som blev sendt ind foran Frem’s mål uden adresse.
 
Køge bragte sig foran i kampens 34. minut, da en lidt tilfældig returbold havnede hos Andreas Mortensen, som fra kanten af feltet sendte bolden i mål under Jørgen Nielsen. Minuttet efter var Køge tæt på 2-0, da Anders Clausen sendte et meget hårdt skud mod Frem’s mål - endda så hårdt, at Jørgen Nielsen ikke kunne holde det. Frem’s forsvar fik med nød og næppe sendt bolden væk.
 
Kort før pausen slap Wassim fri i feltet, og det så faktisk ud som om at han blev skubbet om kuld, men dommer Lars Hummelgaard’s fløjte forblev tavs.
 
Fra 2. halvlegs start var det Køges tur til at have medvind, men det var Frem, der i kampens 51. minut havde den første chance, da Samir Haiba sendte et skud tæt over mål.
 
Korte efter begyndte Køge pludselig at skabe farlige chancer, først slap Anders Clausen fri i feltet, men Jørgen Nielsen fik reddet hans skud. To minutter senere fik Køge et frispark 2 meter uden for feltet. Den tidligere Fremspiller Thomas Høy sendte et hårdt skud lige på Jørgen Nielsen, som fik fat på bolden af to omgange.
 
I kampens 60. minut sendte Jørgen et dårligt målspark lige ud til Andreas Mortensen, som resolut forsøgte sig med et loop over Jørgen, men heldigvis også over mål.
 
Frem tog sig en anelse sammen, og i det 63. minut fik Frem udlignet, da Lars Brøgger opfangede en returbold efter et skudforsøg fra Nabil. Brøgger tog et træk ind i feltet, hvor han udplacerede Køges målmand.
 
Fire minutter senere udnyttede Frem Køges choktilstand til at bringe sig foran. Køges målmand gik helt forkert ud til et indlæg, som han ikke fik rigtigt fat på og bolden havnede hos Tim Ilsø, som sendte bolden i mål med et skud fra kanten af feltet.
 
I det 81. minut opstod der noget klumpspil foran Frem’s mål, og det hele endte med, at Allan Nielsen tæt foran mål prikkede bolden over stregen til 2-2.
 
Mange af de 809 tilskuere holdt med det blå/røde hold
I kampens 85. minut havde Frem en meget stor mulighed for at bringe sig foran igen, da Martin Jeppesen sendte et hovedstød mod mål efter et indlæg fra Jonas Tór Næs.  Desværre fik Køges målmand lige akkurat fingrene på bolden og slået den til hjørnespark.
 
Netop som de fleste havde indstillet sig på at kampen ville ende uafgjort, slog Køge til. Frem’s 4 bagerste spillere løb baglæns, mens 3 Køge spillere løb forlæns. Bolden havnede i Frem’s højre side, hvor en Køge spiller fik lov til uhindret at lægge bolden ind foran Frem’s mål, hvor Køges Anders Clausen dukkede op mellem to Fremspillere og fik headet bolden i mål fra kanten af feltet.
 
Kampen sluttede med et 2-3 nederlag, hvilket ikke var helt retfærdigt. Frem havde fortjent at få uafgjort, for Køge spillede langt fra som en SAS liga kandidat. Frem har dog mulighed for oprejsning, når Lyngby kommer på besøg i Valby 2. påskedag, men Frem skal tage sig i agt for Lyngby’s kontra spillestil.
 
Viasat sport Divisionen 13. april 2006 - Køge stadion
Køge- Frem 3-2 (1-0)
 
FREMs opstilling (4-4-2)
Jørgen Nielsen
Jonas Tór Næs, Morten Hamm (anf.), Nabil Aslam, Tim Ilsø
Lars B. Brøgger, Dion Knudsen, Mikael Simonsen, Samir Haiba
Wassim El Banna, Martin Jeppesen
 
Mål: 1-0 Andreas Mortensen (34), 1-1 Lars B. Brøgger (63), 1-2 Tim Ilsø (67), 2-2 Allan Nielsen (81), 3-2 Anders Clausen (87)
 
Indskiftninger: Nicki Nielsen for Mikael Simonsen (70), Atli Gregersen for Wassim El Banna (77) (Emil Christensen kom ikke på banen)
 
Advarsler: Anders Nielsen, Køge (31), Dion Knudsen, Frem (43)
 
Dommer: Lars Hummelgaard, Søndersø
 
Tilskuere: 809
 
Referent Claus Mørch Hansen
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -