facebooksøg
Boldklubben FREM

Lad stimen fortsætte

12. april 2017

Kampoptakt

Boldklubben FREM - Vejgaard Boldspilklub
Skærtorsdag d. 13. april kl. 15.00
Valby Idrætspark

Top mod bund

For femte opgør i streg skal Boldklubben FREM møde et mandskab fra den nederste del af tabellen, og foreløbigt har dette kastet 8 af 12 mulige point af sig.

Sæsonstarten har budt på modstandere, som ikke har ville tage initiativet i kampene - dog undtaget kampen i lørdags mod Jammerbugt FC - men det må nok forventes endnu engang at være tilfældet, at modstanderen overlader initiativet til Boldklubben FREM.

Denne gang kan man dog ikke klandre torsdagens modstandere fra Vejgaard Boldspilklub - som i øvrigt nærmer sig sin 100-års fødselsdag - da de for første gang i deres historie kan kalde sig divisionshold, og derfor som udgangspunkt vil være tilfredse med 1 point.

Som deres holdleder skrev, da han sendte trupoplysninger til kampprogrammet: ”Denne kamp har jeg set frem til siden den 5. november, da det blev en realitet vi skulle møde Boldklubben FREM”.

Atter ny modstander

For anden kamp i træk og tredje gang i foråret møder Boldklubben FREM en ny klub, som der aldrig tidligere er krydset klinger med, og derfor kan der heller ikke komme nogen historik om tidligere møder mellem klubberne. Men så kan de jo passende præsenteres i det følgende afsnit.

Vejgaard Boldspilklubs historie

Vejgaard Boldspilklub er for første gang i deres historie divisionsklub via en 2. plads i Danmarksseriens pulje 3 i sæsonen 2015/2016. Denne placering betød kvalifikationsspil til 2. Division, og de endte med at rykke op sammen med Greve IF, hvor sidstnævnte vandt kvalifikationsrækken efter at have slået netop Vejgaard BK med 4-0 og spillet 0-0 mod Kastrup.

Men Vejgaard BK vandt 1-0 over Kastrup hjemme på Soffy Road foran lidt over 500 tilskuere og indtog dermed andenpladsen og oprykningen til 2. Division var en realitet den 25. juni 2016.

Klubben blev stiftet i 1925 i Aalborg, så klubben nærmer sig med stormskridt deres 100-års fødselsdag.

Vejgaard spillede sin første divisionskamp den 5. august sidste år mod Jammerbugt FC, som de i øvrigt tabte knebent med 3-2 på udebane, men det var samtidig også det eneste mandskab, de formåede at vinde over i efteråret, da de hjemme den 8. oktober 2016 hentede deres første divisionssejr, da Jammerbugt FC blev sendt hjem med et 1-2 nederlag.

Men på trods af dette, så er det altså ikke et mandskab, der lægger sig ned, hvilket to uafgjorte kampe mod de øjeblikkelige oprykningsfavoritter til 1. division, Brabrand og Thisted, vidner om. De spillede to gange 1-1 mod netop disse klubber.

Her i forårets fire første kampe har torsdagens modstander hentet 4 af 12 mulige point, og i weekenden blev det til deres første sejr i foråret og deres blot anden sejr som divisionsklub, så mon ikke at sejren på 3-1 over HIK hjemme har boostet deres selvtillid og givet dem troen på, at de kan overleve deres første sæson i 2. Division.

Rutkjærs visioner

Boldklubben FREM er ifølge assisterende træner Morten Rutkjær en storklub, der skal gøres til en storklub igen. Det fortæller han her.

Morten Rutkjær er meget tilfreds med Boldklubben FREMs start på nedrykningsspillet, hvor holdet er tophold i rækken. Sidst vandt holdet fortjent over Jammerbugt FC med 3-1 efter en god 1. halvleg.

”Jeg er meget tilfreds med de første 4 kampe. Vi har været igennem en ny proces med holdet, hvor vi har præsenteret spilerne for en ny spillestil, nyt trænerteam og en ny måde at gøre tingene på. Så 8 point er godkendt, især med 6 point i de sidste to kampe.

Vi har skulle lære spillerne at kende og omvendt. Jeg synes, spillerne har klaret det fremragende. Især i de sidste par uger har spillerne vist den sult, der er brug for, når man skal vinde, det syntes jeg har manglet en lang periode, men den er kommet nu. Det er det vigtigste, spillerne skal vise nu – især for de spillere som har været i Boldklubben FREM de seneste par år. Det er nu, de skal steppe op og vise, de er med på at få Boldklubben FREM tilbage på sporet. Det synes jeg, de har vist de sidste par uger.

Danny Jung og jeg har også skullet lære klubben at kende, og det har taget tid. Det er en gammel ”Dame”, som jeg mener har ”sovet” de sidste par år i forhold til resultater og talentudvikling. FREM har en fantastisk fangruppe og en klubkultur og en forhistorie, hvor Boldklubben FREM har været en storklub.

Det er NU, Boldklubben FREM skal gøres til en storklub igen på mange fronter. Pt. er der mange ting, der skal gøres bedre - både på og uden for banen.

Begge steder har Boldklubben FREM brug for et kæmpe løft. Resultaterne har ikke været der, men det er jeg sikker på kommer, hvis klubben vil det, at de nok skal komme. Med fine ungdomshold, som har dygtige trænere, der er godt uddannet, og som vil klubben det bedste, er vi godt på vej med ungdomsspillere, som kan begå sig på 1 holdet. 

Med den fankultur og den måde vi gerne vil spille fodbold på, håber jeg, vi kan tiltrække 3-4 klassespillere i løbet af sommeren, så vi kan være endnu mere rustet til efterårets udfordringer.

Jeg ser lyst på fremtiden, men det kræver et kæmpe arbejde, det vil skal igennem de næste 8 måneder, hvis vi især skal komme med i oprykningsspillet til efteråret. Det kommer ikke af sig selv – tværtimod. Jeg glæder mig og tror på fremtiden for Boldklubben FREM.”.

Torsdagens opgør

Boldklubben FREM har ikke tabt i de seneste 8 turneringskampe, og ligeledes ikke tabt i 6 hjemmekampe i streg, og forhåbentligt bliver denne stime ved med at fortsætte, når den første af to kampe her i påsken fløjtes af omkring klokken 16.45 af dommer Sebastian Aagerup.

Det er allerede forårssæsonens 5. spillerunde, som venter, og årets tredje hjemmekamp, hvor det i lørdags blev til forårssæsonens første sejr på 3-1 over Jammerbugt FC på hjemmebanen i Valby Idrætspark. En kamp, der ikke udviklede sig helt, som man sad og håbede.

Et flot spillende mandskab i de første 60 minutter, hvor kampen burde have været lukket allerede i 1. halvleg, men hvor scoringen til 2-1 forvandlede hjemmeholdets spillere, som virkede til, at de blev nervøse med bolden. Men fortjent nok kom alle 3 point ind på tavlen efter sidste slutfløjt, og nu gælder det så endnu engang et opgør mellem top og bund.

Torsdagens gæster fra Vejgaard Boldspilklub fik sat selvtillid ind på kontoen med 3-1 sejren over HIK, og det giver dem nok troen på, at de kan overraske i Skærtorsdagens opgør, selv om hjemmeholdet er klare favoritter.

Modstanderen vil nok som i de 3 første kampe i sæsonen overlade initiativet til hjemmeholdet, som på en forholdsvis pæn bane her i Valby Idrætspark - årstiden taget i betragtning - har muligheden for at spille deres ønskede spil langs jorden og med masser af pres på modstanderen.

Tålmodighed og det spil, der er blevet vist i de foregående kampe, krydret med at spille lige så flot fodbold i 90 minutter, som spillerne formåede i 60 minutter i lørdags, så skal alle 3 point sættes ind på kontoen.

Med sæsonstarten in mente, så ligger Boldklubben FREM virkelig godt til i tabellen med 11 point ned til 4. pladsen, og kan trænerteamet fortsætte det spændende arbejde, de har sat i gang, og resultaterne bliver ved med at arte sig, så varer det ikke mange spillerunder, inden at endnu en sæson i 2. division er 100% sikret.

Jung har ordet

"Det handler om at vinde! Så simpelt kan fodbold på dette plan forklares. 

Alle ved dog godt, at der er mange nuancer og underliggende faktorer der spiller ind. Man kan sagtens præstere vildt godt og ende med at tabe (ex. pokalkamp mod Brøndby), ligesom man kan præstere knapt så godt og ende med en sejr (ex. kampen i lørdags mod Jammerbugt).

Hver kamp, vi spiller, giver nogle svar, men stiller også nye spørgsmål. På den måde var kampen i lørdags interessant og gav os brugbar viden.

Hvor langt er vi med at kunne kontrollere en kamp? Er vi dygtige til at forsvare lavt på banen? Er Alexander Back den fødte venstre back? Hvad mangler vi for at kunne holde et konstant højt pres på modstanderen? 

Denne viden hjælper os forhåbentligt til at bringe vores præstationer op på et stabilt højt niveau. 

Spillere, trænere, team omkring holdet og ledelsen arbejder i hvert fald hver dag på at forbedre os og skabe et konkurrencedygtigt hold på både den korte og lange bane. Så vi kan vinde nogle fodboldkampe. 

Til sidst vil jeg godt ønskes dagens gæster velkommen til Valby Idrætspark, velkommen til dommertrioen, og selvfølgelig et ekstra stort velkommen til Danmarks bedste supportere og sponsorer, der trofast støtter op om klubben."

-Danny Jung, cheftræner

 

 

 

12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
3. Casper Andersen

Position: Midtstopper
Højde: 190
Vægt: 90
Født: 04-08-1982
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Højde: 181
Vægt: 74
Født: 24-03-1989
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
4. Frederik Kragh

Position: Forsvar
Højde: 187
Vægt: 80
Født: 24-12-1994
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 20-11-1994
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
15. Kasper Kempel

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 177
Vægt: 72
Født: 16-04-1994
6. Kristian Geertsen

Position: Back
Højde: 177
Vægt: 75
Født: 11-02-1991
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Højde: 187
Vægt: 82
Født: 16-02-1993
14. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
20. Marco Petersen

Position: Midtbane
Højde: 172
Født: 16-01-1998
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Forsvar/back
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Højde: 171
Vægt: 72
Født: 25-11-1991
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -