facebooksøg
Boldklubben FREM
Skovshoved - Boldklubben FREM
21. maj 2019 19:00 Skovshoved IP
2. Division Kvalspil

Uafgjort i dramatisk opgør

24. september 2016

Med det ”internationalt anerkendte stadion med nummererede  siddepladser” som nabo spillede FREM lørdag mod B.93. Begge hold kunne med en sejr skabe luft til stregen, og FREM havde da også valgt samme 11 spillere, som i den glimrende 5-1 sejr over Holbæk.

Kampen blev en meget lige affære, B.93 var lidt fysisk stærkere, og det gav FREM lidt problemer i specielt første halvleg. Chancer var der dog ikke mange af. B.93 havde en god mulighed i det 12. minut på et hovedstød, hvor FREM slet ikke kom op til bolden. Til gengæld var hovedstødet upræcist. 5 minutter senere misforstod B.93-keeperen sit eget forsvar, og det var tæt på, at Thomas Christiansen slap fri, men keeperen fik lige sparket bolden ud af banen.

I kampens 30 minut opstod der noget dramatik, som endte med, at B.93s Martin Heisterberg skubbede Jannik Zimling i brystet med to hænder, og det var ubegribeligt og uforklarligt, at dommeren nøjedes med at hive det gule kort op; man kunne nærmest sige, at det var en gave til B.93-spilleren.

I kampens 34. minut havde FREM en god mulighed, da Daniel 'Elly' Pedersen forsøgte sig med et skruet skud, men B.93-keeperen Ronni Raun fik halvklaret.

B.93 sluttede 1. halvleg bedst. Den hurtige Emmanuel Ogude driblede sig igennem FREMs forsvar i det 41. minut, og han afsluttede ved at sende bolden på opstanderen. Minuttet efter var Emmanuel igen på spil. Denne gang sendte han bolden fladt ind foran mål, og her sparkede Nicklas Jørgensen bolden tæt over mål.

FREM var lidt mere fremme i støvlerne i anden halvleg og startede også bedst. I det 47. minut havde Daniel 'Elly' Pedersen en mulighed, men hans hårde skud blev reddet af målmanden. Dramatik igen i det 57. minut: Efter et groft frispark af Emmanuel Ogude, hvor han slap med sin anden påtale i kampen, syntes han, at han lige han kunne nå et mere to minutter senere, som så kostede ham det gule kort.

Det var ikke specielt fortjent at B.93 kom foran i det 71. minut, da Emmanuel Ogude slap fri på en dyb stikning og scorede. Fra min position kunne jeg ikke se, om der var offside, men FREM-spillerne mente det og brokkede sig til linjedommeren.   

FREM pressede efterfølgende på for en udligning, og Jesper Fleckner blev sendt på banen for bedre at kunne matche B.93s hovedspil i feltet. FREM havde en stor chance i det 75. minut, hvor Andreas Lundberg var meget tæt på at få prikket et indlæg fra Beran Camili i mål.

Udligningen kom i det 81. minut efter et hjørnespark, hvor bolden dumpede ned for fødderne af Daniel 'Elly' Pedersen, og han sparkede bolden op i nettaget. FREM ville gerne have det hele og havde et par chancer, bl.a.  til Thomas Christiansen, som sparkede tæt over mål. B.93 følte sig i det 85. minut snydt for et straffespark, og de lagde max pres på dommeren, som dog vinkede afværgende. En frustreret B.93'er, Kristian Holm, så i det 89. minut rødt for en tackling med knopperne forrest.

Kampen sluttede 1-1 i en lige affære, måske med FREM en lille tand bedre specielt i 2. halvleg. Næste kamp er udekampen mod Brønshøj, og FREM har virkelig revanche til gode. Kampen spilles i Tingbjerg på lørdag kl. 15:00.

 

24-09-2016 Kl. 13:00 2. Division, Pulje 1

B.93 - FREM 1-1 0-0 
1-0 Emmanuel Ogude (71)
1-1 Daniel Pedersen (81)

Marco Brylov

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anfører) (Jesper Fleckner 80), Mallik Fordjour Conradsen, Rasmus Louie Larsen

Pierre Larsen (Andreas Theil Lundberg 62), Jannik Zimling (Mikkel Andersson 84), Jeppe Østenkær (anfører 80), Beran Camili

Thomas Christiansen, Daniel Pedersen

Simon Bloch Jørgensen, Frederik Reippuert, Basti Sørensen Abildå og Daniel Holm blev ikke benyttet.

Advarsler:
Pierre Larsen, FREM (21)
Martin Heisterberg, B.93 (30)
Emannuel Ogude, B.93 (59)
Bjørn Zabell, B.93 (69)

Udvisning:
Kristian Holm Jensen, B.93 (89)

Dommer: Simon Rosenlund, Kgs. Lyngby

Tilskuere: 718  

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -