facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Marienlyst
25. maj 2019 14:00 Valby Idrp. Stadion
2.Division Kvalspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Håneretten forbliver i Valby

19. juni 2016

Årets sidste kamp var arvefjendeopgøret mod Hvidovre. Havde FREM haft det helt vilde at spille om (oprykning), så havde dagens tilskuertal formentlig været ganget x antal gange, men da ingen af de to hold havde synderligt meget at spille om, så var der kun mødt 1245 op på Hvidovre stadion.

FREM havde igen et antal spillere siddende udenfor med skader, og seneste tilføjelse var Thomas Christiansen, så det var derfor et FREM-hold, der stillede op uden deciderede angribere. Kampen fik da også en lidt underlig mat start, Ingen af holdene ville rigtig noget. Første chance i kampen tilfaldt FREM i det 10. minut, hvor Mikkel Andersson forsøgte sig med et langskud, som dog sad i favnen på Hvidovres målmand.

Så gik der små 7 minutter, så kom kampens anden chance, da et hjørnespark blev sendt ind mod fjerneste stolpe. Her blev bolden headet ned for fødderne af Mikkel Andersson, som på kanten af det lille felt fik prikket bolden videre til Rasmus Louie Larsen, som med et fint skruet spark sendte bolden i nettet til en FREM-føring.

Hvidovre så man ikke meget til - dog havde de et farligt skud fra distancen i det 21. minut, som ramte opstanderen. Kort efter i det 23. minut måtte Beran Camili udgå med en skade og blev erstattet af Adam Jakobsen.

I kampens 31. minut forsøgte Mathias Andersen sig med et langskud, men tæt forbi Hvidovre-målet. Kort efter havde Hvidovre et farligt indlæg, hvor en Hvidovrespiller fik snittet bolden videre til en holdkammerat meget tæt på mållinjen, men der blev korrekt dømt offside.

I kampens 34. minut fik Mikkel Andersson spillet Pierre Larsen fri  i højre side, og FREM-spilleren forsøgte sig med en afslutning i feltet fra en lidt spids vinkel, men keeperen fik reddet. Mod slutningen af halvlegen fik Hvidovre presset FREM lidt vel meget i bund, og Hvidovre fik en del chancer, og i det 40. minut fik en forholdsvis fri Hvidovrespiller en skudchance, men skuddet sad lige på Simon Bloch Jørgensen i FREM-målet.

Minuttet efter fik Peter Benjaminsen en løs chance i feltet, men han sendte bolden forbi mål. Halvlegens sidste chance tilfaldt Hvidovre, da Jonas Rasmussen forsøgte sig med et langskud over for Simon Bloch Jørgensen, som var noget for langt ude af sit mål, men Hvidovrespilleren sendte bolden tæt over.

FREM havde en mulighed i kampens 46. minut, hvor Adam Jakobsen kom en brøkdel for sent til et indlæg fra Rasmus Louie Larsen. Kort efter havde Hvidovre en mulighed, da de fik tildelt et frispark lidt uden for feltet. Kristoffer Wichmann, som plejer at score mod FREM, tog sparket, men ikke specielt godt, og Simon Bloch Jørgensen kunne sikkert gribe bolden.

Hvidovres chancer var mest på skud udefra og således også i det 60. minut, hvor Alexander Lazarevic forsøgte sig, men Simon Bloch Jørgensen fik reddet. Kort efter havde FREM en mulighed, da et indlæg fra fløjen havnede hos Mikkel Andersson, som spillede kort til Jeppe Østenkær, der stod med ryggen til mål. FREM-spilleren vendte rundt og sparkede hårdt mod mål, men Hvidovres keeper fik reddet med stort besvær.

I kampens 68. minut forsøgte Hvidovres Jonas Rasmussen sig med et hovedstød, som dog gik tæt forbi FREMs mål. I kampens 81. minut fik FREM etableret et kontraangreb, hvor Rasmus Louie Larsen sparkede bolden fra baglinjen skråt bagud til indskiftede Basti Sørensen Abildå, som fra kanten af feltet forsøgte sig med et skud, men der var ikke fart nok i bolden til at overliste keeperen.

I det 85. minut havde Hvidovre igen en chance, da en af deres spillere stod forholdsvis fri foran FREMs mål, men han sendte bolden forbi mål. I det 88. minut fik FREM slået et kontraangreb, og Pierre Larsen tog på kanten af feltet et smart træk og sparkede hårdt mod mål; så hårdt at Hvidovres keeper ikke kunne holdet bolden, der fortsatte i mål. Det var i øvrigt FREMs mål nr. 100 mod Hvidovre gennem tiderne.

Kampen sluttede med en sejr til FREM på 2-0, hvilket er et ganske tilfredsstillende resultat oven på en sæson med en anelse nedtur mod slutningen. Målsætningen, som var en 5. plads holdt, da FREM sluttede som nr. 4. Kampen får desværre nok et efterspil, da dommeren har indberettet, at der blev affyret to kanonslag; et før kampen og et i det 71. minut. Derudover er det blevet indberettet, at der blev affyret røg af under kampen. FREM kan derfor nok se frem til en bøde fra DBU.

Dato 18-06-2016 Kl. 15:00 KanalSportDiv., Oprykningsspil

Hvidovre - FREM 0-2 0-1 
0-1 Rasmus Louie Larsen (18)
0-2 Pierre Larsen (88)

Simon Bloch Jørgensen

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anfører), Alexander Back, Matthias Andersen

Pierre Larsen, Danny Mirabel, Mikkel Andersson, Beran Camili (23, Adam Jakobsen)

Jeppe Østenkær (75, Basti Sørensen Abildå), Rasmus Louie Larsen (83, Danny Andersen)

 

Marco Brylov, Frederik Reippuert og Mohamed Azaquoun blev ikke benyttet.

Advarsel: Mikkel Andersson (C2-92)

Dommer: Jesper Nielsen, Søborg

Tilskuere: 1.246  

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -