facebooksøg
Boldklubben FREM

FREM hænger på

4. juni 2016

Oprykningsspillet har nærmest udviklet sig til en gyser uden lige. Sidste uges nederlag til Brabrand har betydet, at FREM ikke længere selv kan afgøre oprykningen men, nu er afhængig af andre resultater. Fakta var, at FREM næppe kunne tåle at sætte point til mod rækkens tophold - nu allerede oprykkede AB - da Brabrand på 3. pladsen har et nemmere kampprogram end FREM tilbage. FREM har dog i dette forår været plaget af skader og specielt karantæner, som er faldet som perler på en snor.

FREM havde ingen i karantæne til dagens kamp, men måtte desværre undvære Andreas Lundberg pga en knæskade. FREM havde alligevel rykket lidt rundt på spillerne, så Pierre Larsen igen var rykket op på midtbanen, og det havde givet plads til den næsten 2 meter høje Alexander Back i midterforsvaret - lidt af en satsning, da han jo fik debut for to kampe siden.

AB startede kampen med at presse FREM højt på banen, men FREM havde altså også bolden og fik faktisk presset AB til nogle misforståelser, og netop sådan en gav Beran Camili en mulighed for at lave noget stort i det 5. minut, men der blev driblet lidt for meget. AB havde en kæmpe mulighed i det 8. minut, da Tobias Thomsen stod meget udækket i feltet, men heldigvis sendte han bolden forbi mål.

I kampens 11. minut fik FREM tildelt et frispark et pænt stykke fra mål, som Rasmus Louie Larsen sparkede hårdt, men desværre også tæt over mål. AB havde en gigantmulighed i det 21. minut, da en AB-spiller stod fri med kun Simon Bloch Jørgensen foran sig, men FREM-målmanden gik ud og fik blokeret.

Kort efter var der igen problemer foran FREMs mål, da Simon Bloch boksede et indlæg lige ud til en AB-spiller, der dog var så venlig at sende bolden over et tomt mål. I det 26. minut stod en AB-spiller lidt tilfældigt fri i feltet, men han sparkede på opstanderen.

FREM havde så en lidt for lang periode, hvor det ikke rigtig blev til chancer. I det 50. minut fik Thomas Christiansen dog en mulighed, men hans hovedstød sad lige i favnen på keeperen.  FREM fik en kontramulighed i det 44. minut, da Mikkel Andersson slap fri, men AB-keeperen fik reddet hans afslutning med det yderste af fodboldstøvlen.

Kort efter opstod der en episode på midten af banen i en kontra situation: Tilsyneladende blev Pierre Larsen fældet af Kristian Uth, og spørgsmålet var, om AB-spilleren var bagerste mand. Det appelerede FREM og specielt Henrik Volquardsen for, og det kostede et gult kort til FREM-spilleren, ligesom AB-spilleren også blev straffet med gult.

AB fik halvlegens sidste mulighed på en kontra chance, hvor Simon Bloch blev udspillet, men Alexander Back fik reddet til hjørnespark.  

FREM havde til gengæld 2. halvlegs første mulighed efter et solo løb af Pierre Larsen, men desværre afsluttede han lige på ABs målmand Jannich Storch. FREM havde klart bedre fat i anden halvleg end i første. Forsvaret virkede sikkert og der blev bakket godt op, men det kostede også et par advarsler.

FREM kom foran idet 66. minut, da Thomas Christiansen modtog bolden på kanten af feltet, vendte rundt og nærmest i blinde hamrede bolden mod mål, hvor bolden ramte den ene opstander og gik i mål. AB, som var gået lidt i stå i 2. halvleg, havde et hovedstødsforsøg i det 71. minut, som gik tæt forbi.

I det 78. minut havde FREM en gylden mulighed, da Henrik Volquardsen slap fri på midten af banen i venstre side og var alene med AB-keeperen, som dog fik halvklaret den trætte FREM-spillers forsøg.

AB pressede på mod slutningen af kampen, og det blev også til et par forsøg; i det 84. minut havnede bolden i favnen på Simon Bloch Jørgensen. ABs indskiftede James Norty havde to forsøg i overtiden, hvooraf det ene blev rettet af til hjørnespark, og det andet gik forbi mål.

Kampen sluttede med en vigtig 1-0 sejr, og FREMs spillere virkede tændte og skal roses for et stort arbejde i 90 minutter i den kogende varme. En spiller fortjener særlig stor ros: Pierre Larsen spillede igen en stor kamp, men også ros til Alexander Back, som fik lejlighed til at vise sit potentiale i midterforsvaret.

Kun et enkelt af resultaterne i de andre kampe flaskede sig nogenlunde for FREM - nemlig det uafgjorte resultat mellem Thisted og Brønshøj - og FREM er derfor stadigvæk et enkelt point efter Brabrand, som i næste uge møder HIK, som er 'gået på sommerferie' for flere uger siden. For FREM gælder det dog  bare om at vinde de to resterende kampe og så se, om det er nok til oprykning, og på lørdag gælder det et topopgør mod Thisted. FREM har revanche til gode og det skulle være muligt med en neutral dommer. Kampen spilles i Valby kl. 15:00

04-06-2016 Kl. 15:00 KanalSportDiv., Oprykningsspil

AB - FREM 0-1 (0-0) 0-1: Thomas Christiansen (66)

FREMs opstilling

Simon Bloch Jørgensen

Henrik Volquardsen (80, Matthias Andersen), Alexander Back, Christian Stokholm (anf.) Rasmus Louie Larsen

Pierre Larsen, Mikkel Andersson, Danny Mirabel, Beran Camili (85, Basti Sørensen Abildå)

Thomas Christiansen (88, Adam Emil Skaaning Jakobsen), Jeppe Østenkær

Marco Brylov, Danny Andersen, Frederik Reippuert,og Mohamed Azaquoun blev ikke benyttet

Advarsler:

Kristian Uth, AB (45)
Henrik Volquardsen, FREM (45)
Rasmus Louie Larsen, FREM (56)
Jeppe Østenkær, FREM (62)
James Nortey, AB (75)
Danny Mirabel, FREM (83)

Beran Camili, FREM (85)
Basti Sørensen Abildå, FREM (90+3)

Dommer:  Yasin Seker, Vallensbæk Strand

Tilskuere: 1028

 



 

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
19. Dominik Kiš

Position: Angriber
Født: 21-09-2000
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
13. Magnus Davidsen

Position: Midtbane
Født: 22-02-2002
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -