facebooksøg
Boldklubben FREM

Håneretten ligger i Valby

9. april 2016

Kampene mod Hvidovre er nu noget specielt, og det har det været i rigtig mange år. På et tidspunkt var det et direkte 'hadeopgør', men jeg mindes nu aldrig, at der har været ballade. Styrkeforholdet mellem de to klubber har da også været meget lige: I de 62 forgående kampe mod Hvidovres førstehold har FREM vundet 1 kamp mere end Hvidovre.

FREM var uden Mathias Bukhave, som fik en mindre skade mod Brabrand, og derudover var Jeppe Østenkær ikke blevet helt klar og blev sparet på bænken. Til gengæld kunne FREM igen råde over Beran Camili fra start, og der var også blevet plads til Danny Mirabel i startopstillingen.

Udover at FREM fik et hjørnespark efter bare 25 sekunder, var det ikke nogen udpræget god start, FREM fik. Hvidovre satte sig på spillet, men de åbne chancer kom de ikke til. Hvidovre fik dog en hel del dødbolde, specielt i form af hjørnespark, og det voldte FREM visse problemer.

I kampens 20. minut forsøgte Hvidovres Frederik Andersen sig med et langskud, som strøg tæt over FREMs mål. 9 minutter senere forsøgte Andreas Lundberg sig med et kanon langskud, men han ramte næsten bolden for rent, og Hvidovres målmand fik pareret til et indkast.

Herefter havde FREM nogle gode minutter, og i det 30. minut forsøgte Danny Mirabel sig med et skud fra kanten af feltet, men Hvidovres keeper fik bokset til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark blev farligt, da keeperen fik bokset bolden i jorden i stedet for væk, men en markspiller fik reddet for næsen af en FREM-spiller.

Kort efter forsøgte Danny Mirabel sig igen med et langskud efter en returbold fra et frispark, men skuddet gik forbi mål. I kampens 35. minut var FREM uhyre tæt på, da et indlæg havnede hos Beran Camili i det lille felt, og han forsøgte i to omgange at afslutte. Bolden blev halvklaret, og der opstod et gigantisk klumpspil med indtil flere skud fra FREM-spillere, men ind ville bolden ikke

Træerne vokser ikke ind i himlen og FREMs gode 10 minutter blev igen afløst af et Hvidovre-overtag, og i halvlegens overtid lavede Henrik Volquardsen en gevaldig bommert med en alt for kort tilbagelægning, men heldigvis for FREM var Marco Brylov hurtigt ude af målet og fik sparket væk.

FREM-spillerne havde nok fået en lille opsang i pausen. 1. halvleg havde i hvert fald ikke vist meget af det, som FREM-træneren havde lovet i VIP-loungen inden kampen.

Hvidovre startede 2. halvleg offensivt og havde efter få sekunder et flot langskud, men Marco Brylov i FREM-målet fik reddet på mesterlig vis. Kort efter slog kynismen til: FREM slog kontra, hvor jeg tror det var Beran Camili, som sendte bolden ind i feltet med en flad tværspilning. Danny Andersen spillede hurtigt videre på tværs til en helt og aldeles fri Thomas Christiansen, som sikkert sparkede bolden i mål.

Hvidovre havde dårlig nok sundet sig oven på målet, og helt nøjagtigt gik der 5 minutter, så stod det 2-0. Igen var målet skabt af et kontraangreb, hvor Beran Camili sendte bolden ind foran mål, og her hoppede Danny Andersen over bolden, og så stod Pierre Larsen fri og sendte bolden mellem benene på Hvidovre-keeperen.

 

Hvidovre fik bragt spænding ind i kampen i det 63. minut, hvor Kristoffer Wichmann (hvem ellers) fik hovedet på et frispark, som havnede i målet uden chance for Marco Brylov

FREM måtte udskifte Mikkel Andersson med en mindre skade, og ind kom Simon Stage. I kampens 64. minut forsøgte Pierre Larsen sig direkte på frispark, men bolden sad lige på keeperen, som fik halvklaret. Kort efter forsøgte Andreas Lundberg sig med et hårdt skud, men også det fik keeperen reddet

I kampens 75. minut modtog Beran Camili en advarsel for at skubbe lidt til en modstander, og man forstår ham egentlig godt, for han blev helt klart sparket i haserne - noget som dommeren ikke dømte for. Til gengæld fik Hvidovre frisparket. Dette frispark førte faktisk til en stor Hvidovre-chance, hvor Frederik Krabbe afsluttede, men en meget stor og vigtig redning fra Marco Brylov forhindrede mål.

FREM blev i det 78. minut ramt af endnu en skade. Thomas Christiansen fik åbenbart en stor flænge i hovedet og løb direkte i omklædningsrummet, og FREM sendte Adam Jakobsen på banen i stedet.

FREM var hårdt pressede, og det var derfor fornemt, at man i det 81. minut kom foran 3-1. Pierre Larsen blev spillet i venstre side hvor han tog nogle driblinger på tværs og lagde bolden for fødderne af Danny Mirabel, som via den ene opstander sendte bolden i mål.

Kampen var reelt afgjort, og det tror jeg også, Hvidovre spillerne havde indset, for de virkede opgivende, og FREM kunne virkelig have gjort det onde i kampens sidste minutter. I det 88. minut slap Beran Camili fri, men han virkede noget træt og måske også lidt småskadet, i hvert fald mistede han bolden let - noget han ikke plejer.

Kort efter modtog Danny Andersen bolden i højre side, og han tog et par driblinger, hvorefter han fandt Adam Jakobsen inde foran mål. FREM-spilleren stod meget fri, men desværre headede han lige i armen på Hvidovres målmand. I dommerens overtid havde Hvidovre et skudforsøg, men igen fik Marco Brylov reddet.

Kampen sluttede med en 3-1 sejr. 1. halvleg var lige med en lille overvægt til Hvidovre i form af mange dødbolde, mens FREM sad godt på anden halvleg - dog uden at være sprudlende - men FREM havde kynismen i kontraspillet, som var af høj klasse.

Næste kamp er på lørdag kl. 15:00, hvor FREM for første gang nogensinde møder Middelfart. BK Frem Support arrangerer bustur til kampen - kontakt Flemming Jensen på tlf. 60 71 81 52 

09-04-2016 Kl. 15:00                  KanalSport Divisionen, Oprykningsspil

FREM - Hvidovre 3-1                  0-0                                                   
1-0 Thomas Christiansen (47)
2-0 Pierre Larsen (52)
2-1 Kristoffer Wichmann (62)
3-1 Danny Mirabel (81)           

Marco Brylov

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anfører), Andreas Theil Lundberg, Matthias Andersen (Rasmus Louie Larsen 72)

Pierre Larsen, Mikkel Andersson (Simon Stage 57), Danny Mirabel, Beran Camili

Danny Andersen, Thomas Christiansen (Adam Jakobsen 78)

Simon Bloch Jørgensen, Frederik Reippuert, Mohamed Azaquoun og Jeppe Østenkær blev ikke benyttet.

 

Advarsler:
Frederik Krabbe, HIF (14)
Beran Camili, Frem (76)          

Dommer: Jakob A. Sundberg, København Ø                           

Tilskuere:         2.585

 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -