facebooksøg
Boldklubben FREM

Så kom der mål

24. marts 2016

Skærtorsdag var FREM i ilden igen, og denne gang var modstanderen HIK, som inden dagens opgør lå á point med FREM, men havde en bedre målscore efter deres 5-1 sejr over Middelfart. Som bekendt endte kampen i lørdags 0-0, men cheftræneren var tilfreds med, hvad han så, for der var stort set genvalg til alle bortset fra Beran Camili, som blev skadet. Kampen blev spillet på kunstgræs, på HIK’s anlæg, som ikke er specielt publikumsvenligt, hovedparten af tilskuerne kom da også fra FREM.

FREM havde modvind i første halvleg og kom da også spillemæssigt i modvind fra kampens start, hvor HIK forsøgte sig med et højt pres. Efter få minutters spil var HIK meget tæt på at bringe sig foran, da Marco Brylov kun fik snittet et indlæg i et forsøg på at bokse bolden væk. Bolden havnede hos en HIK-spiller, som forsøgte sig med et hovedstød fra en næsten umulig vinkel, og han ramte da også kun opstanderen.

10 miutter senere havde HIK endnu en stor chance, da Mathias Bukhave mistede bolden som bagerste mand, og en HIK-spiller slap fri, men Marco Brylov fik reddet HIK-spillerens lob. Efterhånden kom FREM godt ind i kampen, hvor det blev til skudforsøg fra Mikkel Andersson og sidenhen fra Andreas Lundberg.

I kampens 23. minut kom FREM foran, da Danny Andersen slap igennem i venstre side og lagde bolden ind til forreste stolpe. Her dukkede Thomas Christiansen op og headede bolden i mål.

HIK forsøgte herefter at presse FREM, men FREMs forsvar stod rigtig godt. Der var også nogle HIK-spillere, der fik nogle knubs i nærkampene med Mathias Bukhave, og det fik HIKs træner til at brokke sig højlydt over for kampens dommer. HIK havde flere gode indlæg, men Marco Brylov i FREM-målet viste mod og fik flere gange bokset væk, og det er ikke alle unge målmænd, der tør det.

FREM måtte foretage en udskiftning i pausen, hvor Mohamed Azaquoun kom på banen i stedet for 100-kampsjubilaren Jeppe Østenkær. HIK startede 2. halvleg som første med at presse FREM, men FREM havde medvinden og fik sat nogle giftige kontraangreb ind. I det 50. minut blev Mohamed Azaquoun sendt afsted på en af disse kontrachancer og slap faktisk helt fri med HIK-keeperen, men FREM-spilleren formåede ikke at udplacere ham.

Mohamed Azaquoun havde kort efter endnu en stor mulighed - endda blev det til to skudforsøg - over for keeperen, men begge blev blokeret. HIK havde bolden meget, primært fordi FREM begik mange frispark - i hvert fald ifølge kampens dommer. HIK var tæt på et par gange, men effektivt forsvars- og målmandsspil fik forhindret mål.

FREM havde dog de hurtigste spillere, og Pierre Larsen havde flere gennembrud, men manglede lige det sidste afgørende træk. En der til gengæld ikke manglede noget var Andreas Lundberg. Han havde så stort et overblik, at han i det 70. minut så, at HIK-målmanden var langt ude af sit mål, og fra en forholdsvis spids vinkel sendte han bolden med et lob over ham og i mål fra kanten af feltet i venstre side.

Otte minutter før tid blev det så 3-0. Pierre Larsen, som flere gange havde været lige ved og næsten, modtog en lidt tilfældig bold fra Thomas Christiansen, tog et lille smart træk og sparkede derefter bolden mellem benene på HIKs Kasper Schultz. Bolden snød keeperen, som var fanget på det forkerte ben, og bolden havnede i netmaskerne.

Kort efter blev FREM ramt af en skade; Mathias Bukhave faldt vist lidt uheldigt ned, og det så i starten faktisk lidt alvorligt ud. Heldigvis kom Bukhave på benene og kunne selv forlade spillepladsen efter kampen. HIK havde faktisk en mulighed for reducering, da et klumpspil forans FREMs mål endte med et skudforsøg, men en FREM-spiller fik reddet på stregen.

FREM var dog ikke færdige, for Pierre Larsen slap fri i venstre side af feltet i det 88. minut, og inde foran mål kunne han næsten vælge og vrage mellem tre frie FREM-spillere. Pierre valgte Thomas Christiansen, som sikkert sparkede hans flade indlæg i mål.

Selv om FREM faktisk havde yderligere en chance ved indskiftede Simon Stage, endte kampen med 4-0 til FREM. Det lyder som en stor sejr, men kampen var måske nok mere lige, end cifrene lyder. FREM havde dog i anden halvleg langt flere chancer end HIK. Rent underholdningsmæssigt var det igen i top; man får i øjeblikket virkelig meget for pengene, når man ser FREM!

Næste kamp er en hjemmekamp 2. påskedag, hvor modstanderen er Aarhus Fremad, og kampens dommer Casper Thorsøe Jr. fløjter kampen i gang kl. 15:00. Der er desværre igen begrænsede parkeringsmuligheder, så kom i god tid.

Dette forår byder også på en række spændende udekampe, og BK Frem Support arrangerer busture til topkampen mod Brabrand lørdag den 2. april. Læs mere om kampen her:

Husk også, at tilmeldingsfristen til Thistedturen udløber meget snart, og der er få pladser tilbage, så hvis du vil med, skal du skynde dig. Du kan læse mere om Thistedturen her:

24/03/2016 Kl. 13:00                  Kanal Sport Div., Oprykningsspil

HIK - FREM 0-4                            (0-1)                  

1-0 Thomas Christiansen (23)
2-0 Andreas Theil Lundberg 68)
3-0 Pierre Larsen (81)
4-0 Thomas Christiansen (88)

Marco Brylov

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anfører), Mathias Bukhave (Simon Stage 83), Matthias Andersen

Pierre Larsen, Mikkel Andersson, Andreas Theil Lundberg, Danny Andersen (Danny Mirabel 73)

Jeppe Østenkær (Mohamed Azaquoun 46), Thomas Christiansen

Simon Bloch Jørgensen, Rasmus Louie Larsen, og Basti Sørensen Abildå blev ikke benyttet.

Advarsler:

Sebastian Jensen (70)

Mikkel Andersson (86)

Debutant: Danny Mirabel (fra B.93)

Dommer: Patrick Stenzel Rasmussen, Herlufmagle

Tilskuere:         478

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -