facebooksøg
Boldklubben FREM
Skovshoved - Boldklubben FREM
21. maj 2019 19:00 Skovshoved IP
2. Division Kvalspil

8-0 over Svendborg

17. oktober 2015
Thomas Christiansen scorer her til Frem føring - Foto Preben PathuelAfslutningen på det vi kan kalde grundspillet nærmer sig hastigt, og FREM ligger rigtig lunt i svinget. Men ud over at det drejer sig om at slutte mellem de fire bedste, er der også noget andet at kæmpe for, for det drejer sig også om at hive så mange point som muligt med over i slutspillet, og da det kun er de indbyrdes resultater mod de hold, man rykker i slutspil sammen med, der tæller, kan der spekuleres herfra og til månen, om det kan betale sig at vinde over visse modstandere
 
FREM var på ingen måde handicappet til dagens opgør, da truppen er stort set skadesfri, og når man kan holde spillere som Mikkel Andersson og Jeppe Østenkær på bænken og Danny Andersen og Matthias Andersen på 2. holdet, så er truppen i orden.
 
Svendborg havde kampens første chance. I kampens 2. minut slap Bakary Bojang fri, men han sparkede bolden et par meter forbi.
 
Kort efter brændte det for alvor på foran Svendborgs mål. Et hjørnespark blev sendt ind foran mål, hvor jeg tror, det var Mathias Bukhave, der fik headet, men Svendborg fik reddet til nyt hjørnespark. Også dette hjørnespark blev farligt; denne gang var det Thomas Christiansen, der fik headet så godt, at bolden havnede i mål til en FREM-føring. Kort efter havde FREM bolden i mål igen, da Daniel 'Elly' Pedersen modtog et indlæg fra højre side, men kampens ene linjedommer mente, at Elly var offside
 
Svendborg havde nogle mindre muligheder, og i det 13 minut forsøgte Maad Aziz sig med et langskud efter et hjørnespark, men bolden havnede i ryggen på Mathias Bukhave. Kort efter havde Svendborg endnu en mulighed, da Jonas Hvilsom driblede igennem FREMs forsvar og serverede bolden for fødderne af Martin Munk, som dog sendte bolden i favnen på Simon Bloch Jørgensen.
 
Østenkær havde ikke været på banen ret længe før han fik scoret - foto Preben pathuelFREM kom godt igen, og i det 16. minut havnede et indlæg foran en forholdsvis fri Thomas Christiansen, men han ramte bolden forkert, og den endte forbi mål.
 
I kampens 18. minut fik FREM - eller rettere Simon Stage - etableret et kontraangreb i venstre side. Simon tog et par træk udenfor Svendborgs felt og fik da også afsluttet, men skuddet fik ikke meget fart på, og keeperen fik reddet.
 
FREM havde herefter et massivt pres på Svendborg og bolden rigtig meget, men de helt store chancer lod vente på sig. Svendborg havde dog en mulighed i det 37. minut, hvor et indadskruet hjørnespark fik lov til at passere igennem feltet, men ved bagerste kom en Svendborg spiller lige akkurat for sent og nåede ikke bolden.
 
Kort før halvlegs theen fik FREM tildelt frispark et stykke uden for feltet. Bolden blev sendt ind foran mål, hvor Thomas Christiansen igen stod udækket, men han fik aldrig kontrol over bolden.
 
Svendborg fik en mindre opblomstring i starten af anden halvleg, hvor FREM tog lige let nok på opgaven, men i det 53. minut satte FREM trumf på. Et indlæg ind i feltet havnede hos Andreas Lundberg, som hurtigt fandt netop indskiftede Jeppe Østenkøær, som sikkert sendte bolden i mål. Samme Østenkær kunne kort have bragt FREM på 3 mål, da han slap fri på en dyb stikning, men FREM-spilleren sparkede bolden på målmanden.
 
Herefter sad FREM tungt på kampen, der blev dog broderet lidt for meget, og man sad faktisk og ønskede sig et langskud fra en FREM-spiller, og sjovt nok kom det i det 69. minut, hvor Danni Jensen tog chancen fra 25 meters afstand lidt i højre side, og den bold så Svendborgs målmand ikke, før den lå i netmaskerne bag ham. 
 
Det blev 0-4 i det 73. minut, da en af FREMs bedste idag, Andreas Lundberg, headede bolden i mål efter en hjørnesparkskombination mellem Beran Camili og Danni Jensen. I det 81. minut var FREM tæt på igen: Endnu engang blev Østenkær sendt afsted med en dyb stikning, og efter et par smarte træk, hamrede han bolden mod mål - desværre via opstanderen forbi mål. 
 
I det 84. minut forsøgte Thomas Christiansen sig med et hovedstød efter et indlæg, men desværre lige på målmanden. Kampens sidste chance tilfaldt også FREM, da Jeppe Østenkær endnu engang blev spillet fri, men alene med keeperen blev afslutningen for svag. 
 
Kampen sluttede med en 4-måls sejr til FREM, og den kunne sagtens havde været større. FREM var mand for mand bedre end Svendborg, som FREM nu samlet har vundet 8-0 over. Med sejren - og da B.93 samtidig tabte til Fremad Amager - har FREM teoretisk sikret sig en plads i oprykningsspillet. FREM har pt 21 point, og det er det samme som B.93 kan nå med 3 sejre i deres sidste kampe. Men FREMs målscorer er så god, at det næsten vil være utænkeligt, at det glipper. 
 
FREM kan i hvertfald sikre sig pladsen i oprykningsspillet på lørdag, når Dalum kommer på besøg i Valby kl. 15:00.
 
17-10-2015 Kl. 15:00 KanalSport Divisionen Pulje 2
 
Svendborg - FREM 0-4 0-1  
0-1 Thomas Christiansen (6)
0-2 Jeppe Østenkær (54)
0-3 Danni Jensen (71)
0-4 Andreas Theil Lundberg (74)
 
Simon Bloch Jørgensen - Danni Jensen, Christian Stokholm (anfører 72), Mathias Bukhave, Simon Stage
Beran Camili (Mohamed Azaquoun 77), Andreas Theil Lundberg, Mikael Simonsen (anfører) (Mikkel Andersson 72), Emil Dyre Nielsen
Thomas Christiansen, Daniel Pedersen (Jeppe Østenkær 50) 
Marco Brylov og Frederik Reippuert blev ikke benyttet.
 
Advarsler:
Beran Camili, Frem (68)
Mathias Bukhave, Frem (80)
Jonas Hvilsom, FC Svendborg (83) 
Jesper Mikkelsen, FC Svendborg (?)
 
Dommer: Esad Deronjic, Silkeborg
Tilskuere: 271  
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -