facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Avarta
30. marts 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Grundspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Vigtig sejr

3. oktober 2015

Det har ikke ligefrem været særlig sjovt at være Fremmer de seneste par uger; heldet og skarpheden har ikke ligefrem været os gunstige, men når man skal spille et lokalopgør, er man nok mere tændt end ellers. Oven i købet når modstanderen er Fremad Amager.

FREM er pt. lidt plaget af skader, hvor specielt forsvaret er ramt. Henrik Volquardsen, Frederik Reippuert, Rasmus ”Louie” Larsen var alle ude med skader, og senest betød sidste lørdags kamp på Fyn, at Mathias Bukhave helt op til kampen var tvivlsom.

Allerede fra start satte FREM sig på kampen, og i det 8. minut fik FREM kampens første mulighed, da Daniel ”Elly” Pedersen blev spillet fri i højre side, men desværre tog han et for langt træk ind mod Fremad Amagers keeper, som sikrede sig bolden for næsen af FREM-spilleren.

Fremad A. havde også deres muligheder, og i det 12. minut tabte Simon Bloch Jørgensen bolden efter et hjørnespark, men bundsolide Mathias Bukhave fik headet væk.  Bolden havnede hos Mohammed Abdalas, som sendte bolden langt over FREMs mål.

FREM har ikke rigtig heldet i afslutningerne, og det fik man beviset på i det 20 minut, da Emil Dyre Nielsen driblede ind i feltet og sparkede på mål. Bolden ramte den ene opstander og sprang i spil, hvor en FREM-spiller, som jeg ikke lige kunne se hvem var, sparkede bolden forbi mål via den anden opstander.
3 minutter senere fik FREM etableret et kontra angreb, hvor Matthias Andersen sendte bolden ind foran mål, men Daniel ”Elly” Pedersen blev tacklet i skudøjeblikket.

Fremad Amager havde en stor mulighed i det 24. minut. Et kontra angreb endte med, at Martin Jensen var helt alene med Simon Bloch Jørgensen. Amager-spilleren kom lidt for langt ned i banen og spillede på tværs til Mohammed Abdalas, som blev tacklet af Mathias Bukhave.

I kampens 28. minut fik FREM tildelt et frispark 10 meter uden for feltet lidt i højre side. Beran Camili valgte at forsøge selv, men Fremad Amagers keeper fik reddet helt oppe ved trekantssammenføjningen.

I det 38. minut fik FREM igen frispark; Beran Camili sendte bolden ind foran mål, og her dukkede Mathias Bukhave op, men desværre headede han over mål. Fremad Amager havde en chance i halvlegens overtid, hvor Nicolas Mortensen slap fri, men Simon Bloch Jørgensen dykkede ned i hans fødder og fik reddet.

FREM blev endnu mere dominerende i anden halvleg og burde være kommet foran i det 50. minut, hvor Daniel ”Elly” Pedersen slap fri, og det så faktisk også ud som om, FREM-spilleren kunne løbe fra den forfølgende Fremad A.-spiller, men Fremad-spilleren fik en lang tå på bolden og prikket den til hjørnespark.

I det 53. minut sendte Matthias Andersen bolden ind foran mål, men bolden blev tacklet fra Daniel ”Elly” Pedersen. I det 59. minut slap Beran Camili fri på baglinjen, og her prikkede han bolden kort til Thomas Christiansen, som halvt liggende forsøgte at få bolden i mål, men keeperen fik reddet.

Forløsningen kom i det 68. minut: FREM satte et kontraangreb i gang i højre side, Emil Dyre modtog bolden midt på egen banehalvdel og tog en lang dribletur. Undervejs nåede han lige at snyde en enkelt Fremad Amager-spiller omkring midterlinjen, næste Fremad-spiller stod omkring straffesparksfeltet, også han blev snydt, og så stod Dyre ansigt til ansigt med Fremad As keeper Kim Drejs, som han udplacerede og sendte bolden i mål - et virkelig flot mål.

Det blev endnu bedre 8 minutter senere, FREM fik igen etableret en kontrachance, hvor Daniel ”Elly” Pedersen på midten af banen i venstre side sendte Beran Camili af sted med en dyb stikning. Beran tog den direkte vej mod mål for til sidst at snyde Kim Drejs i Fremad A-målet og score.

Fremad Amager satsede herefter hele butikken, men de viste sig ikke som særlig farlige. Fremad havde dog en lidt tilfældig mulighed i det 82. minut, men afslutningen blev sendt i sidenettet. I kampens 91. minut mente kampens dommer, der skulle være lidt spænding om resultatet, i hvert fald dømte han straffespark. Set fra min vinkel så det faktisk ud som om, at Simon Bloch Jørgensen var først på bolden. Ud over det tvivlsomme straffespark måtte FREM-målmanden indkassere en advarsel. Straffesparket blev taget af Nicolas Mortensen, men Simon Bloch Jørgensen gik til den rigtige side og fik reddet til hjønespark.

I kampens 4. af 7 overtidsminutter brændte det lidt på foran FREM-målet med noget klumpspil, og bolden sneg sig da også tæt op ad den ene opstander.

Kampen sluttede med en yderst fortjent 2-0 sejr til FREM. Kampen var yderst underholdende, og det var en toppræstation af FREM-spillerne. Næste lørdag gælder det så en vigtig udekamp mod Næsby. Ganske vist er modstanderen sidst i tabellen, men de må ikke undervurderes - navnlig ikke på deres bane, som vist nok ikke er specielt stor. Den kamp bliver dog uden Mikkel Andersson, som har karantæne i den kamp.

Ønsker du at komme med til Fyn og Næsby for at støtte holdet i den vigtige kamp kan det ske med Supporterbussen, ring til Flemming Jensen på 60 71 81 52

03-10-2015 Kl. 15:00 KanalSport Divisionen pulje 2

FREM - Fremad Amager 2-0 0-0 
1-0 Emil Dyre Nielsen (68)
2-0 Beran Camili (76)

Simon Bloch Jørgensen

Danni Jensen (Simon Stage 52), Christian Stokholm (anfører), Mathias Bukhave (Basti Sørensen Abildå 80), Matthias Andersen

Beran Camili, Andreas Theil Lundberg, Mikkel Andersson, Emil Dyre Nielsen (Danny Andersen 80)

Thomas Christiansen, Daniel Pedersen..

Marco Brylov, Mikael Simonsen og Mohamed Azaquoun blev ikke benyttet.

Advarsler:
Mohammed Abdalas, Fremad Amager (09)
Mathias Bukhave, Frem (18)
Villads Bache, Fremad Amager (28)
Cem Varder, Fremad A (72)
Beran Camili, Frem (84)
Basti Sørensen Abildå, Frem (85),
Mikkel Andersson, Frem (88)
Simon Bloch Jørgensen, Frem (90)
Martin Jensen, Fremad A (90+7)

Dommer: Kenneth Sørensen, Holmegaard

Tilskuere: 1.938 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -