facebooksøg
Boldklubben FREM
Avarta - BK FREM
1. september 2019 13:00 Espelunden idr.
2. Division Pulje 1

FREM i scoringskrise

26. september 2015

Så var det tid til revanche for sidste uges pointtab, FREM var dog op til kampen ramt af en del afbud. Henrik Volquardsen var i ugens løb blevet skadet, og Jeppe Østenkær havde fri af private årsager. Dette havde givet plads til en overraskende debut til Mathias Bukhave, som overhovedet ikke havde fået spilletid siden træningskampene. Derudover var der blevet plads til Danni Jensen i forsvaret og Danny Andersen i angrebet. Kampen blev afviklet under lidt primitive forhold, på en kunststofbane midt i en byggeplads. 

Marienlyst kom bedst fra start, og efter 6 minutters spil slap Esben Petersen fri og fik afleveret på tværs mod en fri Marienlystspiller, men Mathias Bukhave fik sendt bolden til hjørnespark. I kampens 11. minut forsøgte Esben Petersen sig med et langskud, men heldigvis over mål. I det 13. minut forsøgte Chris Hansen med et skud, men Danni Jensen blokerede.

FREM havde sin første chance i det 20. minut, og det var til gengæld også en rigtig stor en af slagsen, da Andreas Lundberg headede et indlæg fra Beran Camili på overliggeren. 4 minutter senere slap Daniel ”Elly” Pedersen fri, men han blev løbet op bagfra og mistede bolden.

FREM var efterhånden spillet varme og havde bolden meget, men det kneb med afslutningerne. I det 31. minut havde Esben Petersen et farligt skud, men bolden havnede i sidenettet.

FREMs træner Henrik Gundersen var oppe par gange og skælde spillerne ud, men det hjalp ikke rigtigt angrebsmæssigt; man fik stadigvæk ikke rigtig afslutningerne til at fungere. Emil Dyre Nielsen havde dog kort før pausen en skudmulighed, men forbi mål. Kort efter blev FREM dog ramt af endnu et uheld, da Mathias Bukhave blev så skadet, at han måtte hjælpes fra banen. Han blev erstattet af Basti Sørensen Abildå, som røg ind på midtbanen, og Andreas Lundberg røg ned i forsvaret.

Marienlyst havde et par muligheder i 2. halvlegs første minutter, hvor først Johnny Dolezal ramte oversiden af overliggeren på noget, der var ment som et indlæg, og kort efter flugtede Chris Hansen bolden mod FREMs mål, men Simon Bloch Jørgensen fik reddet flot

FREMs store spiller var Beran Camili, som var den spiller, der overvejende skabte FREMs chancer, og i det 52. minut sendte han bolden ind foran mål, hvor der opstod klumpspil, men hverken Emil Dyre eller Danny Andersen fik afsluttet. I det 58. minut driblede Beran igen på højrefløjen, og denne gang lagde han bolden bagud til Mikkel Andersson, som sparkede mod mål, men desværre en halv meter over.

Ulykken opstod i det 61. minut, da en afslutning fra en Marienlystspiller kun blev halvklaret af Simon Bloch Jørgensen, og Jakob Udesen fulgte op og scorede. Basti Abildå havde en mulighed i det 66. minut, men bolden blev blokeret til hjørnespark. I det 70. minut havde indskiftede Thomas Christiansen en mulighed efter et indlæg fra Beran Camili, men afslutningen blev blokeret til hjørnespark. Hjørnesparket gav en stor mulighed til FREM, da bolden blev headet mod mål af Andreas Lundberg, men blev reddet på stregen af en markspiller. I kampens 76. minut havde FREM igen en stor mulighed, da et kort hjørnespark blev forlænget mod bagerste stolpe. Her stod både Daniel Pedersen og Thomas Christiansen forholdsvis fri, men ingen af dem formåede at prikke bolden i mål.

Marienlyst udnyttede FREMs pres til at skabe nogle giftige kontraangreb, og i det 78. minut sendte en Marienlyst spiller bolden meget tæt forbi mål. Og i det 84. minut fik Andreas Lundberg lige akkurat prikket bolden væk for næsen af en fri Jakob Udesen.

Kort før tid opstod der dramatik: Beran Camili ramte Marienlysts Jack Nielsen på hånden i et forsøg på at få fat i bolden. Marienlystspilleren tog sig til hovedet og forsøgte usympatisk at filme sig til at Beran Camili skulle udvises, men dommeren stod rigtig godt placeret og afbrød kun spillet fordi Marienlystspilleren lå ned. Der opstod heftig diskussion, som endte med en advarsel til Marienlystspiller og en bortvisning af en fra deres bænk. Marienlystspilleren kom da også på banen igen, 4 sekunder efter spillet var sat i gang igen og nåede lige kort før tid at blacere en hånd i nakken på Beran Camili.

FREM pressede på til sidst, men det blev til et kontramål til Marienlyst - jeg tror dog, at linjedommeren overså en offside.

Kampen endte med et 0-2 nederlag. Chancer producerer vi ikke nok af, og dem vi har, scorer vi ikke på, og det er hovedårsagen til, at vi pt ikke vinder. Heldet er heller ikke rigtig på vores side - forhåbentlig vender det, når der er lokalopgør på næste lørdag mod Fremad Amager. 

 
26-09-2015 Kl. 16:00 KanalSport Divisionen Pulje 2
 
Marienlyst - FREM 2-0 0-0  
1-0 Jakob Udesen (61)
2-0 Mads Aasgaard (91)
 
Simon Bloch Jørgensen 
Danni Jensen, Christian Stokholm (anfører), Mathias Bukhave (Basti Sørensen Abildå 45+1), Matthias Andersen
Beran Camili, Mikkel Andersson, Andreas Theil Lundberg, Emil Dyre Nielsen (Mohamed Azaquoun 73)
Danny Andersen (Thomas Christiansen 66), Daniel Pedersen.
 
Marco Brylov og Simon Stage blev ikke benyttet.
 
Advarsler:
Beran Camili, Frem (4)
Mikkel Andersson, Frem (15)
Johnny Dolezal (19)
Benjamin Hansen, Marienlyst (80)
Andreas Theil Lundberg, Frem (88)
Jack Nielsen, Marienlyst (88)

 

Debutant: Mathias Bukhave (fra B. 1908)  

Tilskuere: 408  

Dommer: Bjarke Brunn, Nørre Nebel 

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -