facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Avarta
30. marts 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Grundspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Forløsning

28. maj 2015
Endelig kom sejren
Efter tre kampe i streg uden sejr kom forløsningen endelig i lørdags ude mod Herlev IF, der var presset i bund i stort set hele opgøret og med utallige chancer til gæsterne fra Boldklubben Frem, der pressede hjemmeholdet i bund.
 
Men på trods af det massive presspil var det alligevel hjemmeholdet, som kom foran 2-0 på én enkelt chance, men det må dog også siges, at det var to flotte mål, som hjemmeholdet satte ind. Det første på en flot firsttimer udenfor feltet, der strøg op i nærmeste målhjørne, og efterfølgende var det et halvliggende saksespark, der mest så ud som om, at det var en serv ind foran mål, men som dog kom for tæt på mål og strøg over i modsatte sidenet henover med- og modspillere.
 
På trods af denne stilling, bagud 0-2, fortsatte Boldklubben Frem med at presse på og skabe chance efter chance, og reduceringen til 2-1 kom helt fortjent kort inden pausen, og jublen på lægterne kunne fortsætte i 2. halvleg, hvor der blev sat yderligere fire scoringer ind - blandt andet med Thomas Christiansens og Henrik Volquardsens første scoringer for Boldklubben Frem. En yderst fortjent sejr på 5-2, der kunne og burde have været større, og som betød at Herlev IF definitivt måtte tage turen ned i Danmarksserien efter sommerferien.
 
Foto, CMH: Jubel efter Thomas Christiansens scoring
til 3-2 på straffesparket i lørdags mod Herlev IF
Arbejdet skal gøres færdigt
Med fem spillerunder tilbage venter der stadig et arbejde for Boldklubben Frems trænerteam og spillertrup. Tre opgør mod modstandere der p.t. ligger til nedrykning i form af lørdagens modstander fra GVI, bundproppen Svebølle og Avedøre IF, der ligger på den øjeblikkelige playoff plads. Derudover B93, der endnu er rodet ind kampen om at undgå nedrykning og så endelig HIK, der stadig ligger og kæmper med muligheden for at tage 3. pladsen ved sæsonafslutningen.
 
Absolut ikke nogen nemme kampe der venter, selv om det er mod flere modstandere, der ikke har haft en lige så flot sæson som Boldklubben Frem. Svebølle kan spille frit i de sidste spillerunder, da de allerede er rykket ned, og Avedøre IF har stadig muligheden for at rykke op over stregen, så de vil helt sikkert kæmpe med næb og klør for at få endnu en sæson i 2. division, og de har haft et rigtig flot forår indtil videre.
 
B93, der ligger nummer 8 i tabellen, er nok det sidste mandskab, der er indblandet i nedrykningsstriden, men har også på papiret det nemmeste program tilbage, så de kan højst sandsynligt sikre sig endnu en sæson i 2. division, når de besøger Valby Idrætspark den 6. juni. HIK, der venter på onsdag den 3. juni på udebane, ligger med muligheden for at tage 3. pladsen, hvilket klart vil give dem incitament til at drille Boldklubben Frem på hjemmebanen, hvor de har været stærkest i denne sæson, og så venter der GVI på lørdag, hvor det måske er sidste udkald for, at det ikke definitivt skal betyde nedrykning til Danmarksserien.
 
Fem forskellige modstandere med forskellige indgangsvinkler til at ville sætte en stopper for den fantastiske sæson, som Boldklubben Frem uanset udfaldet af disse kampe, må betragtes som absolut mere end godkendt. Siden runde 4 har Boldklubben Frem indtaget enten 1. eller 2. pladsen.
 
Altså været absolut tophold i 21 runder og med et forspring til Fremad Amager på 6 point og en bedre målscore, skal det gå helt galt, hvis ikke 2. pladsen i tabellen er blevet forsvaret, når spillerne går på ferie lørdag den 20. juni, når sæsonens sidste divisionskamp mod Avedøre IF er afviklet hjemme i Valby Idrætspark.
 
Lørdagens kamp
Det er sjette gang, at lørdagens to modstandere tørner sammen, og de to første opgør var, da Boldklubben Frem efter tvangsnedrykningen igen havde spillet sig op i Danmarksserien. Her blev det til en uafgjort mellem klubberne i det første opgør i Gentofte-Vangede, mens returopgøret blev vundet 2-1 herhjemme i Valby Idrætspark.
Foto, CMH: Spillerne takker endnu engang for den
flotte opbakning på lægterne, hvor gæsterne vel
havde 80% af de blot 241 fremmødte tilskuere
 
Sidst klubberne mødtes her i Valby Idrætspark var den 26. oktober 2013, hvor Boldklubben Frem efter en scoring fra Daniel ”Elly” Pedersen, måtte se gæsterne udligne til slutresultatet 1-1. De seneste to opgør mellem klubberne er afviklet på udebane, og begge opgør var med gæsterne fra Boldklubben Frem i den dominerende rolle.
 
Cheftræner Henrik Gundersen, der kort forinden var tiltrådt jagtede alle 3 point ved stillingen 1-1 den 17. maj 2014 og satsede offensivt, hvilket blev straffet i det 88 minut, hvor GVI sikrede sig deres første sejr over Boldklubben Frem med scoringen til 2-1. Seneste opgør er der sikkert mange, der stadig har siddende på nethinden, da Mark Sundstrup i efterårets udsatte opgør, i kampens 11. tillægsminut(!) fik sendt bolden ind til den forløsende og fuldt fortjente sejr på 2-1 på kunststofbanen ude ved Nymosen.
 
De fem første opgør har betydet to sejre til Boldklubben Frem, to uafgjorte og så et enkelt nederlag og en målscore i hjemmeholdets favør på 9-8.
 
GVI er nødsaget til at gå efter sejren på lørdag, da 1 point til Avedøre IF samtidig med, at GVI også kun henter 1 point, må mandskabet betragtes som nedrykkere, dog stadig med en matematisk chance, men så skal de hente en måldifference på -19 til Avedøre, hvilket må betragtes som stort set umuligt med tanke på, at de foreløbigt kun har formået at score 21 gange.
 
Opgøret sparkes i gang kl. 15.00 på lørdag, når dommer Martin Køster for femte gang dømmer et opgør, hvor Boldklubben Frem er involveret, og det er foreløbigt blevet til en enkelt sejr i sidste opgør her i Valby Idrætspark i det udsatte opgør mod Herlev IF i efteråret, der blev vundet med 1-0, og tre gange pointdeling. Odds hos bet25.dk giver følgende favoritodds til Boldklubben Frem, 1,35 – 5,25 – 6,75
 
NB: I forbindelse med kampen vil nogle af klubbens unge spillere sælge støttearmbånd til gavn for klubben, og de koster kun 10,- stykket. Armbåndene findes i rød blå og sort.
 
Støttearmbånd til 10,- stykket

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -