facebooksøg
Boldklubben FREM

FC St. Pauli spiller mod Frem til sommer

16. maj 2015
Den tyske fodboldklub St. Pauli møder københavnske BK Frem i en venskabskamp i Valby Idrætspark den 5. juli kl. 15. Forsalget af billetter skydes i gang lørdag den 16. maj via en crowdfunding-kampagne og til hjemmekamp på stadion. Køb billetter her (eksternt link).
 
”Vi er glade for at kunne byde velkommen til et stort, internationalt navn som St. Pauli. Vi håber på at få en god fodboldkamp med mange mennesker på tribunen og en festlig stemning både før, under og efter kampen,” siger Frems formand, Claus Mohrhagen.
 
Det er BK Frem, der har inviteret St. Pauli, som har sagt ja til at komme, selv om der er et stykke vej fra den tyske 2. Bundesligaen til den danske 2. Division.
 
Mens St. Pauli har ry for at være punk og anti-establishment, er Frem en gammel og traditionsrig klub, som er på vej op igen efter økonomisk tumult og tvangsnedrykning for fem år siden.
 
”Klubberne er forskellige, men har rummeligheden til fælles, og det har været med til at bane vej for kampen," fortæller Claus Mohrhagen.
 
Kampen bliver finansieret via en crowdfunding-kampagne, hvor der bl.a. sælges billetter, merchandise og sponsorater i forsalg, og kampen bliver kun til noget, hvis kampagnen kommer i mål. Og folk betaler naturligvis kun for billetterne, hvis kampen bliver til noget. På kampagnesiden kan alle følge, hvordan det går med salget.
 
”Jeg tror, vi er den første fodboldklub herhjemme, der crowdfunder en kamp. Det er en nødvendighed, fordi vi simpelthen ikke har pengene til at løbe så stor en risiko, hvis ikke der bliver solgt nok billetter. Og så er det samtidig en god måde at inddrage tilhængerne på,” siger Claus Mohrhagen.
 
Projektet er netop kommet i stand efter, at Boldklubben Frem har sat sig for at involvere fans i klubbens udvikling. Frems bestyrelse består i dag af tidligere spillere og aktive fans, og det er en arbejdsgruppe med fans, som er drivende i arbejdet med at stable kampen mod St. Pauli på benene.
 
- KØB BILLETTER TIL FREM - FC ST. PAULI DEN 5. JULI KL. 15 I VALBY IDRÆTSPARK -
 
Yderligere information hos Claus Mohrhagen, mobil: 2888 8415
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Født: 01-04-1991
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
26. Frederik Widell

Position: Forsvar
Født: 07-03-1997
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
14. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
13. Saâd Abbouch

Position: Angriber
Født: 21-09-1997
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
24. Triston Hall

Position: Midtbane
Født: 03-12-1993
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -