facebooksøg
Boldklubben FREM

Dårlig dag på Amager

3. maj 2015

Der var lagt op til et klassisk københavneropgør da Fremad Amager og Frem mødte hinanden i Sundby Idrætspark. Samtidig var det en kamp mellem rækkens nr. 2 (Frem) og nr. 3 (Fremad A). Frem var dog hele 9 point foran Fremad Amager inden kampen, og Frem vil gerne op og presse Helsingør, men det krævede en sejr.

Frem har en næsten skadesfri trup, for pt. tæller listen kun Rasmus Louie Larsen, da både Mikael Simonsen og Danni Jensen er kommet i gang på Frems reservehold. Frem måtte dog undvære Beran Camili og Frederik Kragh, begge sad uden for med karantæne.

Fremad Amager startede kampen med et højt pres mod Frem, og i de første minutter brændte det lidt på i Frems straffesparksfelt. Frem kom dog i gang, og i det 4. minut tog Mikkel Andersson en dribletur igennem Fremad Amagers forsvar - desværre fik han lige kørt bolden over baglinjen inden sin afslutning.

Frem havde visse problemer i venstre side; i hvert fald var det i den side, Fremad Amager flest gange kom i gennem, og det gjorde de også i det 7. minut, da Kristian Bo Andersen slap fri og spillede bolden på tværs, men Simon Bloch Jørgensen kom imellem og fik reddet.

I kampens 14. minut forsøgte Andreas Lundberg sig med et skud fra distancen efter et hjørnespark, men bolden gik over mål lige som Mikkel Anderssons skud i det 22. minut.

Frem havde på det tidspunkt meget godt fat i kampen, men i det 26. minut gik det galt: Et hjørnespark blev sendt mod bagerste stolpe, og her blev bolden headet på tværs til en helt fri Nicolas Mortensen, som sikkert og nemt kunne heade bolden i mål; man lader ikke ustraffet en topscorer stå så fri i feltet.

Fremad Amager havde i det 33. minut en stor mulighed, da Martin Jensen slap fri i venstre side af feltet, men hans afslutning sad i sidenettet. Frem havde en mulighed i det 36. minut, da der opstod klumpspil efter et hjørnespark, men Fremad Amager fik klaret til nyt hjørnespark.

Fremad Amager havde lige et par skud inden pausen. Først var det Martin Jensen, der sendte et hårdt skud i favnen på Simon Bloch Jørgensen, og kort efter var det Christian Holst, der sendte et skud tæt over mål.

Frem startede 2. halvleg med en god mulighed. En kontra hvor Jeppe Østenkær afsluttede fra kanten af feltet, men Fremad Amagers keeper fik klaret til hjørnespark. Herefter stod der Fremad Amager på næsten alt, og i det 51. minut slap Nicolas Mortensen fri med Simon bloch Jørgensen, men han afsluttede lige på Frem-målmanden.

Frem fik aldrig rigtig gang i spillet i anden halvleg, og i det 57. minut blev det 2-0, da Nicolas Mortensen på lidt af en tilfældig bold fik headet boldeni mål via den ene opstander fra kanten af feltet. I kampens 65. minut, sendte Fremad Amagers Martin Jensen bolden tæt forbi Frem-målet.

Frem havde en sjælden mulighed i det 83. minut, da Christian Stokholm sendte bolden ind foran mål. Her ramte Jeppe Østenkær bolden med hovedet, men bolden sneg sig få cm forbi mål.

Fremad Amager følte sig snydt for straffespark i det 87. minut, da Andreas Lundberg gik lidt i ryggen på en Fremad-spiller, men kampens dommer, som stod tæt på, mente det var film og gav Mohammed Abdalas et gult kort.

Minuttet efter var Fremad Amager uhyre tæt på 3-0, da Rune Friis slap fri og tog nogle træk på tværs for at komme uden om Simon Bloch Jørgensen, men Fremad Amager-spilleren sendte bolden tæt forbi mål.

Helt uforståeligt blev Frem snydt for et straffespark i kampens overtid, da indskiftede Matthias Andersen slap fri i feltet, men et voldsomt skub i ryggen var ikke nok til at få straffe, og kampen sluttede 2-0 til Fremad Amager

Nederlaget kan der ikke indvendes noget imod, Frems spil var i mange faser for dårligt, f.eks endte alt for mange sideskift hos en modstander eller ude over sidelinjen, derudover kom Frem alt for sjældent til baglinjen, og specielt i anden halvleg blev det forsømt.

Næste kamp er ude mod rækkens nr. 1, som er Helsingør. Hvis Frem skal have point med fra den kamp, skal der nok findes nogle andre takter frem. Kampens spilles på søndag den 10. maj kl. 13:00 i Helsingør

2. Division Øst 03-05-2015 kl. 13:00

Fremad Amager-FREM 2-0 (1-0)
1-0 Nicolas Mortensen (26)
2-0 Nicolas Mortensen (57)
 

Simon Bloch Jørgensen

Henrik Volquardsen (anf.) (68, Matthias Andersen), Mads Nielsen, Christian Stokholm (anf. 68), Ibrahim Badran

Jeppe Østenkær, Mikkel Andersson, Andreas Theil Lundberg, Emil Dyre (57, Mohammed Azaquoun)

Mark Sundstrup (68, Thomas Christiansen), Daniel Elly Pedersen.

Lasse Sørensen, Ihsan Cimen, Tim Risvig og Kasper Rice.

Advarsler:
March Wehner, Fremad Amager (83)
Mohammed Abdalas, Fremad Amager (87)

Dommer Benjamin Willaume-Jantzen, København K

Tilskuere: 2129

Ref. CMH

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -