facebooksøg
Boldklubben FREM
BKFREM - B 93
19. oktober 2019 14:00 AFLYST
Spilles i stedet 22/10 kl 19:00
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Atter et topbrag

6. november 2014
Hvilke herlige kampe
Sikke nogle kampe der er på programmet lige nu, og alle har virkelig gået og set frem til at disse kampe kom, da turneringsprogrammet fra DBU kom på gaden, og bød på Hvidovre, Helsingør og Fremad Amager i den rækkefølge, som afslutning på efterårssæsonen 2014.
 
Nu er der så lige kommet en udsat kamp mod GVI der afslutter et efterår der allerede er mere end godkendt, og sidste uge var det lokal- og top opgøret mod Hvidovre IF der stod på programmet, og lørdag er det så rækkens øjeblikke duks der venter hjemme på FORT VALBY, hvor BK Frem ikke har tabt de seneste 12 opgør.
 
Inden sæsonstart var det forventet, at FC Helsingør, Hvidovre IF og Fremad Amager ville ligge oppe i toppen af tabellen med mandskaber som HIK, Rishøj og Avarta som outsidere, men ingen havde regnet med, at BK Frem ville være at finde i den allerøverste del af tabellen, men det har trænerteam og spillertruppen så vist, at de er berettigede til med det spil der er blevet vist frem, og at de sagtens kan betragtes som en outsider til at være tophold.
 
Foto, Preben Pauthel: Skøn og festlig kulisse på Hvidovre Stadion forrige fredag, og mon kunststykket gentages til sæsonens sidste hjemmekamp mod Fremad Amager,
hvor de to grupper samledes på tribunen og gav en overdøvende sang til spillerne


 
Som cheftræner Henrik Gundersen siger, ”Vi tager en kamp ad gangen, og Hvidovre IF er et overstået kapitel i 2014, og nu gælder det så FC Helsingør”, som alle ser frem til at møde, inden at årets allersidste hjemmekamp løber af stablen næste weekend, hvor Boldklubben Frem forventer et stort rykind, når Fremad Amager kommer på besøg.
 
Flot kulisse
BK Frem har 2. divisions bedste supportere, og måske også bedre end de klubber der ligger rækken over, hvilket endnu engang blev bevist i fredags, hvor godt 1.700 tilskuere havde fundet vej til Hvidovre, og trods at Hvidovre IF havde hjemmebane, så var det et gæstende BK Frem, der havde så stor opbakning, at man skulle tro, at der blev spillet i Valby Idrætspark.
 
Der var klart flest supportere fra BK Frem, og endnu engang blev det bevist, at fodbold absolut ikke behøver at indeholde vold og anden dårlig opførsel, når der indtages alkohol i rigelige mængder. I øvrigt noget som de klubber BK Frem gæster altid er rigtig glade for, da pengekassen som regel altid er ekstra godt fyldt op bagefter.
 
En stor flok tilskuere havde valgt at samles i BK Frem´s klubhus, og varme op med lidt til ganen, og da den store forsamling af tilskuere begav sig på vej ned ad Gammel Køge Landevej, og entrede ind over kommunegrænsen til 2650, var det en flot kulisse med masser af koldrøg, trommeslag og slagsange der gjaldede udover vejbanen, så de mange biler der passerede, måtte sænke farten for at se det flotte optog der kom fredsommeligt ned ad vejen.
 
Hele optoget kunne høres på lang afstand fra stadion, og det var enormt opløftende som Frem´mer og se, hvordan stadion pludselig blev festligt stemt, da de blå- og rødstribede, og enkelte i de nye hvide udebanetrøjer indtog stadion og skabte en festlig kulisse, og hvor der fredsommeligt mellem de klubbers supportere blev indtaget flere øl i festligt lag og drillet på kryds og tværs, for det er trods alt bare fodbold.
 
Forhåbentligt er bøtten vendt med de svigtende tilskuertal, der var i starten af efteråret, men det var måske heller ikke de største publikumsmagneter der kom til Valby Idrætspark på det tidspunkt i de første spillerunder, med mandskaber som Herlev, Rishøj, HIK, Holbæk, Nykøbing og Svebølle på programmet. Absolut ikke nogen klubber der er kendt for at have særlig bred opbakning på lægterne.
 
Lørdag gælder det så rækkens absolutte tophold, FC Helsingør, som noget usædvanligt har annonceret via deres fan gruppe, at de godt vil opleve, hvordan en rigtig kultagtig supporter kultur opleves i klubhuset før opgøret, så de 60 supportere fra Helsingør der ankommer i busser, skal være mere end velkomne i klubhuset og drikke en øl eller to med alle de mange Frem´mere der altid mødes inden kampene.
 
FC Helsingørs tilhængere skal opleve den fest der altid er før, under og efter de kampe som BK Frem spiller, og Helsingør er begyndt at have en rimelig bred opbakning til deres kampe, så forhåbningen er, at vi kommer tæt på 1.000 tilskuere, hvis ellers vejret holder sig, som det ser ud til med tørvejr de næste 48 timer og temperaturer omkring de 12 grader, som må siges at være fint for årstiden.
 
Hvem havde troet
BK Frem indtog 2. pladsen efter fjerde spillerunde i tabellen, og siden har ligget og delt duksepladsen med lørdagens modstander fra FC Helsingør gennem september og oktober måned, og det er nu også tilfældet, hvor vi kommer ind i de afsluttende runder her i november måned, og BK Frem kan endda prale med at være divisionernes eneste ubesejrede mandskab i efteråret, og uanset, hvordan lørdagens kamp udvikler sig, så vil 2. pladsen stadig være BK Frem´s endnu en uge, da FC Helsingør ikke kan indhentes, dog har de har spillet en kamp mere end BK Frem, og mandskaberne under kan heller ikke passere BK Frem, så de to øverste pladser vil bevare status quo, uanset udfaldet af lørdagens opgør i Valby Idrætspark.
Foto, Preben Pauthel: Beran Camili i den nye udebanetrøje, som kun er produceret
i et begrænset antal, og som kan købes før og efter kampen
nu på lørdag


 
 
Som udgangspunkt er det jo altid en sejr der gås efter, uanset om det er hjemme- eller ude der spilles, men det er et yderst formstærkt mandskab der kommer på besøg lørdag, hvor Christian Lønstrup´s tropper ikke har smidt point i de seneste fire kampe, og her har BK Frem spillet to uafgjorte og vundet to opgør, så det bliver med gæsterne som favoritter til opgøret, når Superliga dommer Benjamin Svedborg fløjter opgøret i gang. 
 
Men BK Frem har mange gange i efteråret stået som det hold der skulle tabe hos bookmakerne hos de forskellige selskaber, men de har gjort dem til skamme, og hvorfor skulle det ikke ske endnu engang, når Øresundsklubben ligger vejen forbi, hvor der ikke er blevet tabt en kamp siden 4. april.
 
FC Helsingør er sæsonens foreløbigt bedste mandskab på udebane, og BK Frem er sæsonens bedste mandskab på hjemmebane, så…………………
 
Indbyrdes
25 kampe er det blot blevet til mellem BK Frem og FC Helsingør siden den 28. oktober 1934, hvor det allerførste opgør mellem mandskaberne fandt sted, i øvrigt med en sejr på 5-2 til BK Frem, men mange af disse 25 opgør har dog fundet sted tilbage i tiden fra 1997 og til det første opgør. BK Frem har tetén mod lørdagens modstander, da det er blevet til femten sejre, syv gange er der delt i porten og blot tre gange har Helsingør sejret, så statistikken er på hjemmeholdets side.
 
Der er kun spillet fire opgør, siden at BK Frem vendte tilbage senest til divisionsfodbolden, og det første var i september 2012, hvor FC Helsingør gæstede Valby Idrætspark som klare favoritter, men på mål af Nikolaj Harms og Mohammed Touray endte opgøret noget overraskende med 2-0 til BK Frem, men fortjent nok. Kampen gav i øvrigt debut til Mathias Andersen, der nu optræder for den kommende modstander.
 
Foråret 2013 betød på returopgør i Helsingør, hvor BK Frem til det 65 minut havde domineret opgøret og førte 1-0 på et drømmemål af Thomas Krause, men kampens dommer ville give en hjælpende hånd og gav helt uforståeligt Beran Camili hans andet gule kort i kampen for at trække tiden, på trods af at det var BK Frem der forsøgte at skabe kampen. Kampen ændrede karakter og FC Helsingør fik udlignet til 1-1 der også blev kampens slutresultat.
 
Sidste sæson mødtes mandskaber først i Helsingør i august 2013, og her førte FC Helsingør helt fortjent 2-0, og det kunne have været et par mål mere inden pausen. BK Frem forsøgte fra 2. halvlegs start at komme tilbage i opgøret, men blev straffet for offensiven og tabte 4-0 til et FC Helsingør mandskab, der set ud fra 1. halvleg fuldt ud fortjente sejren.
 
April 2014 har budt på det seneste opgør mellem klubberne, og endnu engang med gæsterne fra FC Helsingør som favoritter, men BK Frem´s færing, Andreas Olsen ville det anderledes, og bragte fuldt fortjent BK Frem på sejrskurs med scoringerne til 1-0 og 2-0, inden at Mads Laudrup fik pyntet på resultatet med et frisparksmål til slutresultatet 2-1.
 
BK Frem er 2. division Øst´s stærkeste mandskab på hjemmebane med seks sejre i streg i turneringen, mens FC Helsingør er rækkens bedste udebanehold med fem sejre og blot 1 nederlag på kontoen, så det tegner til at blive en tæt dyst.
 
Husk den nye udebanetrøje
Da BK Frem spillede på udebane i fredags mod Hvidovre IF, blev den nye udebanetrøje der kun er produceret i 170 eksemplarer lanceret, og der var rimelig godt salg i den, så en opfordring må være, at man skal være hurtigt på aftrækkeren og besøge butikken i klubhuset, hvis man vil være en af de heldige ejere af den flotte retro spillerbluse.
 
I forbindelse med optakten bad vi Chilirødderne om for små 14 dage siden om at få kreeret en optakt til weekendens kamp og næstkommende hjemmekamp, og den kan selvfølgelig ses her, og lad det være sagt med det samme. De er pressede......., ja også FC Helsingør
 
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -