facebooksøg
Boldklubben FREM
BKFREM - B 93
19. oktober 2019 14:00 AFLYST
Spilles i stedet 22/10 kl 19:00
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Rusten omgang

27. oktober 2014

Nat og dag
Det var tydeligt at se, som kampen skred frem, at 16 dage uden kamp i benene satte sine spor i opfindsomheden i spillet, og med tanke på den vigtige kamp der er om kommunegrænsen fredag, var det yderst vigtigt, at spillerne fik lidt kamp i benene, og det startede i og for sig også rigtig godt, dog uden at der var helt den samme tænding som seneste kamp, hvor HIK blev sendt hjem til Hellerup med 2-4 i kufferten.

Allerede efter 5 minutters spil burde Daniel Pedersen have bragt hjemmeholdet i front, da han kom alene med keeperen, der dog kom rigtig godt ud af sit mål og fik afværget den store chance med én mod én, og allerede minuttet efter var den galt igen hos gæsterne, da Emil Dyre gled af på sin markering på venstrekanten og søgte ind mod målet, men hans afslutning blev overplaceret og gik små 20 centimeter uden om modsatte stolpe.

Fotograf, Preben Pauthel: Beran Camili blev matchvinder i aftenens opgør mod Herlev IF, akkurat som han blev med sin 1-0 scoring i sæsonpremieren mod B1908

Her sad man med følelsen af, at hjemmeholdet kunne gøre det rigtig onde mod gæsterne, men der manglede generelt den sidste koldblodighed i de afgørende situationer gennem opgøret, og gæsterne der blot kom til to chancer i 1. halvleg, var tættest på i det 13 minut, hvor en blokering på en afslutning spranghenover foden med retning mod modsatte målhjørne, men 2,10 meter høje Simon Bloch fik flot afværget og sendt bolden videre ud mod Rasmus Larsen, der kunne føre bolden ud af faren.

Chancerne for at Boldklubben Frem kunne lukke opgøret var absolut tilstede i kampens første 45 minutter, selv om det var en noget søvndyssende affære at sidde og se på, men langsomt spil og udn den helt store opfindsomhed i spillet, men trods tempoet var Boldklubben Frem i kontrol med spillet mod en modstander der ikke ville satse noget i det fremadrettede spil. Jeppe Østenkær kom til den næste store chance i opgøret i det 13 minut, da et indkast blev taget hurtigt, men fra en spids vinkel blev afslutningen sendt lige i favnen på gæsternes keeper.

Forløsningen kom i det 23 minut, da Herlev IF var oppe omkring feltet hos hjemmeholdet, men en clearing sprang frem mod midten af BK Frem´s banehalvdel, og her dukkede Beran Camili op og i en glidende tackling sprang bolden tilbage til Rasmus Larsen, der viste nogle utrolige ryk i dagens opgør, der flere gange satte hans direkte modstander til vægs, og netop en af disse boldfremføringer var tilfældet, da bolden kom på hans fødder, og med flere af gæsternes spillere halsende efter sig, førtes bolden lynhurtigt frem, og Beran Camili der med sin glidende tackling havde muliggjort kontraen var fulgt med, og på det helt rigtige tidspunkt blev han spillet fri, og iskoldt blev bolden fra højre side af feltet sendt fladt over i modsatte side af målet på en fremstormende keeper og ind i sidenettet til 1-0, og jublen hos de 632 tilskuere var stor.

Få minutter senere BK Frem tæt på at bringe sig yderligere foran på Daniel Pedersen, men det blev kun ved lige ved og næsten, men endnu to gode muligheder opstod i kampens første 45 minutter til hjemmeholdet. Først var det Emil Dyre i det 31 minut, men hans aflsutning blev noget forkølet og kunne let ekspederes væk, men Christian Stokholm på et hjørne i det 34 minut kom til at stå alene i bagfeltet, og hans afslutning der havde retning mod modsatte side af netmaskerne i målet, blev desværre rettet af og gik til endnu et hjørnespark.7

Mandskaberne kunne gå til pausen med 1-0 på måltavlen, og det var absolut gæsterne der kunne være mest tilfredse med dette, men situaionen ændrede sig i de sidste 45 spilleminutter.

Ærgerlige Herlev IF
BK Frem kom slet ikke rigtig i gang fra 2. halvlegs start, og det virkede som om at Herlev IF lugtede point, trods at de var nede 0-1, og de fik en opblomstring på små 20 minutter, hvor BK Frem skulle være glade for, at der ikke faldt en udligning.

Fotograf, Preben Pauthel: Endnu engang i sæsonen, måtte spillerne inden kampstart stille sig op med sørgebind inden kampstart, for at mindes endnu en Frem´mer der var gået bort, og denne gang over det tidligere bestyrelsesmedlem Thomas Thestrup der blot blev 42 år gammel, og som døede på tragisk vis efter en faldulykke på sin cykel

I det 64 minut var et passivt BK Frem mandskab så venlige at overlade så meget plads til gæsterne, at de uden problemer kunne drive bolden frem, og på den efterfølgende afslutning var Simon Bloch i målet kommet for langt ud, men heldigvis faldt hovedstødsafslutningen på overligeren og sprang til målspark, og så var hjemmeholdet ligesom advaret, men det blev ikke meget bedre spillet, der manglede fantasi, vilje og tanke.

Der skulle ikke gå mange minutter, før end at SImon Bloch gjorde sin fejlplacering god igen, da han  diskede op med en stor fodparade alene med en Herlev spiller, og stadig 1-0 på tavlen, og de fik endnu en stor chance i det 79 minut, med en Herlev spiller stående alene fri udenfor det lille felt, men afslutningen blev ikke særlig kontrolleret og strøg et pænt stykke henover målet.

Jeppe Østenkær kunne og burde have lukket og slukket spændingen i opgøret i det 85 minut, da BK Frem i to situationer blot 1 meter fra venstre stolpe havde muligheden for at sende bolden i netmaskerne til 2-0, men riposten blev sparket lige op i favnen på gæsternes keeper, der med in mente på 1. halvleg, måske nok var gæsternes Man of The Match.

BK Frem forsømte at bruge hjernen i de sidste hektiske minutter og smed nemme bolde væk, der burde have været holdt på, men stormen blev reddet af, og man kunne nemt forstår efterfølgende, at gæsterne fra Herlev IF var skuffede, da de havde fortjent at tage point med hjem til klubhuset i Herlev. Endnu værre var det, at Rasmus Larsen kom til skade med knæet de sidste fem minutter i opgøret, og derfor med 95% sandsynlighed må stå over på fredag, men der vender Andreas Lundberg så tilbage fra overstået karantæne.

Forsat tophold
Med dagens sejr på 1-0 blev det opgør numer 12 på stribe på hjemmebane uden nedelag, og samtidig opgør nummer 15 uden nedelag på både hjemme- og udebane. Med de 3 point til kontoen i dagens opgør blev der skabt et lille vakum ned til placeringerne som nummer 3-6 inden at efterårets yderst spændende afslutning skal i gang.

2. pladsen blev bevaret, og var sådan set heller ikke i faren i dagens opgør, men afstanden op til FC Helsingør blev minimeret til 2 point, og endda med en kamp i baghånden, og allerede på fredag venter Hvidovre IF der har som erklæret mål at vende til 1. division i denne sæson, og derfor ligger presset også på hjemmeholdet på fredag, hvor der er kickoff i endnu en topkamp mellem nummer 2 og 4, så alle fans af BK Frem, reserver nu fredagen til kampen mod 2650, hvor der vil være fællesmarch fra klubhuset, men mere herom senere på ugen.

Tilskuere: 634                   Dommer: Martin Køster, Taastrup

BK Frem´s startopstilling:

Simon Bloch, Ibrahim Badran, Henrik Volquardsen (anf.), Christian Stokholm, Rasmus Larsen, Beran Camili (65´ Kasper Rice), Tim Risvig (88´ Mark Sundstrup), Mikkel Andersson, Emil Dyre (´46 Mohammed Azaquoun), Jeppe Østenkær og Daniel Pedersen

Tobias Brogaard, Frederik Kragh, Simon Sinkjær og Mohammed TOuray blev ikke benyttet.

Kampfakta:

23´ 1-0 Beran Camili

Kort:

21´ Casper Sørensen
70´ Kasper Klausen
89´ Jeppe Østenkær

  BK Frem Herlev IF
Afslutninger, 1. halvleg 11 2
Afslutninger, 2. halvleg 3 5
Hjørnespark, 1. halvleg 4 6
Hjørnespark, 2. halvleg 2 1

 

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -