facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - B 93
22. oktober 2019 19:00 Valby Stadion
2 Division Pulje 1
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Lad stimen fortsætte

29. august 2014
Fort Valby
Nu kan man igen kalde Valby Idrætspark for FORT VALBY, da 2. divisions mandskabet ikke er gået fra banen som tabere i de seneste syv kampe hjemme. Faktisk skal man helt tilbage til den 5. april 2014 i det noget tåbelige nederlag på 1-3 til Nykøbing FC, hvor alle forudsætninger for at vinde det opgør.Snart fem måneder siden sidste tabte kamp hjemme, og denne stime må meget gerne fortsætte på lørdag, hvor der tages mod divisionskollegaerne fra Køge, Rishøj BK.
 
(Foto, Preben Pauthel): Andreas Lundberg kom til skade i kampen i søndags i Avarta, og forventes ikke at være med mod Rishøj i motorrummet på den centrale midtbane.
Inden sæsonen startede, var Helsingør, Hvidovre og Fremad Amager udråbt som de absolutte favoritter til at kæmpe om oprykningspladsen til BetSafeLigaen, mens Rishøj og Hik der begge kom tilbage til Øst puljen blev betragtet som outsiderne, og dette er er nok stadig den forventning alle har, at sådan vil stillingen ende, med de førnævnte fem mandskaber på de øverste pladser i tabellen når sæsonens sidste kamp er afviklet i juni 2015.
 
Men fakta er, at inden lørdagens opgør har BK Frem overrasket positivt, og indtager fuldt fortjent en placering som delt 2´er med naboerne fra Hvidovre og de rige drenge oppe fra Hellerup, 2 point efter topholdet Helsingør der foreløbigt har taget fuld gevinst ind til regnskabet.
 
Fem mandskaber ligger inden weekendens kampe uden nederlag foreløbigt i sæsonen, og det de fire mandskaber nævnt tidligere sammen med BK Frem og B93, der har vundet én kamp og spillet to uafgjorte kampe.
 
Der skal arbejdes videre
Kan BK Frem gå ud og hente sæsonens tredje sejr af fire mulige og samtidig udbygge hjemmebanestatistikken så modstanderne igen frygter af komme til Valby Idrætspark, er der mulighed for at BK Frem kan bibeholde eller avancere yderligere i tabellen, da der ud over kampen på lørdag kl. 15.00 i Valby Idrætspark er et andet interessant opgør, nemlig Hvidovre der hjemme søndag tager mod HIK og pointdeling her sammen med 3 point de unge rød- og blåstribede, så er det en realitet at 2. pladsen i hvert fald indtages efter fjerde spillerunde.
 
Rishøj har vi desværre ikke de bedste erfaringer med, da det i de to foreløbigt spillede opgør begge gange er blevet til nederlag, og det sidste opgør i Køge var en gedigen offday der kunne være gået langt værre end de 4-0 der stod på måltavlen til hjemmeholdet.
(Foto, Preben Pauthel): Daniel "Elly" Pedersen fandt igen vej til netmaskerne sidste weekend med scoringen til 1-0, og forhåbentligt kommer han ind i stime nu.
 
Sidste opgør i Valby Idrætspark endte noget misvisende med 1-0 til gæsterne, men det sender forhåbentligt en advarsel til BK Frem spillerne, at det flotte spil de har præsteret foreløbigt skal følges til dørs med en gennemført indsats gennem samtlige 90 minutters ordinær spilletid samt det dommeren har lagt til.
 
Forhåbentligt flere tilskuere
På grund af den flotte start divisionsmandskabet har fået, er der til lørdagens kamp mod Rishøj et godt tilbud at hente, da billetpriserne er sænket med 50 % til lørdagens opgør, dog mod at billetter købes i forkøb fra klubbens kontor i dets åbningstider. Voksne koster kr. 30,- og pensionister over 65 år koster kr. 20,-. Husk at kontoret har åbent i morgen lørdag kl. 12.30 til 13.30, hvor billetterne også kan købes.
 
Forhåbentligt kan det få flere tilskuere på lægterne, end de godt 1.000 tilskuere der har været til de foreløbigt to spillede hjemmekampe i efteråret, der har været lidt skuffende, når der ses tilbage på, at holdet ikke har tabt i syv kampe i streg.
 
I forbindelse med opgøret på lørdag, så vil der samtidig til Rishøj kampen blive åbnet op for adgang til Pauli Jørgensen Loungen for tilskuerne ude på lægterne, dog kun for de tilskuere der har købt billetterne i forsalg, så læg endelig vejen forbi.
 
Indgang til Pauli Jørgensen Loungen skal ske via indgangen på siden af tribunen, ikke via de normale tælleapparater, da man ellers ikke får adgang til Pauli Jørgensen Loungen. Den åbner kl. 14.00, og billetterne modtages ved indgangen.
 
Efter kampen, vil der være budt op til hygge i klubhuset, hvor caféen har bedt Balkan komme og spille nogle af hans mange hyggelige danske sange, så alle Frem´mere, op af lænestolen på lørdag, væk fra havearbejdet og ud og støt 2. divisions mandskabet.
 
Dommer Benjamin Leander fløjter opgøret i gang kl. 15.00 i Valby Idrætspark, hvor gæsterne fra Rishøj er svage favoritter hos bookmakerne med odds 2,48 – 3,78 – 2,33.
 
Henrik Stokholm
Administrator
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -