facebooksøg
Boldklubben FREM

Nyt fra bestyrelsen

5. august 2014
I sommerferien fik Boldklubben Frem en helt ny Multibane anlagt, med tilskud fra DBU, Nordea Fonden, Københavns Kommune og ikke mindst med god økonomisk støtte af Boldklubben Frem´s Støtteforening, og allerede nu tyder meget på, at der er taget rigtig godt imod banen, som benyttes flittigt af både af de helt unge og de lidt ældre spillere, og det skal nok give en del liv oppe omkring klubhuset.
 
Kvindefodbolden er tilbage i klubben, og det er fra Paulis Rødder, at henvendelsen kom i foråret, og der er nu tilmeldt et turneringshold i 7-mands, og mon ikke at det er tiltrængt at der kommer lidt blanding ind i klublivet igen. Pladsmæssigt har det jo selvfølgelig sine begrænsninger med de omklædningsfaciliteter klubben nu engang har, men de dage kvinderne træner eller spiller kampe, er omklædningsrum C3 afsat til kvinderne, da det er det eneste omklædningsrum, hvor der er afskærmede bruseafsnit der ikke deles med et andet omklædningsrum.
 
Lige nu står turneringen for at starte på lørdag, men allerede på mandag er der et opgør mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen som kan bryde ud i konflikt næstkommende weekend og få indflydelse på sæsonens første hjemmekamp, som risikerer at blive aflyst, samt ligge Danmarksturneringen stille i op til 1 måned, hvis parterne ikke finder hinanden. Bestyrelsen håber selvfølgelig, at der findes en løsning, men så snart at parterne har forladt forligsinstitutionen mandag, så kendes udfaldet og der skal nok komme en nærmere information her på hjemmesiden omkring sæsonens første kamp i Valby Idrætspark bliver afviklet eller ikke.
 
Bestyrelsen har indgået et samarbejde med Berko Salg & Envent i erkendelsen af, at der er så mange ting i et bestyrelsesarbejde der tager tid omkring ungdommen og mange andre ting, så som møder med kommune, træneransættelser m.m. at der ikke er den fornødne tid i døgnet til at komme skridtet videre i den genopbygningsfase som klubben stadig står i.
 
Derfor har Boldklubben Frem og Berko Salg & Event indgået en aftale omkring, at firmaet fremadrettet varetager opgaverne omkring netværkssamarbejdet hos klubbens sponsorer og samtidig også får ansvaret for at skabe en vækst i sponsorgrundlaget.
 
Berko Salg & Event har en vis ekspertise i at skabe vækst hos sportsklubber, hvilket de blandt andet var med til hos AG København, Rungsted Ishockey m.fl., så det er absolut et firma der består af yderst kompetente folk der ved, hvordan tingene skal bygges op nede fra grunden.
 
Udefra tror man måske ikke, at bestyrelsen har visionerne omkring klubbens flagskib, 1. senior. Men de seneste par år har været brugt på politisk arbejde bagtil for at komme tilbage på landkortet og samtidig få skabt en større medlemsskare af unge spillere, da klubben simpelthen var ved at sygne væk.
 
Kontraktfodbolden er kommet tilbage sidste efterår, godt nok i en noget mindre målestok end tilfældet var senest, der var kontraktfodbold i Boldklubben Frem, og bestyrelsen så selvfølgelig gerne, at man om to år spillede i landets bedste række, men tingene skal simpelthen hænge samme bagtil, og Boldklubben Frems bestyrelsen har et lige så stort ansvar overfor de personer der er medlemmer af klubben, og som via deres kontingent sørger for, at der kan drives en ungdomsafdeling m.fl., som over for de mange personer følger klubben dagligt, men måske tænker lidt mere elitært.
 
På fire år, siden den sidste konkurs er der sket en oprykning fra Københavnsserien, en fra Danmarksserien og det første år tilbage i divisionerne, hvor der blev skabt grobund for en lidt mere fremadrettet plan.
 
Sidste år midt i september blev klubben så igen blåstemplet som kontraktklub i deres anden sæson i divisionerne, og har været fulgt nøje af DBU på grund af klubbens historik, og DBU blåstemplede klubben i januar i år under en kontrol af klubbens ansvarlighed omkring det økonomiske fundament, og at alt gik ordentligt til i klubben omkring aflønning af spillere.
 
Økonomisk ansvarlig er nøgleordet, og barren for de forskellige projekter kan ikke sættes højere op end der er økonomi til, og hvis man ser blot tre år tilbage, var Boldklubben Frem bombet tilbage til stenalderen, men foreningen er langsomt ved at dreje tilbage i den rigtige retning, men det tager tid, så klubbens medlemmer og de mange personer der dagligt viser deres support til klubben må udvise tålmodighed, da tingene tager tid og koster mange penge.
 
Markedet er svært at hive penge ud af, og Boldklubben Frem skal være taknemmelige for de sponsorer og personer der de seneste år har vist at de har et ÆGTE hjerte til klubben, for havde disse personer og firmaer ikke været der, havde Boldklubben Frem på nuværende tidspunkt ikke stået i den position den har i dag, nemlig en støt stigende medlemsfremgang, renovering af klubhuset, ungdomshold der ligger i divisionerne, dygtige og kompetente trænere med nogle af de bedste træneruddannelser og et flagskib der atter spiller i divisionerne.
 
Boldklubben Frem udkom med en profilavis i foråret, og denne er igen på trapperne og udkommer i august måned, så bestyrelsen håber selvfølgelig, at denne husstandsomdelte avis vil blive taget lige så godt imod som den også blev i foråret.
 
Her til slut, så skal man huske på, at Boldklubben Frem består af meget andet end divisionsfodbold, nemlig en medlemsskare af aktive spillere der er støt voksende, og jo mere denne medlemsskare vokser, jo flere penge skal der genereres ind i klubben, så viljen er der til de mange gode idéer der hele tiden støbes, men igen, økonomien skal være plads før end at tingene kan realiseres og ikke midst hænderne til at udføre dem.
 
Med sportslig hilsen

Bestyrelsen
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -