facebooksøg
Boldklubben FREM

Flot kamp i Valby

24. maj 2014

De to kampe mod henholdsvis B 93 og GVI var en enorm skuffelse, ikke bare for tilskuerne men sikker også for spillerne, lang han ad vejen spillede Frem glimrende, og ganske underholdende fodbold, men de to kampe gav kun et enkelt point. Skuffelsen skulle væk, og Frem var stadigvæk i risikozonen for nedrykning, sejre til bundholdene og et Frem nederlag kunne betyde at der kun var 6 point til nedrykningsstregen.

Birkerød som var dagens modstander var et af de hold der virkelig er fedtet ind i nedrykningsspillet, og de var tilsyneladende kommet til Valby med samme taktik som GVI nemlig at spille på 0-0 og så håbe på et lucky punch.  Det er dog en farlig taktik for et bundhold, specielt når man aldrig kan holde nullet, og har lukket 57 mål ind i 24 kampe.

Frem har også haft problemer med at holde nullet, det er faktisk ikke sket i dette forår. Frem var uden Jeppe Østenkær, som havde karantæne, der ud  over havde Rasmus Louie Larsen pådraget sig en mindre skade, mens Simon Stage blev sparet til den kommende midt uge kamp. Til gengæld kunne Frem igen råde over Beran Camili.

Nærmest som ventet tog Frem teten fra kampens start, og i det 3. minut havde Frem en stor mulighed for at komme foran. Lasse Lindbjerg sendte bolden ind foran Birkerød målet, her forsøgte Andreas  ”Lava” Olsen sig med et saksespark, men kiksede. Bolden havnede hos Beran Camili, men han fik ikke rigtig kontrol over den, han var ellers meget fri.

I kampens 5. minut forsøgte Daniel ”Elly” Pedersen sig med et  langskud som gik tæt over og i det 9. minut forsøgte Andreas Lundberg sig med et hovedstød efter et hjørnespark, men bolden snittede en Birkerød spiller og blev sparket op ad banen til Mikkel Andersson som resolut sparkede fladt mod mål, men desværre 20 cm. forbi.

Birkerøds forsvar var bestemt til at tale med, og det skal endda siges at Birkerød ikke bare forsvarede sig med 4 mand, næh, der lå stort set hele tiden 7-8 mand foran deres straffesparksfelt. Alligevel kunne Frem gang på gang slippe igennem, og specielt Kasper Rice var rigtig god til disse løb på fløjen. Netop Rice var opmanden til et godt angreb i det 17. minut hvor han sendte bolden ind foran mål, desværre manglede Daniel ”Elly” Pedersen nogle få cm. for at nå bolden.

Frem havde en kæmpe mulighed i det 23. minut hvor bolden lidt tilfældigt efter et indlæg dumpede ned for fødderne af Daniel ”Elly” Pedersen, som sparkede hårdt mod mål, desværre havde bolden direkte retning mod Birkerød keeperens ansigt og det var nok hans instinkt der fik ham til at parere bolden.

Tre minutter senere slap Andreas Olsen fri feltet, han nåede lige at få prikket bolden forbi målmanden før han faldt. Frem spilleren mente der var straffe, men dommeren mente der var film og trak det gule kort. I kampens 32. minut, slap Andreas Olsen fri på en dyb stikning men afslutningen gik tæt forbi mål.

Birkerød havde deres første chance minuttet efter, den tidligere Frem spiller Mohammed Tourayslap fri i højre side men sparkede forbi fjerneste stolpe. Frem havde en mulighed i det 41. minut, hvor et frispark blev sendt ind i klumpen foran mål, her fik en Frem spiller fat på bolden og sparkede bolden på opstanderen.

Kort efter forsøgte Andreas Lundberg sig med endnu et hovedstød, bolden sad helt nede ved roden af stolpen, men keeperen fik lige akkurat det yderste af fingrene på bolden og dermed reddet.  Kort før pausen fik Birkerød en kæmpe mulighed Pludselig stod Bjørn Zabell fri i feltet han spillede bagud til Mohammed Touray, men han sparkede den store mulighed over mål.

Frem fortsatte dominansen efter pausen, og der var ikke spillet mange sekunder før Daniel ”Elly” Pedersen havde en stor mulighed, da han slap halvt fri i venstre side og sparkede hårdt mod mål, men Birkerøds målmand fik pareret til hjørnespark.

Kort efter havde ”Elly” igen en mulighed, da han modtog bolden på kanten af feltet med ryggen til mål. Frem spilleren vendte hurtigt rundt og fik sparket på mål, men keeperen fik reddet til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark gav også en mulighed til Frem, sparket blev taget hurtigt og mens Birkerød spillerne snorksov sparkede Beran Camili bolden tæt over mål.

Beran havde også en mulighed i det 55. minut, men også det skud var over mål. Birkerød havde en kæmpe mulighed i det 60. minut. Birkerød’s Frederik Trier fik uhindret lov til at heade bolden videre til Bjørn Zabell som faktisk stod helt fri, men Birkerød spilleren sendte bolden langt over mål.

Man sporede en vis frustration hos Frem over at man ikke kunne får bolden i nettet, men det fik Frem heldig vis selv lavet om på i det 64. minut da Andreas Olsen jagtede en tilsyneladende håbløs bold, men to Birkerød spillere vidste ikke rigtig hvem af dem der skulle hoppe op og heade til bolden, og så kom Frem spilleren imellem, og tog et par træk på tværs af banen. De fleste regnede med at Lava ville sparke selv, men han spillede bolden i dybden til Kasper Rice som ikke tog sig megen betænkningstid og sparkede bolden hårdt i mål.

Frem jagtede 2-0 målet og mange troede også det kom i det 70. minut, da Andreas Olsen lavede et flot hovedstødsmål efter et indlæg, men linjedommeren nærmest tribunen mente Frem spilleren var offside i givet fald var det i hvert fald ikke ret meget.

Birkerød havde en mulighed for udligning i det 77. minut hvor Anders Junge forsøgte at løbe fra Frem’s Kevin Nielsen, men det lykkedes Frem spilleren at få tacklet til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark havnede i en klump af med og mod spillere i det lille felt og op til flere Birkerød spillere var tæt på at få fat i bolden, men det lykkedes med lidt besvær at få sparket bolden op ad banen til indskiftede Jimmy Mayasi som sendte bolden videre til Daniel ”Elly” Pedersen som fik afdriblet en Birkerødspiller hvor efter han på blæret vis sendte bolden i mål med et lop over en fremstormende Birkerød målmand.

Kampen var reelt afgjort men Frem fortsatte, dog blev der sparet lidt på kræfterne hos Frem spillerne, alligevel fik Frem et par muligheder bl.a. et skud af Mayasi der gik over mål. Samt et skud fra ”Elly” der gik forbi mål. I dommerens overtid burde Frem have scoret endnu et mål, da Jimmy Mayasi blev spillet helt fri men sparkede bolden lige på keeperen. Det skal dog siges at Mayasi blev generet voldsomt bagfra, og det var lige som om han tabte et skridt p.g.a. et skub i ryggen. 

Kampen sluttede med en 2-0 sejr ril Frem, ingen tvivl om at Frem var mange klasser bedre end Birkerød. Med sejren rykker Frem et par pladser op i tabellen. Næste kamp er allerede på onsdag aften hvor Frem skal møde det kommende 1. divisionshold Roskilde, kampen spilles kl. 19:00 i Roskilde idrætspark. BK Frem support har arrangeret bustur med afgang fra klubhuset kl. 17:30 se evnt.  mere her tilmelding til Flemming Jensen på telefon 60 71 81 52

2. Division Øst 24. maj 2014 kl. 15:00 i Valby Idrætspark

Frem-Skjold Birkerød 2-0 (0-0)
1-0 Kasper Rice (65)
2-0 Daniel ”Elly” Pedersen (77)

Frem’s opstilling

Lasse Sørensen

Lasse Lindbjerg, Christian Stokholm, Kevin Nielsen, Henrik Volquardsen (anfører)

Kasper Rice, Mikkel Andersson (81,Tim Risvig), Andreas Theil Lundberg, Beran Camili (85, Mohammed Youseff)

Andreas Olsen (71, Jimmy Mayasi ), Daniel Pedersen.

Ubenyttede reserver: Simon Bloch Jørgensen og Simon Stage

Advarsler:

Andreas Olsen, Frem (26)
Mickey F. Nielsen, Birkerød (41)
Bjørn Zabell, Birkerød (83)

Dommer: Peter Kjærsgaard-Andersen, Frederiksberg

Tilskuere: 602

Ref. CMH 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -