facebooksøg
Boldklubben FREM

Point i vente

13. maj 2014
Fremgang at spore
Efter trænerudskiftningen har der været fremgang at spore i optimismen hos spillerne, og det har også sat sit præg i tilgangen til spillet på banen, og det var ren nedtur, at cheftræner Henrik Gundersen ikke hentede sin anden sejr i træk i lørdagens opgør i Valby Idrætspark mod B93 der endte med pointdeling efter 1-1.
 
Daniel "Elly" Pedersen fik scoret endnu engang og er nu noteret for 16 mål i turneringen
Storsejren i Rødovre gav den forventede fremgang i tilskuerantallet og trods pointdelingen var der masser af rosende ord bagefter fra tilskuerpladserne, og hvad nogle måske ikke lagde mærke til efter kampen, mens spillerne løb et runder for at varme ned, så stod der en flok tilskuere på lægterne og klappede af spillernes præstation.
 
Op i tabellen
Det ene point betød, at 8. pladsen i tabellen blev skiftet ud med 7. pladsen, da Nordvest FC rykkede en placering ned på grund af dårligere målscorer, og var det blevet til den fortjente sejr havde Boldklubben Frem ligeledes passeret lørdagens modstander fra B93 på en bedre målscorer, men sådan er fodbolden, og det er netop charmen ved den, at man aldrig kan regne med noget.
 
Fortsætter den spillemæssige fremgang der er at spore, så bliver det unge mandskab en svær modstander i resten af forårets resterende syv kampe, og med de rigtige resultater der flasker sig så er det ikke en umulig opgave at komme op i nærheden af B1908 på 5. pladsen, men det kræver at stabiliteten i spillet fortsætter, og mon så ikke at Valby Idrætspark i løbet af forårets sidste hjemmekampe nok skal passerer de 1.000 tilskuere på lægterne.
 
Næsten lige formstærke
GVI har i forårets første otte kampe hentet tre sejre, to uafgjorte og tre nederlag, og gæstende Boldklubben Frem har hentet to sejre, tre gange point og det samme antal nederlag, men hjemmeholdet GVI som venter på lørdag kl. 15.00 har virkelig overrasket som oprykkere til 2. division ved næsten at have taget det antal point der må forventes at være nok til at spille endnu en sæson i 2. division.

Mikkel Andersson
vendte tilbage efter skade i
lørdagens
kamp på den centrale
midtbane

 
Så ud fra denne betragtning må det forventes at blive en svær opgave, da alle point nu er livsvigtige inden at sæsonen går ind i den helt afsluttende fase. Men samtidig kan Boldklubben Frem også med 3 point yderligere til tabellen samtidig med et nederlag til Nykøbing FC også næsten indløse billet til endnu en sæson i 2. division, og det kan måske få løsnet endnu mere op for det positive fodbold der er blevet vist de seneste par spillerunder og give et momentum frem til næste sæson, hvis afslutningen af turneringen de sidste syv spillerunder bliver tilfredsstillende.
 
Pointdeling
Statistikken tæller blot tre tidligere opgør mellem de to klubber der tørner sammen på lørdag kl. 15.00. De to opgør er spillet i Danmarksserien og endte med en sejr til Boldklubben Frem og pointdeling, mens opgøret i efteråret i Valby Idrætspark endte med 1-1 og dermed endnu en pointdeling mellem klubberne, og i det opgør ville det heller ikke have været fortjent, hvis hjemmeholdet fra Boldklubben Frem havde taget sejren, så GVI spillerne har advaret om, at de vil og kan drille de andre klubber i tabellen.
 
Senest hentede GVI en 2-0 ude over FC Egedal, mens det i forrige runde blev til point på Sundby Stadion mod Fremad Amager, så klubben fra det nordlige København kan og vil helt sikkert gøre sit til at give Boldklubben Frem et nederlag der kan bringe dem fremad i tabellen og samtidig hvis intet flasker sig sende gæsterne helt ned på 10 pladsen i en meget tæt række, hvor blot 7 point skiller 6. og 11. pladsen fra hinanden.
Det anbefales, at man kommer i god tid til Nymosen, hvor opgøret spilles, da parkeringsforholdene ikke er de allerbedste omkring spillepladsen, og forhåbentligt kommer der endnu engang en talstærk opbakning til Boldklubben Frem i lørdagens opgør med festlige kulisser med masser af blå og røde farver og ditto røg når spillerne løber på banen.
 
Henrik Stokholm
Administrator
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -