facebooksøg
Boldklubben FREM
B 93 - FREM
21. august 2019 19:00 Østerbro Stadion
2. Division Pulje 1

Københavner opgør endte uafgjort - igen

11. maj 2014

Efter den flotte sejr i Avarta var turen kommet til B 93, som i tabellen ligger lige foran Frem. Frem kunne med en sejr overhale B 93,  men B 93 er altså et hold af helt anden klasse, men på den anden side så viste Frem i sidste weekend en frihed over sit spil, som kun sjældent er set i denne sæson, i hvert fald var der lagt op til en underholdende kamp.

I forhold til seneste kamp havde Frem kun ændret på en enkelt plads, Den 2.10 meter høje målmand Simon Bloch Jørgensen havde fået lov til at vogte målet fra start, ellers var holdet uforandret. På bænken var der blevet plads til Mikkel Andersson, som var blevet sin skade kvit, mens Andreas Olsen desværre var blevet skadet.

B 93 lagde ud med et pres på Frem, det blev dog ikke til chancer, det fik Frem til gengæld i det 5 minut hvor Daniel ”Elly” Pedersen slap fri i venstre side og resolut sparkede på mål, men bolden sad lige på B 93’s målmand. Tre minutter senere var ”Elly” på spil igen, denne gang slap han fri i højre side og mens mange ventede nogle driblinger fra Frem spilleren valgte han en firsttimer fra en lidt spids vinkel, Skuddet var så hårdt at bolden smuttede mellem hænderne på B 93 keeperen, desværre ramte bolden opstandere og sprang i spil igen.

Frem havde efterhånden sat sig solidt på kampen, og overtage gav en stor mulighed til Jeppe Østenkær i det 13. minut hvor han headede en indlæg fra Rasmus Louie Larsen tæt forbi mål. Frem spillede faktisk en glimrende omgang fodbold, og havde rimelig held med at komme udenom B 93’s spillere, men alligevel skal man helt hent til det 32. minut for at finde en chance, denne gang var det til B 93, da Olcay Senoglu forsøgte sig med et langskud, men bolden gik over mål.

Kort efter kom der for alvor gang i sagerne, Beran Camili opfangede en løs bold i feltet og sparkede på mål, fra tribunen så det ud som en lidt forkølet afslutning, men Beran markerede kraftigt for et eller andet, og split sekundet efter fløjtede dommeren for straffespark, angiveligt for hånd på bolden. Da kampens dommer Benjamin Leander gav B 93.’s Mads Heidelbach Hansen et gult kort må man formode det var for forsætlig hånd på bolden, og så burde kortet have været rødt med Nordvest kampen i tankerne. Frem’s Daniel ”Elly” Pedersen sendte i øvrigt bolden meget sikkert i mål på straffesparket.

B 93. havde deres største chance i anden halvleg i det 39. minut, da de opfangede bolden efter en mindre fejl i Frem forsvaret, det endte med et skudforsøg fra Olcay Senoglu, over mål. Frem havde en mulighed kort før pausen, den tilfaldt Kasper Rice, som sendte en hård afslutning mod mål, men B 93’s keeper Ronni Raun fik pareret.

Frem startede egentlig anden halvleg ganske pænt, og i det 48. minut forsøgte Rasmus Louie Larsen med et skud, fra en spids vinkel, efter et kort hjørnespark, men bolden strøg tæt forbi mål. Kort efter i det 52. minut slap Daniel Elly Pedersen igen fri og endnu engang tordnede han bolden mod mål, med en firsttimer, denne gang fik B 93’s keeperen reddet til hjørnespark.

Hjørnesparket gav en kontra chance til B 93 men Simon Bloch Jørgensen i Frem målet fik reddet. Dette var startskuddet til en B 93 offensiv, eller rettere Frem tabte lidt af pusten, hvilket gav sig til kende vad at spillerne løb ind i blindgyder. I det 56. minut forsøgte Olcay Senoglu sig med et langskud, men Simon Bloch fik reddet til hjørnespark.

B 93 fik udlignet i det 61. minut, nærmest ud af ingenting. Bevares, B 93 angrebet var nydeligt, men jeg føler at Frem forsvaret bakkede lidt rigeligt, og det endte med at Omar Roshani blev spillet fri, og han fik rundet en fremstormende Simon Bloch, som i øvrigt var uhyre tæt på at lave en nødbremse, og B 93 spilleren fik sendt bolden i mål fra en spids vinkel.

Efter målet blev det igen en kamp med stillingskrig, B 93 tog det roligt, og Frem tabte lidt for mange bolde på midten af banen, Frem havde dog en mulighed i det 71. minut da Jeppe Østenkær forsøgte sig med et langskud, men B 93 keeperen fik pareret. B 93 havde et skudforsøg over Frem’s mål i det 77. minut, mens Daniel Elly Pedersen kort efter ramte B 93’s målmand med et frisparksskud.

I det 83. minut Slap Daniel ”Elly” Pedersen fri i venstre side af feltet på en dyb stikning, men han blev tacklet i skudøjeblikket tæt under mål.  B 93 var ved at stryge hele gevindsten i kampens overtid, Frem var alt for passive i forsvarsspillet, hvilket gav B 93’s Daniel Lindsten en skudchance, men heldigvis sendte han bolden over Frem målet.

Kampen sluttede 1-1 Frem havde fortjent bedre, men uheld og en dygtig keeper forhindrede Frem i at score nok mål til en sejr. Jeg synes dog at kampen var underholdende, og se værdig. Næste kamp er ude mod GVI på lørdag kl. 15:00 i Nymosen i Gentofte. GVI har desværre ret dårlige parkeringsforhold, så det var måske en ide at tage med supporterbussen derud. Se mere på www.bkfremsupport.dk

2. Division Øst 10. maj 2014 kl. 15:00 i Valby Idrætspark.

Frem- B 93 1-1 (1-0)

1-0 Daniel ”Elly” Pedersen (34/str.)
1-1 Omar Roshani (61)

Frem’s Opstilling

Simon Bloch Jørgensen

Simon Stage (68, Kevin Nielsen), Henrik Volquardsen (anfører), Christian Stokholm, Rasmus Louie Larsen

Kasper Rice, Lasse Lindbjerg (84, Mikkel Andersson), Andreas Theil Lundberg, Beran Camili (72,Jimmy Mayasi)  

Jeppe Østenkær, Daniel Pedersen.

Ubenyttede reserver: Lasse Sørensen, Tim Risvig, Drilon Repzeri og Mark Kurzweg

Advarsler:

Mads Heidelbach Hansen, B 93 (33)
Beran Camili, Frem (59)
Marco Holst, B 93 (63)
Simon Stage, Frem (66)
Emil Dyre Nielsen, B 93 (78)
Olcay Senoglu, B 93 (81)
Anders Dahl Simonsen, B 93 (88).

Dommer: Benjamin Leander, Hellerup

Tilskuere: 835

Ref. CMH

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -