facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Marienlyst
25. maj 2019 14:00 Valby Idrp. Stadion
2.Division Kvalspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Dramatisk sejr i Svebølle

6. oktober 2013

Efter seneste kamp mod Fremad Amager hvor det ikke blev til point bl.a. på grund af nogle defensive problemer havde Frem’s træner team ændret på en enkelt plads i opstillingen, Lasse Sørensen havde fået en pause og det var blevet Dan Meisel’s tur til at vogte målet. Ellers var holdet uændret i forhold til seneste kamp, og egentlig gjorde de fleste det jo også udmærket langt hen ad vejen.

Svebølle stadion hører nok tiden til  hvor fodboldbanerne ikke var så store i hvert fald virker banen som om den kun lige akkurat kan holde mindstemålene, og der er kun lige akkurat den ene meter ud til hegnet som DBU foreskriver der skal være.

Referatmæssigt var der ikke ret meget at skrive om i første halvleg, spilmæssigt havde de to hold vel bolden lige meget, selv om Svebølle havde et defensivt udgangspunkt. Forskellen på de to hold var nok at Frem var tættere på Svebølles mål end omvendt. Frem fik dog ikke ret meget ud af det bolden blev spillet rundt uden for feltet, og det gav ikke rigtig nogen chancer.

Svebølle havde kampens første chance i det 17 minut, da Cagri Erdem slap fri i Frem’s venstre side, og lagde bolden på tværs, og bolden fik faktisk uhindret love til at løbe hele vejen igennem straffesparksfeltet uden indgriben.

I kampens 25. minut fik Frem tilkendt et hjørnespark, bolden blev sent ind foran mål hvor den i første omgang blev sendt ud af feltet, her forsøgte Mikael Simonsen sig med et skud, som dog blev blokeret, returen havnede hos Kim Jaemin som sendte bolden i mål.

Efter målet overtog Frem mere og mere spillet, men defensiven blev lidt syltet, det er supervigtigt når man spiller med 3 mand i forsvaret at de to fløje ikke bliver så offensive at de defensive pligter glemmes. Lige netop det var årsagen til Svebølles udlignende mål i det 43. minut.  Spillet var blevet brudt på Svebølles bane og da Rasmus Louie Larsen ikke var kommet på plads var der plads til et gennemløb af Ergodan Aslan som kom til baglinjen og sendte bolden på tværs til Erman Mehakovic som midt for mål i det lille felt sendte bolden i mål.

Frem foretog en enkelt udskiftning i pausen, Rasmus Louie Larsen blev erstattet af Beran Camili, hvilket betød at Jeppe Østenkær rykkede ned som venstre midt. Frem havde en mulighed i det 49. minut, hvor Andreas Lundberg stod meget fri ved et indlæg, men bolden lå ikke foran ham og han måtte en anelse bagud for at nå bolden, og hovedstøddet blev for svagt.

I det 57. minut forsøgte Svebølle sig med et langskud men Fead Rama sendte bolden forbi mål. Kort efter havde Frem en mulighed på et kontra angreb, Kim Jaemin modtog en dybdestikning, men Daniel ”Elly” Pedersen tog bolden og sendte den forbi mål.

Dramatikken begyndte i det 64. minut da Andreas angiveligt stoppede et kontra angreb med et tacklingsforsøg bagfra, dommer Benjamin Willaume-Jantzen hev det røde kort op ad baglommen, hvilket må siges at være en hård dom, da Andreas Lundberg havde en rimelig mulighed for at nå bolden og absolut ikke var bagerste mand. Man kunne godt spekulere i om dommeren havde set superliga fodbold i sidste uge.

Frem foretog omgående en udskiftning Mikael Simonsen blev hevet ud og Kasper Rice sat på banen, samtidig blev Jeppe Østenkær rykket ind på midtbanen, angiveligt et forsøg på at have så mange løbestærke spillere på banen som muligt. Udvisningen betød også at dommerne mistede grebet om kampen, om man kan måske heller ikke udelukke at det straffespark der blev begået mod Kim Jaemin i det 69. minut var en kompensation.  Navnlig fordi at han ikke dømte noget kort forinden da Daniel ”Elly” Pedersen blev skubbet med begge hænder i ryggen.  Alt i alt så fik Frem et straffespark, og det sendte Daniel ”Elly” Pedersen sikkert i mål.

Målet og udvisningen betød at Svebølle var tvunget til at satse, Frem trak sig naturligt længere tilbage på banen og der blev virkelig fightet for det. Og det var også begrænset hvad Svebølle fik af chancer. Frem fik en god mulighed i det 75. minut på et frispark lige uden for feltet, en besynderlig kombination som involverede adskillige frem spillere endte med et hårdt skud af Danni Jensen, men Svebølles keeper Nicky Jensen fik reddet med en fodparade

I kampens slutminutter var Frem virkelig lagt under pres, og to gange hev Svebølle deres keeper med op til dødbolde, men Frem fik reddet og i et enkelt tilfælde endda skabt en rigtig god kontramulighed hvor Daniel ”Elly” Pedersen tog en langt løb op ad banen men valgte et skud i stedet for en tværspilning til en helt fri Kasper Rice. Selv om keeperen ikke var kommet på plads endte bolden ved siden af målet.

Efter næsten otte minutters overtid bl.a. p.g.a. en behandlingskrævende skade hos en Svebølle spiller fløjtede dommeren kampen af og Frem spillerne kunne hæve armene som vindere. Generelt var det en af de dårligst spillede Frem kampe i dette efterår, men udvisningen ødelagde meget for Frem, rent spillemæssigt, men til gengæld betød den at Frem spillerne virkelig måtte fighte sig til 3 point.

Næste kamp er på lørdag hjemme mod FC Roskilde – en rigtig svær kamp, da Roskilde har været godt kørende, og da deres træner Anders Theil har overværet adskillige Frem kampen er der nok ikke meget der kommer som en overraskelse for ham. Kampen starter kl. 15:00

2. Division Øst 6. oktober 2013 kl. 13:00 på Svebølle stadion

Svebølle-Frem 1-2 (1-1)
0-1 Kim Jaemin (25)
1-1 Arman Mehakovic (43)
1-2 Daniel ”Elly” Pedersen (str/69)

Frem’s opstilling:

Dan Dræby Meisel

Kim Jaemin, Christian Stokholm, Henrik Volquardsen

 Danni Jensen (85, Lasse Lindbjerg), Andreas Theil Lundberg, Mikael Simonsen (anfører) (64, Kasper Rice), Mikkel Andersson, Rasmus Louie Larsen (46, Beran Camili)

 Jeppe Østenkær, Daniel Pedersen.

Ubenyttede Reserver: Lasse Sørensen, Mark Sundstrup, Simon Sinkjær og Jimmy Mayasi

Advarsler:

Arman Mehakovic, Svebølle (45+1)
Beran Camili, Frem (76)
Kim Munk, Svebølle (78)
Mikkel Thorsøe , Svebølle (90)
Martin Skov, Svebølle (90+2)

Udvisning: Andreas Theil Lundberg, Frem (64)

Dommer:  Benjamin Willaume-Jantzen, Kbh. K

Tilskuere: 359

Ref. CMH

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -