facebooksøg
Boldklubben FREM
Odder - Boldklubben FREM
1. juni 2019 14:00 Spektrum Odder
2. Division Kvalspil

Frem kan ikke vinde over Næstved.

14. september 2013

Frem har i rigtig mange år haft det svært mod Næstved, er det ikke spillemæssigt så er det noget andet der er galt, man kan faktisk sige at Næstved er Frem’s onde ånd. Frem havde til kampen ændret et par ting, Mark Sundstrup, og Tim Risvig var røget ud af truppen til i stedet var Andreas Theil Lundberg med fra start og så var der blevet plads på bænken til Simon Sinkjær.

Frem havde noget der lignede kampens første chance i det 2. minut hvor Rasmus Louie Larsen sendte bolden ind foran mål, og her forsøgte Jimmy Mayasi sig med noget der lignede et saksespark, men han ramte mere en Næstved spiller end bolden og der blev i øvrigt dømt frispark.  Kort efter var det uhyre tæt på at Næstved var kommet foran, Næstved’s Kasper Mertz slap fri i venstre side og sendte bolden præcist ind foran mål, og det gav en skudchance til Mark Petersen, men han sendte bolden forbi mål, i øvrigt hårdt presset.

I kampens 7. minut havde Frem et godt forsøg da Beran Camili sendte et hjørnespark ind foran mål, her fik Jimmy Mayasi headet mod bagerste stolpe, hvor Rasmus Louie Larsen sparkede hårdt på mål, men Næstved ’s keeper var i vejen. Kort efter fik Næstved tildelt frispark på baglinjen lige uden for feltet, bolden blev sparket hårdt på tværs af feltet og ved bagerste stolpe stod Mark Petersen helt fri, men han sendte bolden forbi mål.

I det 16. minut lykkedes det Jimmy Myasi at tackle sig til bolden midt på Næstved’s banehalvdel, og fik prikket bolden videre til Daniel ”Elly” Petersen, som resolut sparkede bolden hårdt mod mål, men igen fik Næstved keeperen fat på bolden.  Koer efter forsøgte Kim Jaemin sig med et langskud, desværre forbi Næstved målet.

Lige som man faktisk synes det gik allerbedst gik det galt, Næstved’s Mathias Nielsen modtog bolden i feltet med ryggen til mål og lagde bolden til rette med en kort pasning til Mikkel Rygaard som sparkede bolden i mål med et skruet skud. Faktisk var det et rigtig flot mål.

Kampen skiftede herefter lidt karakter, Næstved trak sig tilbage på banen mens Frem nu skulle til at skabe kampen, og det var absolut ikke nogen fordel for Frem, hvilket da også tydeligt kunne ses på banen, angrebsspillet blev simpelthen for langsomt.

I kampens 28. minut slap Næstved’s Mark Petersen bolden fri, men han sendte bolden lige i armene på Lasse Sørensen. I det 34. minut slap Kristoffer Munksgaard fri, men heldigvis sendte han bolden forbi mål. Kort efter slap Rasmus Louie Larsen fri i venstre side, og han fik da også sparkte hårdt mod mål, men Sebastian Olsen i Næstved målet fik bokset væk.

I det 41. minut fik Frem tildelt frispark, Kim Jaemin hedede efterfølgende bolden forbi mål. Tre minutter inde i dommerens overtid fik Næstved halvlegens sidste chance på et hovedstød men Lasse Sørensen fik bokset bolden væk.

Næstved var tæt på scoring i anden halvlegs start, efter et kontra angreb sendte  Mikke Rygaard bolden ind foran Frem’s mål, her stod Mark Petersen fri, men faldt i skudøjeblikket og afslutningen blev derfor lettere forkølet, og Lasse Sørensen kunne nemt samle den op.

Kort efter forsøgte Andreas Theil Lundberg sig med et skud, men langt over mål. I det 54. minut fik Næstved hjørnespark, hvor bolden dumpede ned for fødderne af Kristoffer Munksgaard, som sendte bolden forbi Frem målet.

Frem begyndte lidt at røre på sig, og i det 57. minut fik Frem sendt et hjørnespark ind foran mål, hvor Kim Jaemin fik headet på tværs til Jimmy Mayasi, men han fik ikke fat på bolden. Kort efter blev bolden spillet dybt, og også en anelse for langt, for Næstved keeperen snuppede bolden for næsen af Beran.

Et eller andet måtte der ske, Jimmy Mayasi blev taget ud til fordel for Danni Jensen, og Jeppe Østenkær blev rykket op på en noget mere vandt plads i angrebet, og det gav faktisk kort efter pote, da Jeppe Østenkær modtog bolden på kanten af feltet, vendte rundt og sparkede bolden i mål, så nemt kan det gøres.

Frem slappede lidt af, og det benyttede Næstved sig af, og i det 69. minut, hvor Lasse sørensen fik halvklaret efter et hjørnespark, og returen blev sparket over. Næstved kom foran i gen i det 72. minut, et hjørnespark blev sendt ind forrest i feltet her sendte en Næstved spiller bolden på tværs af feltet med hælen til Mark Peter som helt fri let kunne sende bolden i mål. Man kan undre sig over hvordan det kan lade sig gøre efter som at Frem ved hjørnespark dækker op med alle markspillere i eget felt.

Frem havde en stor mulighed i det 74. minut, hvor bolden blev spillet dybt ind i feltet i højre side her sendte Beran Camili bolden på tværs. Men en Frem spiller kom en brøkdel for sent og nåede ikke bolden. Frem satsede men deg gav bagslag, i det 80. minut slap Kasper Mertz fri i venstre side og han lagde bolden ind i hovedet på Næstveds Sami Kamel som helt og aldeles fri headede over mål.

Frem var faktisk tæt på udligning i det 83. minut, hvor der opstod klumpspil i det lille felt foran Næstveds mål, en Næstved spiller var uforvarende tæt på at sende bolden i eget net, men Keeperen fik liggende lige slået bolden ud i feltet  til Rasmus Louie Larsen som sparkede hårdt lige på målmanden. Returen havnede hos Kim Jaemin som sendte bolden forbi mål med et langskud.

Næstved havde kampens sidste chance i det 89. minut, og den afgjorde reelt kampen, men nogle Frem spillere havde travlt med at brokke sig over at et fejltaget indkast, satte Næstved hurtigt spillet i gang, og Sami Kamel blev spillet fri og han fik efter nogle smarte træk sendt bolden mellem benene på både Danni Jensen og Lasse Sørensen og i mål.

Kampen sluttede med et 1-3 nederlag, Sejren var fortjent, Næstved var bedre på de fleste punkter, og Frem’s taktik med højt pres på Næstved spillerne lykkedes ikke rigtig da ikke alle tog del i dette arbejde. Næste kampe er på Lørdag mod SC Egedal, i Ølstykke, og skal der hentes point skal der nok andre boller på suppen, der er i hvert fald ikke brug for opgivende og negative attituder når bolden ikke ligger 100 % foran ens fødder. Kampen spilles på Ølstykke stadion kl. 15:00 Husk BK Frem Support arrangere bustur kontakt Flemming Jensen på tlf. 60 71 81 52

2. Division Øst 14. september 2013 kl. 15:00 i Valby Idrætspark

Frem-Næstved 1-3 (0-1)
0-1 Mikkel Rygaard (20)
1-1 Jeppe Østenkær (64)
1-2 Mark Petersen (72)
1-3 Sami Kamel (89)

Frem’s opstilling

Lasse Sørensen
Kim Jaemin, Christian Stokholm, Henrik Volquardsen

Jeppe Østenkær, Mikael Simonsen (anf.), Andreas Theil Lundberg, Rasmus Louie Larsen

Beran Camili (81, Kasper Rice)

Jimmy Mayasi (62, Danni Jensen), Daniel “Elly” Petersen (80, Simon Sinkjær)

Ubenyttede reserver: Dan Dræby Meisel, Lasse Lindbjerg, Simon Stage, Mikkel Andersson

Advarsler:

Kim Jaemin, Frem (08)
Kasper Mertz, Næstved (41)
Beran Camili, Frem (44)
Mikael Simonsen (90)

Dommer Paul Knudsen, Kgs Lyngby

Tilskuere 813

Ref. CMH

 

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -