facebooksøg
Boldklubben FREM

Flot turneringsstart af Frem

3. august 2013
Mark Sundstrup var første målscorer for Frem - Foto: Claus M. Hansen

For en uge siden var der opstartsmøde i klubhuset med træner Henrik Jensen, arrangeret af BK Frem Support. Ved den lejlighed udtalte Henrik Jensen at han ikke var tilfreds med flere af forårets udekampe, hvor Frem faktisk kun hentede en enkelt sejr. Dette skulle der laves om på i dag, Frem havde dog fire mand i karantæne, men de spillere som træneren kunne råde over havde i træningskampene vist gode takter.

B 1908 er kendt som et fysisk stærkt hold, som sjældent lukker ret mange mål ind, og man skal i hvert fald ikke hovedløst bare spille høje bolde op ad banen, og den lektie havde Frem lært. Første halvleg blev en ganske underholdende affære, ganske vist var der ikke mange åbne chancer, men der var rigtig godt og hurtigt kombinationsspil. Første chance tilfald Frem efter 12 minutters spil, hvor Mark Sundstrup forsøgte sig med et skud fra kanten af feltet, men B 1908’s keeper fik reddet.

Kort efter i det 13. minut fik Mark Sundstrup tacklet bolden i mål efter et kiks mellem B 1908’s keeper og en forsvarsspiller.  Frem sad godt og grundigt på kampen, og B 1908 havde svært over for Frem’s omstillingsspil, som mange gange blev stoppet med et frispark.

Frem havde en stor mulighed i det 37. minut, hvor et hjørnespark endte med at Kasper Rice stod temmelig fri bagerst i feltet, men lidt uheldigt ramte han forbi bolden.

B 1908 skiftede et par spillere ud i pausen, og blev mere aggressive i deres spillestil. Dette havde Frem lidt problemer med i starten af halvlegen, hvor B 1908 havde held til at stjæle bolden fra Frem spillerne. Alligevel lykkedes det Frem at bringe sig yderligere foran, da Lasse Lindbjerg ved bagerste stolpe headede bolden kort på tværs mod mål hvorefter Jeppe Østenkær lige fik rettet bolden af således at retningen snød B 1908’s målmand Simon Jørgensen.

Frem slukkede faktisk lyset for B 1908 i det 57. minut, hvor Jeppe Østenkær efter et par frække driblinger i feltet blev nedlagt, og det korrekt dømte straffespark blev sikkert omsat til mål af Frem’s nytilkomne Daniel ”Elly” Pedersen endda meget sikkert.

B 1908 satsede herefter hele butikken, og i det 60. minut slap B 1908’s Magnus Fredslund fri, og kun en lang tå fra Lasse Sørensen forhindrede mål. I det hele taget havde Frem en svær periode, og Lasse Sørensen skal have stor ros for han diskede op med et par rigtig gode redninger  i både det 67. og  75. minut.

Lasse Sørensen spillede en stor kamp i målet - Foto Claus M. Hansen

Frem slog til gengæld nogle rigtige giftige kontra bolde, og på en af dem slap Kasper Rice fri i det 77. minut, men hans træk uden om målmanden lykkedes ikke rigtig i stedet havnede bolden hos Rasmus Louie Larsen som sparkede mod et tomt mål, men B 1908’s Morten Sichlau kom glidende på tværs og fik bolden sparket til hjørnespark.

Simon Sinkjær kom på banen i det 83. minut og i det 86. minut blev han spillet fri, da Jeppe Østenkær vandt en luftduel. Simon Sinkjær tog turen direkte mod mål hvor han fintede B 1908 keeperen og sendte bolden i nettet. Kort efter kom Simon Stage på skudhold i feltet, men hans skud blev blokeret.

B 1908 fik pyntet lidt på resultatet i kampens sidste minut da en markering svigtede foran mål, og Kenneth Jensen fik lov til at heade bolden i mål.

Det var en flok jublende glade spillere der efter kampen takkede supporterne, efter den fortjente sejr, hvor spillernes arbejdsindsats bestemt ikke fejlede noget. Der er dog al mulig grund til at få armene ned inden kampen mod oprykkerne fra Vanløse, man må bestemt ikke undervurdere dem. Den kamp bliver ”efterårets” første hjemmekamp og den spilles i Valby Idrp. Kl. 15:00 lørdag den 10. august

 

 

2. Division Øst 3. august 2013 kl. 13:00 i Sundby Idrætspark

B 1908-Frem 1-4 (0-1)
0-1 Mark Sundstrup (13)
0-2 Jeppe Østenkær  (53)
0-3 Daniel ”Elly” Pedersen (57)
0-4 Simon Sinkjær (86)
1-4 Kenneth Jensen (89)

Glade spillere her lykønskes Sinkjær med sit mål. Foto Claus M. Hansen

Frem’s Opstilling

Lasse Sørensen

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anf.), Lasse Lindbjerg

Kasper Rice (83 Simon Sinkjær), Mikkel Andersson, Andreas Theil Lundberg, Rasmus Louie Larsen

Jeppe Østenkær

Mark Sundstrup (75, Tim Risvig), Daniel ”Elly” Pedersen (64, Simon Stage)

Ubenyttede reserver: Dan Dræby Meisel, Mark Kurzweg, Kim Jaemin, Bünyamin Zulfovski

Advarsler:
Kenneth Jensen, B. 1908 (32) og Magnus Fredslund, B 1908 (62)
Andreas Theil Lundberg, Frem (70)

Dommer: Paw Johansen, Brenderup

Tilskuere 625

Ref. CMH

 

 

 

 

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -