facebooksøg
Boldklubben FREM
Odder - Boldklubben FREM
1. juni 2019 14:00 Spektrum Odder
2. Division Kvalspil

Frem smed point til sidst

20. april 2013
Det var svært at hamle op mod de fysisk stærke B 1908 spillere - Foto: Preben Pathuel

Hård kamp i onsdags, og skadet til Thomas Krause var ikke ligefrem gode betingelser for dagens opgør, oven i købet blev Mikael Simonsen testet lige op til kampen men måtte melde fra. Der ud over var der afbud fra de skadede Mark Sundstrup, og Andreas Olsen. Frem havde foretaget et par ændringer, Mikkel andersson var valgt til midtbanen i stedet for Mads Lundsteen, og Jeppe Østenkær som havde udstået karantæne var valgt til angrebet i stedet for Simon Sinkjær.

B 1908 startede kampen med at lægge pres på Frem, men Frem stod godt i forsvaret og til dels også på midtbanen, hvor det meste af spillet foregik. Faktisk havde B 1908 kun en enkelt mulighed i de første 30 minutter, et langskud forbi Frem’s mål.

Netop omkring det 30. minut fik frem sin første mulighed, hvor Jeppe Østenkær fandt Danni Jensen på fløjen og han spillede skråt bagud ind i feltet til Beran Camili som afsluttede men B 1908’s målmand Steffen Petersen fik reddet med en fodparade. I minuttet efter vare Frem på spil igen, Kasper Rice sendte bolden ind i feltet, hvor der opstod noget klumpspil, da ingen B 1908 spillere rigtig turde gå til Frem spillerne of op til flere frem spillere forsøgte at komme på skudhold, men bolden havnede hos Danni Jensen men hans skud blev blokeret.

I det 32. minut kom Frem foran, Beran modtog et indlæg i feltet og fik med det yderste af skosnuden prikket bolden videre til Danni Jensen som sparkede bolden i mål. I det 38. minut opstod der igen klumpspil foran B 1908’s mål, og endnu engang fik Danni Jensen afsluttet, men Keeperen fik reddet.

Dan Meisel fik en hovedrolle i kampen - Foto: Preben Pathuel

I halvlegens sidste minut var Frem tæt på at øge føringen, da Jesper Fleckner efter et hjørnespark modtog bolden i feltet med ryggen mod mål, Fleckner vendte rundt og fik afsluttet men tæt forbi mål.

B 1908 lagde ud med et voldsomt pres fra anden halvlegs start, og allerede i det 46. minut fik B 1908 en chance hvor Dan Meisel måtte ud i fuld længde for at få reddet. B 1908 øsede herefter den ene bold ind i feltet efter den anden, men Dan Meisel fik både bokset, grebet og vippet bolden væk i de efterfølgende minutter.

Frem fik nogle få kontra muligheder, i det 55. minut to Rasmus Louie et langt træk op at banen hvor efter han lagde bolden ind foran mål, men Kasper Rice kom en brøkdel for sent frem til bolden. Kort efter fik B 1908 et stor mulighed da Frem var blevet spillet lidt tynde i forsvaret . B 1908’s Kenneth Jensen blev spillet fri i dybden, men Christian Stokholm kom på tværs og fik sparket væk.

I kampens 70. minut blev B 1908’s Morten Thomsen spillet fri med en dyb stikning men alene med Dan Meisel i Frem målet sendte han bolden højt over Frem’s mål. B 1908 havde kort efter et par lange indkast, og igen måtte Dan Meisel ud og bokse væk i det overbefolkede straffesparksfelt.

Frem fik en kontra mulighed i det 82. minut da Jeppe Østenkær slap fri efter et hurtigt indkast, men han sendte desværre hårdt presset bolden i sidenettet. Kort efter var Frem igen tæt på at øge føringen, Danni Jensen tog en lang tur op ad banen og spillede kort på tværs til Simon Sinkjær som tog et par driblinger før han fandt en fri Jeppe Østenkær, som alene med målmanden sendte bolden over mål.

Der var hjemmebane debut til Rasmus Louie Larsen der i øvrigt helst blot ville kaldes Louie - Foto Preben Pathuel

Kampens slutfase blev meget hektisk, B 1908 havde en mulighed i det 89. minut, hvor Kenneth Jensen headede et hjørnespark forbi mål. Kort efter dømte kampens dommer Lars skibbild Jensen straffespark til B 1908. Hvad der egentlig skete må stå hen i det uvisse, jeg kunne absolut ikke se at Jesper Fleckner gjorde noget som helst ulovligt, og det tror jeg ikke ret mange kunne ud over dommeren. B 1908’s Jesper Christiansen blev sat til at sparke, men ikke særlig godt, han forsøgte at narre Dan Meisel til den forkerte side, men det lykkedes ikke og forsøget blev dermed tilpas svagt til at Dan kunne vippe bolden ud til hjørnespark. Rebningen førte til en del jubelscener hos Frem spillerne, men jublen kom for tidligt for på det efterfølgende hjørnespark blev bolden sendt i mål af Thomas Christiansen

Kampen sluttede 1-1 og resultatet kan der nok ikke indvendes noget imod, men det var en ærgerlig afslutning, på den egentlig ganske underholdende kamp. Spillemæssigt havde Frem det svært, B 1908’s spiller var fysisk stærkere end Frem spillerne, og på det grundlag tabte Frem mange dueller på midtbanen. Hurtigheden som kan være et modtræk kneb det lidt med, men måske var det på grund af kampen i onsdags. Næste kamp er mod topholdet Helsingør Søndag den 28 April kl. 13:00 Husk at BK Frem Support arrangere bustur til kampen  læs mere her

2. Division Øst 20. april 2013 kl. 15:00 i Valby Idrætspark

Frem-B 1908 1-1 (1-0)
1-0 Danni Jensen (32)
1-1 Thomas Christiansen (90+1)

Frem’s opstilling

Dan Dræby Meisel

Klavs Svendsen (anfører), Jesper Fleckner, Christian Stokholm

Danni Jensen, Lasse Lindbjerg, Kasper Rice (62, Simon Sinkjær), Mikkel Andersson, Rasmus Louie Larsen (73, Casper Hester Hansen)

Beran Camili (84, Kim Jaemin), Jeppe Østenkær.

Ubenyttede reserver:  Lasse Sørensen, Mads Lundsteen

Debutant:  Kim Jaemin

Advarsler:
Kasper Rice, Frem (16)
Nicklas Kristensen, B 1908 (24)
Jannik Zimling, B 1908 (60)
Danni Jensen, Frem (85)
Klavs Svendsen, Frem (90+4)

Dommer: Lars Skibild Jensen, Dyssegård

Tilskuere: 969

Ref. CMH

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -