facebooksøg
Boldklubben FREM

Når supporterne holder fest

10. marts 2013
Lokalerne var pyntet pænt op

Den 23. februar 2013 holdte BK Frem Support fest i Boldklubben Frems lokaler der til anledningen var pyntet flot op. Omkring 40 feststemte supportere havde tilmeldt sig.
Toastmaster Peter Lyngberg bød velkommen på BK Frem Supports vegne efterfulgt af velkomstdrink og glæden ved at gense hinanden i løbet af denne lange vinterpause. En lille times tid senere blev der serveret kolde og lune retter som Frems nye forpagterpar Bettina & Rene Poulsen havde taget sig kærligt af.

Under middagen var der lotteri med flotte præmier og I bedste banko stil tog Kurt sig af en del af gevinsterne, men han havde også suverænt købt flest lodder.

Traditionen tro deltog også årets spiller 2012, Jakob Køhler også, der sammen med sin far Mogens Køhler havde taget den lange vej i bil fra Midtjylland, hvor Jakob tidligere på dagen havde spillet træningskamp for sin nye klub.
 

Kurt er altid heldig

Hen under middagen blev det tid til endnu en tradition ”fællessang” som er skruet sådan sammen, at ud for hver linje i sangteksten er der en sætning der afgør om man føler sig ramt eller ej og gør man det, rejser man sig op og synger. I løbet af sangen var der enkelte der måtte synge solo og overraskende nok var dette også en af Jakobs talenter, som med stor iver kastede sig ud i ”Lille sommerfugl”

Efterfølgende blev det tid til at overrække mindepokalen til årets supporter 2011, Lars Kenneth Pedersen også kendt som ”Smeden”
 

 

En sangstjerne er født næste skridt må være x-factor

I stedet for en årets supporter 2012, blev der uddelt en specialpris som gik til supporter Lasse Kellerup for hans video af saksesparksmålet i Birkerød der gjorde Boldklubben Frem verdenskendte. Lasse kunne desværre ikke selv være til stede, så Jakob Køhler modtog prisen på Lasses vegne, men Lasse havde dog indspillet en herlig video i sit fravær som kan ses på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=hSCd2IGYy3w&list=UUOM3Z5Jvq4vSPhxlHGUohxg&index=1

Årets spiller 2012, gik som tidligere nævnt til Jakob Køhler. Nomineringen og kåring sker bl.a. ud fra antallet af stemmer til "dagens fremmer" gennem hele året, så husk og stem på dagens fremmer i foråret også, det koster kun en 10’er og pengene går til en glad aften for spillertruppen.
 

Lars Kenneth Pedersen (smeden) modtog en mindepokal

Toastmaster Peter Lyngberg holdt på vegne af BK Frem Support talen for Jakob, som kan ses herunder.


”Jeg har valgt, at kalde vores tale for ”når bare man er Fremmer”, hvorfor vil jeg komme til om lidt.

Men jeg starter med en velkendt talemåde her i vores kære, stolte, traditionsrige klub nemlig: Èn gang Fremmer, altid Fremmer.

Den med Én gang ”indsæt klub”, altid ”indsæt klub” er vi såmænd ikke ene om - den bruges flittigt i masser af kongerigets små søvnige provinsflækker med ikke meget andet, at byde på, end en fodboldklub og måske en togstation.
 

Lasse kunne ikke være til stede, men havde indspillet en video.

Forskellen er bare, at vi har noget at ha' det i... der sker altså et eller andet med en første gang man kommer ind i det her klubhus, første gang man sætter sig ude i omklædningen for at snøre støvlerne og første gang man løber på banen i den tværstribede, og som vokser hver eneste gang det gentages. Langt størstedelen af dem der opnår den ære, at spille for Boldklubben Frems førstehold husker tilbage på tiden med en særlig glæde, og personligt mindes jeg aldrig, at ha' set nogen udtale sig negativt om deres ophold i klubben, uanset om det så har været af kortere eller længere varighed.
 
Spillere kommer og går, og heldigvis for det - det ville sgu også være umuligt at opdrive aktive spillere i aldersgruppen omkring de 150 år, og næppe heller være noget kønt syn... men i hjertet vil langt de fleste, i en eller anden grad, være og forblive Fremmere for livet...

Vi fans er også noget særligt...
Vi er en gammel arbejderklub – men er vi alle arbejdere? Ikke nødvendigvis.
Vi er en københavnerklub, men er vi alle københavnere? Ikke nødvendigvis.
Vi er alle forskellige, men ”når bare man er Fremmer, så går det nok”... og den sætning kan bruges i rigtig mange sammenhænge.

 

Jakob modtog prisen som årets spiller, og var meget berørt.

Så er man jyde, og taler lidt anderledes – nogle vil måske sige sexet – det er jeg ikke nødvendigvis enig i - så går det nok, når bare man er Fremmer... Er man tilmed ejendomsmægler med forkærlighed for hurtigknepper sko, et fikst lille mustache og lige lovlig pyntede beskrivelser af områdets lejligheder, så går det også nok, når bare man er Fremmer... Drøner man omkring på en lynhurtig blæret motorcykel, i en bydel der ellers domineres af Kildemoes'er og Kia'er, ja så går det nok, så længe man er Fremmer... Har man sågar en smålummer fetich for at vise sig frem foran tusind mennesker mens man laver springgymnastik og er klædt i lyserødt, jamen så fred være med det... så længe man er Fremmer, så går det nok!... Ja, man kan oven i købet lægge en video på Youtube, i selv samme kostume, mens man på akrobatisk vis sakser et drømmemål i kassen...

Jeg er en af dem der ikke så det überberømte mål live - og det er ok, for jeg sad nemlig i poolbaren med en kølig, på et 5 stjernet hotel på Kreta, mens jeg prøvede at få opdateringer på halvdårlig wifi-forbindelse – så da opdateringen med J. Køhlers scoring poppede op på bold.dk tænkte jeg, at nu rablede det da for alvor for dem.
Men så dukkede den famøse video op, og det var sgu' rigtigt nok – og så kunne jeg ellers sidde der i Fremtrøje og blære mig foran de fodboldtossede græske papas.

Det var så pissefedt det blev optaget, ikke kun for mig og resten af verdenen som ikke lige var tilstede den eftermiddag på Birkerød Stadion, men også for en pæn del af dem som faktisk var tilstede, for muligvis – og nu gætter jeg selvfølgelig bare – var de i en tilstand hvor de måske ikke klart opfattede hvad der egentlig skete – Hva' fa'en laver de to lyserøde målmænd helt deroppe?  

Den video var i lang tid det helt store samtaleemne, og hvis ikke en eller anden småfed sydkoreaner havde valgt at lægge en fjollet dans på Youtube var den måske endt som en af årets allermest viste. Men Jakob, nu kender du den perfekte opskrift på et Youtube-hit, så næste gang skal der også bare puttes lidt dans ind i – oppan sak'spark-style
Du er nu skiftet til Fredericia, og det er helt ok, for vi ved jo du bliver ved med at være Fremmer. Faktisk har du allerede været så kæk, at love øl til alle medrejsende Fremmere når du debuterer for Fredericia - om turen så også bliver til noget tør jeg ikke spå om, men idéen er supergod og vel egentlig også logisk nok, når nu byen jo er centrum for stor del af landets ølproduktion.

Live musik ved Bjarne Kristen

Selv om Fredericia, udover ølproduktionen, har den store fordel, at Nørrebrogade, Vesterbrogade, Vester Voldgade, Jagtvej og mange andre af de vejnavne vi kender her fra København også ligger derovre, så ved vi jo alle sammen godt, at Fredericia aldrig bliver andet end en togstation...

Så du skal selvfølgelig videre i karrieren på et tidspunkt – og derfor lover det ekstra godt for fremtiden, at du har åbnet for traditionen med gaver i bytte for støtte - så når turen næste gang går mod en karriere i udlandet, foreslår jeg at traditionen holdes, og derfor vil jeg allerede nu anbefale et fremtidigt skifte til de store penge i Bundesligaen, nærmere bestemt Wolfsburg – og hvorfor så det? Jo, vi tar med til den første kamp, hepper som gale, og kører hjem i hver vores spritnye folkevogn... Jeg tror vi har en aftale!

Med disse ord vil jeg slutte, og bede alle rejse sig op og give Jakob en kæmpe hyldest som Årets Spiller 2012. Tillykke!”



Det var tydeligvis en meget rørt Jakob Køhler der modtog prisen. Han fortalte bl.a. at, det var forholdsvis let at acceptere FC Fredericias kontrakttilbud, da hans drøm om at kunne spille fodbold på fuld tid var indfriet, men samtidig var tanken om at skulle sige farvel til klubben meget, meget svær. Ud fra Jakobs tale at dømme, var det nok dér, at det for alvor gik op for ham, at beslutningen om at flytte tilbage til familien og blive fuldtidsprofessionel i Jylland, også var lig med et farvel til Frems trofaste supportere. Og resultatet blev at nogen måtte kæmpe for at holde en tåre tilbage inkl. Jakob selv og for nogen lykkes det slet ikke og kleenex måtte derfor tages i brug.
 

Ian Balkan gav lige et par ekstranumre i pausen.

Herefter blev det tid til kaffe og ostebord samt livemusik med Bjarne Kristens (Ramblers) på akustisk guitar, og som altid var Kaj Frank og Norma det første par på dansegulvet. I live-musikerens pause gav supporter Ian Balkan til stor glæde et par numre på guitar.

Efterfølgende blev der tændt op for jukeboksen og det var en oplagt cafe forpagter, Rene Poulsen der mødte ind igen for at overtage tjansen som barchef så BK Frem Support kunne fest videre ud på natten.

BK Frem Support vil med disse ord gerne slutte af med at sige tak til forpagterparret Bettina & Rene for god mad og gode rammer og tak til alle jer feststemte supportere som var med til at gøre denne aften til en succes, vi håber at se jer igen næste år.

Mange fremmer hilsner fra BK Frem Support

MRR/CMH

7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -