facebooksøg
Boldklubben FREM

Flot sejr i sidste træningskamp

6. august 2011
Jakob Køhler med en super redning
Foto: Claus Mørch Hansen
Sidste træningskamp blev lørdag formiddag afviklet i Ringsted, og ud over at Frem normalt har det uhyre svært mod hjemmeholdet, var det også et opgør mellem de to trænere - John Tune Kristiansen og Jimmy Kastrup - som begge har en fortid sammen i Køge Boldklub.
Frem er i den situation, at man stort set har en skadefri trup. Dog døjer Dennis Bo Mortensen med en mindre skade og blev derfor sparet i dagen opgør. Frem kunne derfor stille med et stærkt hold, hvilket også er nødvendigt, for Ringsted er et virkelig godt spillende hold.
Patrik Støckel scorer til 1-0
Foto: Claus Mørch Hansen
Første halvleg var meget lige. Ringsted var midtvejs i halvlegen meget tæt på at komme foran, da der opstod noget klumpspil i det lille felt foran mål - bolden blev sendt hårdt mod mål, hvor Jakob Køhler Hansen fik blokeret, og på den efterfølgende returbold kastede han sig vandret og fik bokset bolden til hjørnespark. En virkelig god reaktion på stregen af Jakob.
Frem havde også muligheder - både til Nicolaj Harms, Patrik Støckel og Mikkel Andersson, men der blev måske tænkt og driblet lidt for meget. Og mens Frem ikke var direkte nok, så var Ringsted tæt på scoring, da de i en situation, hvor Frem ikke rigtig kunne få bolden væk fra eget straffesparksfelt, ramte den ene opstander.
Frem tog kort efter revanche med et hurtigt kontra opløb, hvor Nicolaj Harms spillede kort til Lasse Dahl, som sendte bolden ind midt i feltet, hvor Patrik Støckel - som var helt udækket - headede bolden i mål.
Ringsted skiftede en del ud i pausen, og to minutter efter pausen måtte Frem foretage en udskiftning, da Niklas Kjærulff blev skadet i en duel. Heldigvis ser det efterfølgende ud som om det kun er et slag. Frem satte Dalibor Gotovac på banen, og kort efter skiftede man de 4 øvrige reserver ind: Mikael Simonsen, Morten Overgaard, Kenneth Michaelsen og Anders Steffensen.
Fremragende kamp af Krause på Frems midtbane
Foto: Claus Mørch Hansen
Frem overtog spillet i anden halvleg, bl.a. fordi Frems reserver var bedre end Ringsteds. Frem fik i hvert fald mere plads at boltre sig på, og man fik også en del flere chancer - størst til Patrik Støckel, som blev spillet fri på en dyb stikning, men han satte bolden i sidenettet.
Tyve minutter inde i anden halvleg fik Frem udbytte af overtaget, da Thomas Krause fandt Tim Ilsø med en kort høj aflevering, og Tim headede bolden nedad i mål. Ringsted forsøgte sig med en offensiv, og i en kort periode lod Frem sig stresse mere end hvad godt var, hvilket resulterede i nogle dårlige afleveringer.
Ilsø header her Frem foran 2-0
Foto:  Claus Mørch Hansen
Frem fandt dog sig selv, og 5 minutter før slutfløjtet gjorde Nicolaj Harms det til 3-0, da han slap fri på en dyb stikning og udplacerede Ringsteds keeper sikkert. Kort før tid øgede Kenneth Michaelsen føringen til 4-0, hvilket også blev kampens resultat.
Nu er det slut med træningskampe, og på tirsdag går det løs med en pokalkamp mod B93. Jeg føler, at Frem står rigtig godt rustet før dette møde - spillet har været godt, og koncentrationen har været stor. Pokalkampen spilles altså tirsdag aften kl. 19.00 i Valby idrætspark.
Ringsted - Frem 0-4 (0-1)
0-1 Patrik Dam Støckel (38)
0-2 Tim Ilsø (65)
0-3 Nicolaj Harms (85)
0-4 Kenneth Michaelsen (88)
Frems opstilling:
Jakob Køhler Hansen
Klavs Svendsen, Rasmus Håkansson (52, Morten Overgaard), Niklas Kjærulff (48, Dalibor Gotovac), Casper Hester Hansen (52, Anders Steffensen)
Thomas Krause (85, Lasse Dahl), Tim Ilsø (anf.), Mikkel Andersson, Lasse Dahl (52, Kenneth Michaelsen)
Patrik Støckel (53, Mikael Simonsen), Nicolaj Harms
Ref.: CMH
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
96. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -