facebooksøg
Boldklubben FREM
B 93 - FREM
21. august 2019 19:00 Østerbro Stadion
2. Division Pulje 1

Sejr trods dårlig start

16. april 2011
Udligning til 2-2 ved Lasse Dahl
Foto: Niels Buch
Det var ikke synderligt varmt denne lørdag, hvor Frem hjemme tog imod HB. Frem måtte undvære Dalibor Gotovac grundet arbejde og også Mikkel Andersson, der i ugen op til kampen blev småskadet. Til gengæld kunne Frem igen råde over Simon Sinkjær efter udstået karantæne samt Dennis Bo Mortensen og Martin Jeppesen efter skader. Lidt utraditionelt havde Frem faktisk tre angribere på bænken.
HB havde kampens første chance. Efter bare 2 minutters spil slap en HB spiller fri i venstre side af feltet, og han forsøgte sig med et loop, men målmand Jakob Køhler Hansen fik med det yderste af fingerspidserne vippet bolden til hjørnespark. Dette burde have været en øjenåbner for Frem, men det var det bare ikke.
I det 7. minut slap en HB spiller fri, efter at have afdriblet Sebastian Seeger-Hansen, og han lagde bolden ind til bagerste stolpe, hvor Frem ikke havde nogen opdækning på HBs Søren Philipsen, der headede bolden i mål via en Frem spiller.
Frem foran 3-2 ved Tim Ilsø
Foto: Niels Buch
Frem svarede igen i det 12. minut, hvor Andreas Olsen lagde bolden for fødderne af Tim Ilsø, men HB målmanden Andreas Duncan fik klaret det hårde skud til hjørnespark med en fodparade. To minutter senere slap Andreas Olsen fri på en dyb stikning, men Andreas var for langsom til at afslutte, og bolden blev tacklet til et hjørnespark.
På det efterfølgende hjørnespark fandt Lasse Dahl en fri Morten Overgaard ved bagerste stolpe, og han headede bolden i mål. I kampens 20. minut forsøgte Andreas Olsen sig med et saksespark efter en god aflevering fra Morten Overgaard, men forsøget gik temmelig meget over mål. To minutter senere havde Lasse Dahl en god mulighed, da han slap fri i venstre side efter en tværaflevering, men hans forsøg på at placere bolden over HB målmanden endte i hans næver.
Så var det ligesom om, at Frem tog sig en ordentlig blunder. Tempoet forsvandt ud af Frems opspil, og dette gav adskillige boldtab - blamdt andet i det 34. minut, hvor Thomas Krause lidt umotiveret lagde bolden for fødderne af en HB spiller, som sendte bolden ind foran Frems mål, hvor Jakob Køhler ikke fik fat i den. Det gjorde til gengæld en HB spiller, som headede frem til Jacob Madsen, der sendte bolden i et tomt mål.
4-2 Målscorer Martin Jeppesen
Foto: Niels Buch
Kort inde i overtiden - i en periode hvor Frem var i overtal - lykkedes det Frem at udligne. Lasse Dahl dukkede op foran mål og sendte bolden i nettet efter et indlæg fra højre side, hvor bolden blev headet på tværs af feltet.
Jeg tror nok, spillerne havde fået et eller andet at vide i pausen af trænerteamet. Indsatsen i første halvleg var bestemt ikke tilfredsstillende, og der gik heller ikke ret lang tid af anden halvleg, før Frem havde bragt sig foran. Lasse Dahl sendte et hjørnespark til forreste stolpe, hvor Tim Ilsø headede bolden bagover og i mål.
HB havde dog ikke opgivet, for i det 53. minut havde de et godt skudforsøg af Kasper Thrane, men Jakob Køhler fik reddet. I det 57. minut var det yderst tæt på, at Frem bragte sig yderligere foran, da Andreas Olsen headede et indlæg videre til Patrik Støckel, men han sendte bolden på den ene opstander. Returen havnede hos Andreas Olsen, men han sendte bolden ligepå HB målmanden.
Frem foretog en offensiv udskiftning i det 62. minut, da både Dennis Bo Mortensen og Martin Jeppesen blev sendt på banen, og bare få minutter senere scorede Martin Jeppesen sit 99. mål for Frem, da en frisparks bold fik lov til at passere uhindret igennem det lille felt til bagerste stolpe, hvor 'Jeppe' fra en spids vinkel sendte bolden i mål.
Andreas Olsens første mål for Frem til 5-2
Foto: Niels Buch
Bare to minutter senere slap Martin Jeppesen fri på en lang aflevering. Da han nåede baglinjen, lagde han bolden bagud til en helt fri Nicholas Olsen, men han kiksede i afslutningsøjeblikket. I kampens 74. minut slap Nicholas Olsen fri i højre side, og han lagde bolden ind foran mål, hvor Martin Jeppesen headede bolden tæt over mål.
Man begyndte også at kunne se, at HB spillerne var dødtrætte. De blev nærmest kørt over i det meste af anden halvleg, selv da Thomas Krause måtte til afkøling i 10 minutter i det 75. minut kunne HB intet. Til gengæld kunne Frem. Faktisk gik det lige pludselig stærkt - i det 77. minut sendte Sebastian Seeger-Hansen bolden ind foran mål, hvor det lykkedes Andreas Olsen at få bolden sparket i mål.
Det blev 6-2 i det 82. minut, da Tim Ilsø forsøgte sig med et langskud fra kanten af feltet, og bolden gik i mål via den fjerneste opstander. 7-2 blev det i det 87. minut, da Martin Jeppesen igen fandt netmaskerne, og dermed scorede han sit mål nr. 100.
Kort før tid fik HBs Peter Wilken-Jensen direkte rødt for nogle bataljer med Tim Ilsø, og efter blot 19 overtidssekunder forbarmede Dommer Brian Sørensen sig over HB spillerne og fløjtede kampen af. Kampen sluttede 7-2 efter en kamp, hvor Frem spillede halvdårligt i første halvleg, men fik rettet tingene op i anden.
Mål nummer 100 af Martin Jeppesen til 7-2
Foto: Niels Buch
Næste opgave for Frem er allerede på tirsdag, hvor Frem spiller pokalkamp på udebane mod BK Stefan, som til daglig spiler i serie 2. Kampen spilles kl. 18.00 på idrætsanlægget ved Rådvadsvej, Folevadsvej 3, 2400 Kbh. NV
Københavnsserien 16. april 2011 kl. 15.00 i Valby Idrætspark
Frem - HB 7-2 (2-2)
0-1 Søren Philipsen (7)
1-1 Morten Overgaard (15)
1-2 Jacob Madsen (34)
2-2 Lasse Dahl (46) ((45))
3-2 Tim Ilsø (50)
4-2 Martin Jeppesen (67)
5-2 Andreas Olsen (76)
6-2 Tim Ilsø (82)
7-2 Martin Jeppesen (87)
Frems opstilling:
Jakob Køhler Hansen
Nicholas Olsen, Morten Overgaard, Niklas Kjærulff, Sebastian Seeger-Hansen
Patrik Støckel (61, Martin Jeppesen), Tim Ilsø, Thomas Krause, Lasse Dahl (55, Kenneth Michaelsen)
Simon Sinkjær (62, Dennis Bo Mortensen), Andreas Olsen (81, Patrik Støckel)
Advarsler:
Emil Koefoed, HB (40)
Thomas Krause, Frem (75)
Martin Jeppesen, Frem (88)
Udvisning:
Peter Wilken-Jensen, HB (89)
Dommer: Brian Sørensen, Amager
Tilskuere: 667
Ref. CMH
Kampen begyndte skidt - men sluttede godt
Foto: Niels Buch
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -