facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Kjellerup IF
22. april 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Flot sejr på Amager

12. februar 2011
AB Tårnby målmanden spræller forgæves
Foto: Claus Mørch Hansen
Lørdag middag var det igen tid til en træningskamp. Frem mødte på udebane AB Tårnby, en sammenslutning af Tårnby Boldklub og AB 70, som pt. er placeret tæt på bunden i Danmarksserien, altså en række over Frem. Ud over at AB Tårnbys træner Ole Rasmussen og Frems træner John ”Tune” Kristiansen har spillet på hold sammen i Frem, har en lang række af AB Tårnby spillerne spillet i Frem.
Det var Frem, der lagde bedst ud og lagde et godt pres på AB Tårnby spillerne, som lavede rigtig mange fejl i starten af kampen. Efter ti minutters spil bragte Kenneth Michelsen Frem foran med en ballon bold, da han opfangede bolden bagerst i feltet efter et hjørnespark.
Simon Sinkjær havde en stor mulighed for at øge føringen, da han slap fri på en dyb stikning, men AB Tårnbys målmand fik klaret. Efter ca. 25 minutters spil kunne AB Tårnbys målmand prise sig lykkelig over ikke at være blevet udvist, da han tabte bolden ud af feltet og efterfølgende samlede den op.  
Det var ikke meget Køhler havde at lave, men det blev til nogle gode indgreb
Foto: Claus Mørch Hansen
Frem fik dog et frispark, og dette sendte Lasse Dahl i en bue ind i feltet, hvor dommeren så, der blev hevet lidt for meget i en Frem spiller, og dermed tildelte Frem et straffespark. Efter nogen diskussion og forvirring om, hvem der skulle sparke, faldt valget på Lasse Dahl, hvilket trænerteamet var yderst tilfredse med da han sendte bolden sikkert i mål.
Frem tabte lidt af pusten sidst i kampen, og det gav lidt mere spil til AB Tårnby, men at de skulle få et mål tredje gang, de var i Frems straffesparksfelt var lidt skidt. Det lykkedes i hvert fald for den tidligere Frem spiller Kenneth Thorsson at sparke bolden i mål efter et hjørnespark.
Frem sluttede dog halvlegen med endnu et mål, da Tim Ilsø nærmest udækket fik lov til at snitte et indlæg i kassen. Sjovt nok var det måske den eneste gang i kampen, at AB målmanden ikke råbte, at hans holdkammerater skulle passe på Ilsø.
Anden halvleg blev en lidt mere jævn affære. Frem trak sig noget tilbage på banen og overlod mere af spillet til AB Tårnby, som dog sjældent blev farlige. Frems forsvar havde faktisk rigtig godt styr på modstanderen, specielt med en storspillende Morten Overgaard i midterforsvaret. Selv da Niklas Kjærulf midtvejs i halvlegen med rokeringer til følge måtte forlade banen var AB Tårnby ikke tæt på en reducering.
Ups - den var vist ikke for god
Foto: Claus Mørch Hansen
Frem fik til gengæld et mål at gå hjem på, da Simon Sinkjær tog sagen i egen hånd og med en fiks lille tæmning/dribling spillede sig selv fri og satte bolden højt i målet - et virkelig flot mål.
Kampen sluttede med en 4-1 sejr, som var fuld fortjent. Næste kamp er hjemme mod FB (Danmarksserien) i Valby på en af de nye kunstbaner, på lørdag den 19. februar kl. 11.50.
AB Tårnby - Frem 1-4 (1-3)
0-1 Kenneth Michelsen (10)
0-2 Lasse Dahl (str/25)
1-2 Kenneth Thorsson (35)
1-3 Tim Ilsø (44)
1-4 Simon Sinkjær (85)
Frems opstilling:
Jakob Køhler Hansen
Nicholas Olsen (55, Thomas Dupont), Morten Overgaard, Niklas Kjærulf (75, Nicholas Olsen), Rasmus Håkansson (anf.)
Patrick Støckel (55, Aqdas Ali khan), Tim Ilsø, Mikkel Andersson, Lasse Dahl
Simon Sinkjær, Kenneth Michelsen (65 Adam Bandali)
Tilskuere ca. 50
CMH
Morten Overgaard spillede igen sikkert i forsvaret
Foto: Claus Mørch Hansen
Kenneth Michelsen scorede Frems første mål
Foto: Claus Mørch Hansen
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -