facebooksøg
Boldklubben FREM
B 93 - FREM
21. august 2019 19:00 Østerbro Stadion
2. Division Pulje 1

Frem stjal sejren til sidst

13. juni 2010
Søren Weibel scorede sejrsmålet til 1-2 (arkivfoto)
Foto: Niels Buch
Hverken Frem eller Vejle havde ret meget andet end æren at spille for i dagens kamp. Frem stillede op uden en skadet Thomas Krause og Jesper Christjansen, der havde karantæne. Til gengæld kunne Frem igen råde over Martin E. Jensen, som var kommet sig over sin skade.
 
Det var Vejle, der forholdsvis hurtigt satte sig på kampen, og i det tredie minut måtte Lasse Sørensen ud i fuld længde for at bokse et indlæg væk. I det hele taget havde Frem en del problemer med Vejles hurtige opspil, som ofte foregik på fløjene. I det 10. minut var Vejle tæt på igen - et skud fra Adeshina Lewal blev rettet af, men heldigvis endte bolden forbi mål.
 
Vejle bragte sig foran i det 14. minut, da Brian Priske slap fri i venstre siden og sendte bolden ind foran mål, hvor Erik Marxen ved bagerste stolpe headede bolden i mål. Vejle havde kort efter igen en mulighed. Adeshina Lewal sendte bolden ind foran Frems mål til en fri Erik Marxen, men Vejle havde vandet banen, og Vejle spilleren gled i afslutningsøjeblikket, så Frem slap med skrækken.
 
I det 18. minut slap Adeshina Leval igen fri i venstre side, og han sendte igen bolden ind foran mål til en fri Philip Lund, som heldigvis for Frem headede bolden 1 meter forbi mål. I kampens 31. minut forsøgte Adeshina Lewal sig med et langskud, men en yderst velspillende Lasse Sørensen fik bokset væk. Kort efter, i samme minut, tog Brian Priske en dribletur på baglinjen og spillede skråt ind mod midten af feltet, men Martin E. Jensen fik blokeret skudforsøget fra Nikolaj Hagelskjær
 
Lasse Sørensen var banens bedste (arkivfoto)
Foto: Niels Buch
Frem var sjældne gæster i Vejles ende og havde kun en enkelt mulighed: et skudforsøg fra Søren Weibel, men bolden gik en halv meter over mål. Vejle sluttede halvlegen af med en mulighed. Et fladt indlæg ind i det lille felt foran mål mod to frie Vejle spillere, men Mikael Simonsen fik reddet på stregen.
 
Vejle fik anden halvlegs første chance i det 49. minut, hvor Philip Lund slap helt fri godt forfulgt af Frank Palka Jensen, men Lasse var hurtigt ude af sit mål og fik blokeret. I kampens 57. minut fik Frem tilkendt et frispark ca. 10 meter uden for feltet. Frisparket blev i første omgang afværget af Vejle, men returen havnede hos Søren Weibel, hvis forsøg blev rettet af, hvilket burde have givet Frem et hjørnespark - men dommerne så - som de eneste på stadion - et målspark.
 
Kampen gik herefter ind i en periode, hvor der ikke skete ret meget. Frem skiftede Danny Andersen ud med Sean Christoffersen, som hermed fik debut og kort efter erstattede Mustafa Bozkurt, Benjamin Lee.
 
Vejle holdt stort set op med at spille fodbold cirka 20 minutter før tid. Måske var det fordi Vejle havde skiftet deres anfører Stefan Kielstrup ud. Frem udnyttede dette til at presse spillet højere op på banen, og i det 75. minut fik Frem tilkendt et hjørnespark. Martin Jürgensen sendte bolden hårdt og præcist ind foran mål, hvor en Vejlespiller snittede bolden med hovedet i eget mål til en lidt ufortjent udligning.
 
Christian Andersen førte Frem til sejr i Vejle (arkivfoto)
Foto: Niels Buch
Vejle var temmelig rystet over selvmålet, og det gik helt galt for dem i det 82. minut, hvor Søren Weibel opfangede en sjælden fejl af Vejles forsvar og afdriblede Vejles målmand for til sidst at sende bolden i et tomt mål.
 
 
Vejle forsøgte at presse spillet op på Frems banehalvdel i den resterende tid, men det blev kun til en enkelt chance i det 91. minut, hvor Chidi Omeje slap fri, men han sendte bolden højt over mål, og kampen sluttede med en lidt ufortjent 2-1 sejr til Frem.
 
Efter kampen kan man konstatere, at en fodboldkamp vare 90 minutter. Vejle kendte ikke deres besøgelsestid, og det fik Frem straffet til stor skuffelse for hjemmepublikummet, som Vejle opgjorde til 1530 tilskuere. Bedste hos Frem var efter min mening Lasse Sørensen. Næste og sidste kamp i denne sæson er på lørdag hjemme kl. 15.00 mod de kommende oprykkere fra AC Horsens.
 
1. division 13. juni 2010 kl. 17:30 på Vejle Stadion
 
Vejle-Frem 1-2 (1-0)
1-0   Erik Marxen
1-1 selvmål
1-2 Søren Weibel
 
Frem’s opstilling:
Lasse Sørensen
Patrick Wozniacki, Frank Palka Jensen, Martin E. Jensen, Tim Ilsø (anf.)
Benjamin Lee (69, Mustafa Bozkurt), Martin Jürgensen, Mikael Simonsen, Søren Weibel
Danny Andersen (63, Sean Christoffersen), Karsten Jensen (85, Martin Jørgensen)
 
Reservemålmand: Jakob Køhler Hansen
 
Advarsler:
Mikael Simonsen, Frem (45)
Søren Weibel, Frem (52)
Jesper Jensen, Vejle (80)
Allan Olesen, Vejle (84)
 
Dommer: Jørgen D. Nielsen
 
Ref. © CMH
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -