facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Avarta
30. marts 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Grundspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Kampreferat Brabrand - Frem

15. oktober 2005

Af Claus M. Hansen
Foto: Claus M. Hansen

Viasat sport divisionen
Brabrand-Frem 1-3 (0-2)
Brabrand IF's anlæg 322 tilskuere

FREMs holdopstilling (4-4-1-1)
Gunnar Nielsen (Debut); Morten Hamm, Nabil Aslam, Jón Rói Jacobsen, Tim Ilsø; Wassim El Banna, Thomas Høyer (anf.), Mikael Simonsen, Yasin Avci; Thomas Høy; Andreas Bak

Mål: 0-1 Thomas Høy (12), 0-2 Andreas Bak (44), 0-3 Thomas Høy (52), 1-3 Rasmus Katholm (str / 60)

Indskiftninger: Nicki B. Nielsen for Yasin Avci (46), Jesper Jørgensen for Wassim El Banna (76), Jonas Tór Næs for Andreas Bak (85); Rasmus Pryts blev ikke brugt.

Advarsler: Claus Troelsen, Brabrand (63); Mikael Simonsen, Frem (69)

Dommer: Henning Jensen, Vildbjerg

Arbejdssejr i Brabrand

Begge hold var inden dagens kamp hårdt ramt af skader, Frem måtte endda undvære Jørgen Nielsen, som ikke blev klar til kampen. Dette gav plads til færøske Gunnar Nielsen, som i øvrigt har vist glimrende takter på 2. og U/21 holdet. Frem måtte i øvrigt låne reservetrøjer af Brabrand på grund af et uheldigt farve sammenfald - dommeren mente ikke han kunne se forskel på Brabrand's mørkeblå trøjer og Frem's sorte reservetrøjer, så derfor spillede Frem i røde trøjer og sorte bukser.

Gunnar-NIelsen-debut02

Målmand Gunnar Nielsen i aktion i sin debutkamp.

Kampens start blev temmelig rodet, to gange inden for de første 8 minutter måtte Gunnar ud af sit mål for at sparke bolden væk, efter nogle tilfældige lange bolde fra Brabrand's forsvar.

Frem fik herefter tilkæmpet sig et overtag i kampen, bolden blev spillet godt rundt, og fløjene blev flittigt brugt. Efter 12 minutters spil kom Frem foran, en lidt tilfældig nedfaldsbold havnede for fødderne af Thomas Høy, og han sparkede bolden hårdt i mål, uden chance for Brabrands målmand.

Brabrand var farligst på kontrachancer, og i kampens 16. minut fik Brabrand etableret et kontra angreb. Claus Troelsen tog chancen fra kanten af feltet, men Gunnar fik kastet sig ned og afværget til hjørne.

Brabrand havde i 1. halvleg store forsvarsproblemer, det udnyttede specielt Yasin Avci, som i kampens 20. minut slap fri ved baglinjen. Både Bak, Høy og Wassim lå temmelig udækket inden foran mål, men Yasin's aflevering lå bag ved dem.

Brabrands største chance kom i det 30. minut, hvor Claus Troelsen, næsten udækket, fik lov til at heade bolden tæt forbi mål efter et hjørnespark. I øvrigt var det eneste gang Gunnar havde problemer, der var alt for mange spillere i det lille felt og Gunnar kunne ikke komme ud til bolden.

Frem sad på det meste af spillet, og i kampens 36. minut trak Andreas Bak sig fri i feltet men hans afslutning gik langt over mål.

Tre minutter før pause fløjtet, tog Yasin igen en tur til baglinjen, Andreas Bak sprang over Yasin's indlæg, og ved bagerste stolpe 8 meter fra mål dukkede Wassim op og sendte bolden mod mål, hvor Brabrand's målmand præsterede en feberredning og sendte bolden til hjørnespark.

Minuttet efter fik Frem scoret igen, et højt indlæg i feltet fra Hamm endte hos Wassim som headede bolden ned i fødderne på Andreas Bak, der lidt heldigt fik sendte bolden i mål. Heldigt fordi bolden ramte målmandens fod og farten derfor blev mindsket så det var med nød og næppe at bolden passerede stregen.

Kort før pausen blev Frem ramt af endnu en skade, da en Brabrand spiller meget voldsomt gik i ryggen på Yasin med en albue forrest. Dommer og linjedommer stod dårligt placeret, og dømte indkast, det lignede ellers et klart rødt kort til Brabrand spilleren. Yasin blev temmelig groggy hjulpet fra banen. Frem valgte at spille de sidste sekunder af halvlegen med 10 mand

Frem satte fra 2. halvlegs start Nicki på banen. Dette betød at Wassim måtte en tur over i venstre side. Brabrand satsede en anelse mere og Frem trak sig en anelse længere tilbage på banen og gik over i en 4-5-1 formation.

Seks minutter efter pausen, slap Rasmus Katholm fri, men Gunnar fik reddet hans skud. Kort efter fik Frem lukket kampen, Thomas Høy tog en dribletur igennem Brabrand's forsvar, ganske vist blev han tacklet på kanten af feltet, og det var lidt heldigt at han fik returen med sig, og sendte bolden sikkert i mål alene med Brabrand's målmand.

Brabrand fik i det 60. minut reduceret. Det lignede dog en dommerfejl da SAS liga dommer Henning Jensen dømte straffespark, ikke nok med at den forseelse som dommeren så blev begået uden for feltet, men efter min mening lavede Nabil ikke nogen forseelse da Brabrand's Claus Troelsen og Nabil jagtede bolden. Rasmus Katholm scorede sikkert.

Målet gav Brabrand tro på mere, samtidig gik Frem nærmest i stå. Brabrand overtog spillet på midtbanen. I kampens 61. minut slap Brabrand's Claus Troelsen fri på kanten af feltet, men hans skud gik tæt forbi Frem's mål. Kort efter var det Rasmus katholm som helt alene med Gunnar sendte bolden lige i armene på Gunnar.

Anden halvleg bød generelt ikke på mange Frem chancer, faktisk var Frem kun en enkelt gang farlige, da Wassim tog nogle snævre driblinger i venstre siden. I stedet for at aflevere på tværs af feltet, endte det med at Wassim driblede ud af feltet og lige ind i en Brabrand spiller. Dette var dog Wassim's sidste aktion i kampen, da han kort efter blev erstattet af Jesper Jørgensen.

I kampens sidste minut havde begge hold en stor chance, først headede en Brabrand spiller bolden på overliggeren i den ene ende, og på det efterfølgende kontra angreb, fik frem tilkendt et frispark, ca. 30 m. fra mål. Høy skød direkte, men Brabrand's målmand fik fat i bolden ved roden af forreste stolpe.

Kampen sluttede med en fortjent 3-1 sejr til Frem, selv om spillet i 2. halvleg ikke var særlig godt fra Frem's side. Thomas Høy blev efter kampen udnævn til kampens spiller, mens Yasin måtte en tur på hospitalet, og kan sikkert se frem til en mindre pause.

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -