facebooksøg
Boldklubben FREM
Skovshoved - Boldklubben FREM
21. maj 2019 19:00 Skovshoved IP
2. Division Kvalspil

Endelig en sejr

11. oktober 2009
Jesper Christijansen med langskud og 1-0
Foto: Niels Buch
Efter sidste uges lidt triste resultat mod Brabrand, var der lagt op til, at Frem skulle have sin første turneringssejr i dag mod Kolding FC. Udeholdet havde ganske vist en sejr med i bagagen fra kampen mod Lyngby i sidste runde, men det var efter sigende mere Lyngby, der var dårlige i den kamp.
Frem var op til kampen ramt af en del afbud. Mikael Simonsen og Samir Haiba havde begge pådraget sig skader og Jónas Tór Næs var med Færøerne i Frankrig. Dette havde resulteret i en række lidt ærgerlige ændringer på holdet, for som Chef træner Christian Andersen udtalte inden kampen, følte han at holdet defensivt havde fået mere stabilitet.
Der stod rigtig meget på spil for Frem, og måske var det årsagen til, at kampen aldrig blev den helt store nydelse, hvad angår spillet og i kampens første 20 minutter var ingen af holdene farlige. Prince Nana havde dog et skud forsøg efter fire minutters spil, men Koldings målmand fik reddet.
Det var derfor også nærmest ud af ingenting, at Frem kom foran, da Jesper Christjansen midt på Koldings banehalvdel bankede bolden i mål med et langskud via den ene opstander. Koldings målmand reagerede meget sent, så enten var bolden blevet rettet af, eller også var hans udsyn spærret - men dejligt at se, at man også forsøger at skyde udefra.
Godt angreb, og Danny Andersen til 2-0
Foto: Niels Buch
Kolding havde ikke så meget at byde på. De fik dog i kampen en del hjørnespark, og i det 27. minut gav netop et hjørnespark en skudmulighed til Ulrik Pedersen, men ca. en meter over Frems mål. Til gengæld fik Frem en kontra mulighed i det 31. minut, da Prince Nana fik opfanget en lang bold, og efter nogle driblinger ind i Koldings straffesparksfelt spillede han på tværs til Danny andersen, der stod helt fri, og han sendte bolden i nettet. Et rigtigt opspil krydret med en god aflevering og et mål.
Det var Frem, der var oven på, og i det 33. minut burde Frem have scoret igen, da Danny Andersen vred sig fri i feltet efter en dyb stikning, men Danny sendte bolden få centimeter forbi den ene opstander. Kort efter lavede Frem en af de personlige fejl, der er lavet alt for mange af i dette efterår. Patrik Wozniacki var formentlig ikke klar over, at han havde en Kolding spiller i ryggen, da han stod med bolden lige uden for feltet i højre side. Kolding spilleren Søren Petersen pillede bolden fra ham og tog en tur ind i feltet, hvor han sendte bolden i mål.
Ud over et frispark, som Koldings Brian Gellert sendte en meter over mål i det 37 minut, skete der ikke rigtig noget før i overtiden, da Koldings Michael Knudsen slap fri i klar offside position. Kolding spilleren afsluttede selv alene med Mads Nielsen, men Mads fik reddet i fornem stil.
Patrik Wozniacki i nærkamp med Koldings Søren Petersen
Foto: Niels Buch
Fra start af anden halvleg røg tempoet en tak ned. Det var noget, som Kolding havde mest glæde af, og lige så pludseligt, som Frem var kommet foran i 1. halvleg, fik Kolding udlignet, da Koldings Jesper Christiansen blev spillet fri midt i Frems straffesparkfelt,  og han udplacerede Mads Nielsen i målet.
Det var en spand koldt vand i hovedet på Frem spillerne, der for anden kamp i træk måtte se en ”sikker” 2-0 føring smulre, og efterfølgende så Frems spil temmelig skidt ud. Bare et minut efter Koldings mål kunne det have gået helt galt, da Martin Jürgensen ikke fik headet ordentlig væk lige uden for feltet. Dette gav en skudmulighed til en Kolding spiller, men Mads fik reddet. Kort efter slap Justice Erhenede fri, da Frem blev overspillet i forsvaret, men igen fik Mads Nielsen reddet.
Dette fik Tim Ilsø til at tale med store ord over for sine forsvarskolleger, og det var noget, der hjalp gevaldigt. Samtidig foretog Frem en udskiftning kort efter, da Prince Nana blev erstattet af Martin Jørgensen - formentlig for at skabe noget mere direkte fløjspil. Det var dog Søren Weibel, der fik kampens næste store chance i det 72. minut, da han driblede ind i Koldings straffesparksfelt efter glimrende opspil. Inde i feltet blev Søren Weibel fældet, men dommeren mente noget andet, og gav Søren en advarsel for film.
Frem var tæt på en scoring i det 75. minut, da Martin Jørgensen tog en tur op ad sidelinjen med bolden og lagde den ind til forreste stolpe, hvor bolden blev tacklet til hjørnespark for næsen af Søren Weibel. Det var befriende at se Martin Jørgensens direkte fløj spil, og i det 81. minut tog han et langt træk og slap fri af en Koldingspiller, som simpelthen kom for sent med sin tackling. Martin tog den direkte vej og sendte bolden mellem benene på Koldings målmand til en Frem føring på 3-2.
Forløsningen - indskiftede Martin Jørgensen til 3-2
Foto: Niels Buch
Kolding forsøgte at lægge pres på Frem, men blev faktisk aldrig farlige. Til gengæld fik Frem en række kontra chancer - bl.a. i det 90. minut, hvor Mustafa Bozkurt med nogle finurlige driblinger slap fri i feltet, men han blev efter dommerens mening fældet og dømte straffespark. Mustafa valgte selv at skyde, og jeg tror ikke, det var noget træner bænken var enige i. Straffesparket blev desværre sendt på den ene opstander - lidt ærgerligt, for Koldings målmand havde smidt sig til den anden side.
Frem fik endnu en mulighed for at forbedre sin målscore, da Søren Weibel minuttet efter blev spillet fri. Søren var alene med målmanden, men hvor han plejer at tage et træk yderligere, valgte han at afslutte lige på målmanden. Mon ikke det var trætheden, der havde meldt sit indtog.
Kampen sluttede med en Frem sejr på 3-2, og det var efter min mening ganske fortjent. Sejren må givetvis give Frem noget selvtillid inden en række meget vigtige kampe. Næste kampe er på udebane mod FC Vestsjælland på søndag kl. 13.00.
1. Division 11. oktober 2009 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
Frem - Kolding FC 3-2 (2-1)
1-0 Jesper Christjansen (21)
2-0 Danny Andersen (31)
2-1 Søren Petersen (35)
2-2 Jesper Christiansen (51)
3-2 Martin Jørgensen (81)
Frem’s opstilling:
Mads Nielsen
Patrik Wozniacki, Tim Ilsø (anf.), Joachim Bjerg, Thomas Krause
Søren Weibel (90+4, Frank Palka Jensen), Martin Jürgensen, Jesper Christjansen, Mustafa Bozkurt
Prince Nana (61, Martin Jørgensen (88, Rasmus Håkansson)), Danny Andersen
 
Reservemålmand: Tonny Brogaard
Ubenyttede reserver: Ingen
Advarsler:
Justice Erhenede, Kolding (43)
Jesper Christjansen, Frem (52)
Brian Gellert, Kolding (58)
Søren Weibel, Frem (72)
Martin Thomsen, Kolding (90)
Dommer: Jens Maae, Højbjerg
Tilskuere: 675
Ref. CMH
Og vi er glade - og siger tak for støtten
Foto: Niels Buch
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -