facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu gælder det for alvor

30. september 2009
Danny Andersen skal løbe og have bolden i kassen
Foto: Niels Buch
Når Boldklubben Frem på lørdag løber på bane til udekampen mod Brabrand, så er det et vaskeægte bundopgør i 1. division.
 
Efter 8 spillerunder ligger Brabrand placeret som nummer 16 med 0 point og en målscore på 4 - 18, og Frem er placeret som nummer 15 med 1 point og en målscore på 8 - 27. Frem har således 6 point til en plads over nedrykningsstregen.
 
I den forgangne weekend mødte Brabrand Lyngby på udebane og tabte med 3 - 0. Om kampen skriver Lyngby blandt andet på deres hjemmeside: Brabrand kom til kampen som "under dogs", men i starten af kampen virkede århusianerne ikke som sådan. De spillede ganske friskt til, om end deres kompakte 5 - 5 - 1 ikke ligefrem lugtede af "fuld fart over stepperne". Brabrand levede på deres fysiske formåen og Lyngby på deres letbenede offensive folk.
 
Brabrand skriver om kampen på deres hjemmeside: Det var de teknisk dygtige Lyngby spillere, der havde momentum i det meste af kampen. Kun i en periode midt i første halvleg fik Brabrand vendt spillet, så det foregik på egne præmisser, i den øvrige del af kampen, måtte Brabrandspillerne løbe forgæves rundt i værternes sikre udførte trekanter.
 
Hvis det er mål, så er det Søren Weibel
Foto: Niels Buch
Videre kan man læse om lørdagens kamp mod Frem: Kommende lørdags kamp mod Christian Andersens tropper fra Frem, som bare er et point bedre end Brabrand bliver uhyre vigtig. Tabes kampen, så er det lige før, at løbet er kørt, vindes den, så er der håb forude.
 
Boldklubben Frem skal således op mod et hold, der også tørster efter point og nærmest siger, at såfremt de taber, så er det lige før, løbet er kørt.
 
Brabrand rykkede i denne sæson op i 1. division, efter at de samlet havde slået B 93 i to kampe, så vores kendskab til holdet er ikke så stort. Dog ved vi, at trænerteamet består af to rutinerede fodboldræve Lars Lundkvist og John Stampe, som vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få point til Brabrand.
 
I kampen mod Lyngby greb Brabrand opgaven an med en kompakt 5 - 5 - 1 opstilling. Spørgsmålet er derfor, om de vil stille ligeså defensivt op i lørdagens opgør, når det er livsnødvendigt at få point.
 
Boldklubben Frem tabte i weekenden knebent til Vejle i Valby Idrætspark med 1 - 0 efter en rigtig flot holdindsats, hvor der var rigtigt meget at glæde sig over. Forsvaret fungerede bedre, end det længe har gjort, midtbanen kæmpede det bedste de har lært, og angriberne var en evig trussel for Vejles forsvar med deres store løbearbejde.
 
Tag med til Brabrand og støt os, siger anfører Tim Ilsø
Foto: Niels Buch
Den mest optimistiske vil nok sige, at Frem bare lige skal til Brabrand og hente tre point, men sådan ser tingene ikke ud i 1. division i denne sæson, hvor holdene den ene weekend er oppe - for den næste weekend at være nede.
 
Naturligvis skal Frem fortsætte de gode takter fra kampen mod Vejle, hvor det var vilje, fight, holdånd og ikke mindst viljen til at hjælpe hinanden og dermed spille som et hold, der gjorde, at der burde havde været point. Derfor er det de dyder, som cheftræner Christian Andersen og holdet skal tage med til Brabrand.
 
- Det bliver så tredje gang, vi stiller med samme mandskab - Horsens - Vejle og Brabrand. Efter kampen mod Viborg, hvor vi spillede en god kamp og viste god moral og fik 2-2 efter at have været bagud med 0-2, besluttede vi i trænerteamet at satse på de 11, der skulle starte i Horsens, siger Christian Andersen.
 
- Det endte, som alle ved, med et forsmædeligt nederlag på 8-1. Ingen kunne derfor forstå, at vi startede med de samme 11 mod Vejle. Forklaringen er, siger Christian, at hvis vi havde skiftet på 2-3 pladser, havde vi givet disse 2-3 spillere skylden for det store nederlag, Derfor valgte vi at give de samme elleve kamp mod Vejle.
 
- Alle elleve leverede en stor indsats mod Vejle og skabte igen respekt om Frem. Jeg følte med spillerne efter kampen. Jeg synes, de havde fortjent mindst uafgjort, fortsætter Christian
 
Christian Andersen: Vi skal tage vores moral og fight med til Brabrand
Foto: Niels Buch
- Nu skal der point ind på kontoen. Vi møder et Brabrand-hold, der også har brug for point, så det bliver en kamp, der er forbudt for børn. Jeg så Brabrand spille mod Lyngby i søndags og må konstatere, at Brabrand har alle bundholds små marginaler imod sig, lige som vi også har. Brabrand har 3 chancer for at score, inden Lyngby scorer til 1-0.
 
- Vi skal tage vores moral og fight med fra Vejle kampen og tro på os selv. Jeg er dybt imponeret over den gejst og det humør, der er til stede i hele spillertruppen. Kan det fortsætte, skal Frem nok overleve i 1. Division, slutter Christian Andersen.
 
Til denne vigtige kamp ser spillerne gerne, at der kommer så mange som overhovedet muligt til Brabrand.
 
Anfører Tim Ilsø siger: - Jeg håber, at så mange som muligt tager en tur til Brabrand på lørdag for at bakke os op, så vi kan få en lydkulisse, som i Valby Idrætspark.
 
Både kampen på lørdag - og de næste kampe - kan sammenlignes med pokalkampe, hvor det kun gælder en ting - og det er at vinde.
 
Vil du også til Brabrand på lørdag, så klik ind her http://www.bkfremsupport.dk  og se, hvordan du kommer med.
 
Lørdag den 3. oktober kl. 15.00 Brabrand - Frem på Brabrand IF´s Idrætsanlæg
 
nbu
 
 
 
Sammenhold giver styrke, og det har vi brug for mod Brabrand
Foto: Niels Buch
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -