facebooksøg
Boldklubben FREM
BKFREM - B 93
19. oktober 2019 14:00 AFLYST
Spilles i stedet 22/10 kl 19:00
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Frem holdt stand i 80 minutter

27. september 2009
Sammenholdet bestod sin prøve
Foto: Niels Buch
Efter sidste uge nederlag mod Horsens var det tid for oprejsning, men dagens modstander Vejle var ikke ligefrem den nemmeste opgave. Kravet for Frem var i hvert fald, at der skulle lukkes af bagude. Cheftræner Christian Andersen havde givet genvalg til alle mand fra kampen mod Horsens, og det var måske en god ide, for netop disse 11 spillere må bestemt tørste efter oprejsning.
Som ventet startede Vejle bedst, og i det 7. minut gik Mads Nielsen forkert ud til et indlæg, men Vejle fik ikke rigtig fat på bolden. Det blev dog til et skudforsøg fra en Vejle spiller, men lige i armene på Mads Nielsen. I kampens 9. minut fik Frem tilkendt et frispark et stykke uden for feltet. Patrik Wozniacki lagde bolden ind foran mål, hvor Jesper Christjansen var få centimeter fra at sætte hovedet på bolden og dermed styre den i mål.
I det 17. minut fik Vejle frispark på kanten af feltet. Allan Garde forsøgte sig med et spark uden om muren, men Mads Nielsen fik bokset til hjørnespark. I kampens 21. minut fik Frem etableret et kontra angreb, hvor Mustafa Bozkurt førte bolden frem og spillede kort ud i venstre side til Søren Weibel, der forsøgte sig med et skud, men Vejles målmand fik reddet til hjørnespark.
Det var Vejle, der klart var spilstyrende, men det blev dog ikke til de helt store chancer, bl.a. fordi Frem spillerne arbejde godt for sagen. Frem fik til gengæld ikke ret meget ud af de høje bolde, som blev sendt op ad banen fra Frems forsvars zone.
Frem er tæt på
Foto: Niels Buch
Frem havde et godt kontraforsøg i det 38. minut, da Mustafa Bozkurt tog løbet op ad den ene langside og lagde bolden ind foran mål, hvor Danny Andersen stod meget fri. Danny forsøgte sig med en tæmning, men det tog lidt for lang tid, og så var der lukket af. Kort efter forsøgte Vejle sig med et langskud ved Allan Garde. Bolden blev rettet af, men Mads Nielsen fik greb om bolden.
Vejle havde en mega mulighed i det 42. minut da Vejles Delany sendte bolden fladt ind foran Frems mål, hvor Salou var helt fri, men af en eller anden årsag fik han styret bolden forbi mål.
Så springer vi til anden halvleg, hvor Vejle havde halvlegens første chance i det 49. minut. Ibrahim Salou blev spillet fri i venstre side og forsøgte sig med en afslutning fra en spids vinkel, men Mads Nielsen fik klaret med en fodparade. Kort efter havde Vejle endnu en mulighed, da Adasine Lewal slap fri i højre side og han fandt Ibrahim Salou inden foran mål, men han tog sig for god tid, for Frem fik tacklet til hjørnespark.
Mads Nielsen med en stor redning
Foto: Niels Buch
Frem havde en god kontra mulighed i det 58. minut, hvor Søren Weibel løb en bold op i venstre side, spillede på tværs til Jesper Christjansen, som desværre sparkede bolden langt forbi mål. Vejle havde en mulighed direkte på frispark i det 67. minut, hvor Mads Nielsen fejlbedømte bolden, men bolden gik over mållinjen for næsen af to frie Vejle spillere.
Frem forsøgte sig med en frisparkskombination i det 70. minut hvor Patrik Wozniacki lagde bolden kort ud i den ene side til Mustafa Bozkurt, som tog et træk ind i feltet og afsluttede, men bolden blev reddet. Kort efter fik Vejle frispark på kanten af feltet. Allan Garde tog sparket, som han sendte lige ind igennem muren, hvor den snittede en Frem spiller og snød Mads Nielsen, som dog fik ”vendt om” og halvklaret, mens returen blev sendt ud af banen til hjørnespark.
Træerne vokser ikke ind i himlen. Dette måtte Frem sande i det 80. minut, hvor Vejle fik scoret. Et indlæg fra venstre blev sendt ind i det lille felt, hvor en noget passiv Mads Nielsen så, at Eduardo Delani headede bolden i mål.
Endnu en redning fra Mads
Foto: Niels Buch
Frem havde små forsøg, bl.a. forsøgte Mustafa Bozkurt sig på et indlæg fra Mikael Simonsen, men skuddet blev reddet. Kort efter slap indskiftede Prince Nana fri på en stikning fra Danny Andersen, men Nanas afslutning blev reddet. I kampens overtid slap Prince Nana fri og fik da også rundet en Vejle målmand som var på skovtur, men afslutningen fra en spids vinkel havnede i sidenettet.
Kampen sluttede med et nederlag på blot et mål til Frem. Vejle var mest i boldbesiddelse, men Frem havde faktisk de farligste chancer. Spørgsmålet er, om man i forbindelse med manglende selvtillid overhoved kan bruge kampen til noget frem mod den meget vigtige kamp mod Brabrand. For det er lidt ærgerligt at holde buret rent og egentlig spille fornuftigt i 80 minutter, for så ikke at få point ud af det. Vejle var mig beset ikke i samme klasse som AC Horsens - faktisk lignede Vejle ikke et hold, der er i nærheden af oprykning.
Næste kamp er også en lørdagskamp, nemlig på lørdag ude mod Brabrand og det er kl. 15.00.
1. Division 26. september 2009 kl. 14.45 i Valby Idrætspark
Frem - Vejle 0-1 (0-0)
0-1 Eduardo Delani (80)
Tim Ilsø med vise ord om kampen
Foto: Niels Buch
Frems opstilling:
Mads Nielsen
Thomas Krause, Tim Ilsø (anf.), Joachim Bjerg, Samir Haiba
Patrik Wozniacki (85, Prince Nana), Mikael Simonsen (87, Martin Jürgensen), Jesper Christjansen, Mustafa Bozkurt
Søren Weibel, Danny Andersen
Reservemålmand: Jakob Køhler Hansen

Ubenyttede reserver: Jónas Tór Næs, Martin Jørgensen, Frank Palka Jensen
Advarsler:
Patrik Wozniacki, Frem (65)
Steffen Kielstrup, Vejle (69)
Allan Gaarde, Vejle (83)
Samir Haiba, Frem (84)

Dommer: Darko Haramija, Taastrup
Tilskuere: 669
Ref. CMH
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -