facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - B 93
22. oktober 2019 19:00 Valby Stadion
2 Division Pulje 1
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Det lysner

30. august 2009
En bold ud af ingenting bringer AB foran 1-0
Foto: Niels Buch
Der var lagt op til et klassisk opgør i Gladsaxe, da hjemmeholdet, som har en vision om at rykke op, tog imod Frem, der hungrer efter point. Desværre måtte Frem undvære Frank Palka grundet en skade samt de to karantæneramte spillere Martin Jürgensen og Mustafa Bozkurt. Derudover havde Mads Nielsen lagt sig syg, mens Jacob Køhler Hansen og Dan Meisel ikke var disponible, så reservemålmanden i dag var ynglingemålmand Sahin Damismaz.
 
Frem startede optimistisk, da Samir Haiba allerede i det første minut forsøgte sig med et skruet skud, men over mål. Kort efter var AB på spil for første gang. Joachim Bjerg og Tonny Brogaard gik lidt galt af hinanden, og det resulterede i, at Simon Bræmer fik en skudmulighed, men tæt over mål.
 
Frems forsvar har haft visse problemer i de første kampe, og det blev udstillet igen i det 3. minut, da et lidt tilfældigt indlæg fra højre side fik lov til at passere tæt forbi både Kadir Mumuni og Joachim Bjerg til bagerste stolpe, hvor Casper Henningsen stod helt fri, og det var ingen sag at sende bolden i mål.
 
1-1 ved Danny Andersen
Foto: Niels Buch
I kampens 6. minut forsøgte Danny Andersen sig med et skud fra kanten af feltet, men ABs målmand Jens Waltorp fik reddet i to omgange.
 
Så springer vi til det 24. minut. Ikke fordi kampen var kedelig, for spillet bølgede frem og tilbage, men mest til fordel for AB. Men som sagt i det 24. minut modtog Patrik Wozniacki bolden midt på AB banehalvdel, spillede kort ud i højre side til Danny Andersen, som tog sigte og sendte bolden i mål via fjerneste opstander.
 
I kampens 32. minut måtte Tim Ilsø nærmest redde på stregen efter et skud fra Simon Bræmer. Kort efter fik Frem etableret et godt kontra angreb, hvor Thomas Krause sendte bolden ind foran mål, men Samir Haiba sendte bolden langt forbi mål. Kort efter slog AB kontra. Casper Henningsen sendte bolden mod fjerneste stolpe, hvor Carsten Fredgaard sendte bolden tæt forbi mål.
 
I kampens 44. minut sendte AB et hjørnespark ind foran mål. Bolden blev headet mod mål, hvor Nick Christensen sparkede bolden mod mål, men han stod i offside. Kort efter slap to AB spillere fri, da Kadir hang en anelse, men Tonny Brogaard kom imellem indlægget fra Simon Bræmer og fik sparket bolden ud af banen.
 
2-1 til Frem ved Søren Weibel
Foto: Niels Buch
AB havde første chance i det 48. minut, hvor en kort hjørnesparkskombination gav skudmulighed til Carsten Fredgaard, men han sendte bolden tæt over mål. Frem satte i det 55. minut Søren Weibel på banen og bare 37. sekunder senere havde han scoret til 1-2 efter en lidt besynderlig situation, hvor bolden blev tacklet hen til Søren Weibel. Det lignede en offside, vel og mærke hvis bolden kom fra en Frem spiller.
 
Frems spil var blevet bedre og bedre i løbet af kampen, mens ABs spil specielt i angrebet virkede noget krampagtigt. Frem havde en mindre mulighed i det 58. minut, men Danny Andersens skud blev for svagt, og målmanden kunne nemt gribe. I kampens 64. minut fik Frem etableret et kontra angreb. Samir Haiba spillede bolden kort ind i feltet til en forholdsvis fri Thomas Krause, men han sendte bolden milevidt over mål.
 
Lige som det gik allerbedst, fik AB udlignet i det 66. minut, hvor bolden efter klumpspil blev headet på stolpen og efterfølgende sparket væk, men desværre ikke lang nok, da en AB spiller opfanger den 20 meter fra mål og sparker den i kassen mellem venner og fjender.
 
I det 68. minut fik Frem etableret et angreb. Søren Weibel spillede på tværs af feltet, hvor bolden via Tim Ilsø havnede hos Samir Haiba, hvis afslutning blev reddet af Jens Waltorp i målet. Kort efter var Frem på spil igen. Et indlæg fra Thomas Krause blev headet på tværs af Tim Ilsø, men ABs målmand fik reddet på stregen for næsen af Olcay Senoglu.
 
Frem havde endnu et stor chance efter et hjørnespark, hvor Tim Ilsø henter bolden over i det fjerneste hjørne og ABs målmand må hive en feberredning frem for at få viftet bolden væk.
 
AB bragte sig på 3-2 i det 77. minut på noget, man kan betegne som et heldigt mål. Carsten Fredgaard slap fri i feltet - Tonny fik halvklaret hans skud med en tå - bolden havnede hos Dia Raofat, som forsøgte at sparke væk, men bolden ramte Casper Henningsen og sprang i mål.
 
Infight mellem Kadir Mumuni og ABs målmand - og dommeren dømmer igen frispark
Foto: Niels Buch
Frem pressede AB i kampens sidste minutter, og dog - for kræfterne var ved at være brugt op. Til gengæld var det AB, der så kunne slå nogle kontra angreb. I det 81. minut fik AB tilkendt et frispark på kanten af feltet. Simon Bræmer forsøgte sig med et fladt skud uden om muren, men det havde Tonny Brogaard set, og han fik reddet til hjørnespark.
 
I kampens 85. minut slap Casper Henningsen fri på baglinjen, men hans skud fra en spids vinkel havnede på ydersiden af opstanderen. Frem havde sin sidste chance i det 88. minut, hvor Tim Ilsø forsøgte sig med et hovedstød, efter at AB målmanden havde gået fejl af et indlæg, men desværre stod der en markspiller på stregen og fik reddet.
 
Frem kastede alt frem, incl. målmand Tonny Brogaard. Det fik man dog ikke meget ud af, for Frem smed utilgiveligt bolden væk ude ved sidelinjen, i stedet for at sende bolden ind foran mål. I kampens overtid - faktisk få sekunder før kampens dommer fløjtede kampen af, lykkedes det for AB at score endnu et mål ved Nicolaj Jørgensen som stod fri midt for Frems mål.
 
Kampen, som var meget underholdende, sluttede med en AB sejr på 4-2. Frem havde stor ære af kampen og spillede vel det bedste man har set til dato, Jeg synes personligt, at uafgjort havde været et passende resultat, men heldet var bestemt ikke på Frems side i dag. Frem havde chancerne til at ”lukke” kampen, da man førte 2-1, men man formåede ikke at score yderligere.
 
Næste kamp er mod FC Fyn, og det må være en af de kampe, der skal hentes point i. Frem skal dog spille med samme gejst og vilje som i dag, og samtidig få lukket lidt bedre af bagude - så tror jeg, chancen er der. Kampen mod fynboerne spilles på Odense atletik stadion søndag den 6. september kl. 19.00.
 
1. Division 30. august 2009 kl. 15.00 på Gladsaxe stadion
 
For at være i centrum lige til det sidste, slutter dommeren med et gult kort til Tonny Brogaard
Foto: Niels Buch
AB - Frem 4 - 2
1 - 0 Casper Henningsen (04)
1 - 1 Danny Andersen (24)
1 - 2 Søren Weibel (55)
2 - 2 Rasmus Nielsen (67)
3 - 2 Casper Henningsen (78)
4 - 2 Nicolai Jørgensen (90+2)
 
Frems opstilling:
Tonny Brogaard
Jonas Tór Næs (55, Søren Weibel), Kadir Mumuni, Joachim Bjerg, Tim Ilsø (anf.)
Thomas Krause, Mikael Simonsen (69, Dia Raofat), Jesper Christjansen, Samir Haiba
Danny Andersen (65, Olcay Senoglu), Patrik Wozniacki
 
Reservemålmand: Sahin Danismaz
 
Ubenyttede reserver: Simon Leth Nielsen og Edin Cakovic
 
Advarsler:
Jonas Tór Næs, Frem (7)
Tonny Brogaard, Frem (84)
Casper Henningsen, AB (78)
Peter Benjaminsen, AB (88)
 
Dommer: Henrik Priegel, Farum
 
Tilskuere: 1268
 
Ref. CMH
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -