facebooksøg
Boldklubben FREM

10 minutters blackout kostede

23. august 2009
Anfører Tim Ilsø i nærkamp
Foto: Niels Buch
Efter 1-5 nederlaget til Fredericia i sidste uge ventede endnu en svær opgave for Frems sammensatte mandskab. Frem måtte undvære Patrik Wozniacki som blev skadet under lørdagstræningen. Frem havde til gengæld en ny spiller med i truppen, idet Jonas Tór Næs var vendt tilbage til Frem.
 
Cheftræner Christian Andersen sagde umiddelbart op til kampen, at han ville have spillerne til at spille lidt mere kontant end i de tidligere kampe, og derudover havde han valgt at gå over i en 4-4-2 opstilling.
 
I kampens første 19 minutter skete der stort set ingen ting. Ingen af holdene skabte noget, Lyngby holdt bolden på græsset, mens Frem spillede med høje bolde. Det var stort set også ud af ingenting, at Lyngby kom foran i det 20. minut. Sløset opdækning af midterforsvaret, og Lyngbys Anders Christensen blev spillet fri og scorede sikkert.
 
Så gik der ikke meget mere end 2 minutter, så var den gal igen. Endnu en gang så Frems midterforsvar elendigt ud, og Anders Christensen blev igen spillet fri, og endnu en gang sendte han bolden i mål.
 
Joachim Bjerg er tæt på at score
Foto: Niels Buch
Frem var tydeligvis rystet af de to mål, og spillet hang slet ikke sammen. Chancemæssigt havde Frem kun et langskud fra Martin Jürgensen, som blev blokeret af en Lyngby spiller. I kampens 29. minut blev det 3-0, og jeg forstår ikke helt, at man kan have 4 spillere i feltet til at dække en enkelt Lyngby spiller op, som så alligevel får lov til at prikke et indlæg i mål fra få meters afstand.
 
Man sad og frygtede en regulær afklapsning, men Frem begyndte faktisk at spille lidt fodbold. Om det var fordi nerverne var væk, eller om det var fordi spillerne havde set, at reservespillerne var begyndt at varme op, ved jeg ikke, men Frem fik faktisk tilkæmpet sig et par chancer. Først i det 36. minut, hvor Tim Ilsø måtte se sit hovedstødsforsøg blive reddet på stregen af Lyngbys målmand.
 
Dernæst havde Frem også en stor mulighed i det 39. minut, hvor Joakim Bjerg var tæt på at nå en frisparksbold, som havde passeret igennem Lyngbys straffesparksfelt. Kort inden pausen havde Lyngby en enkelt mulighed, da Ronni Hansen forsøgte sig med et langskud, som blev reddet af Tonny Brogaard.
 
Martin Jürgensen - dagens spiller - selv om han så rødt
Foto: Niels Buch
Frem skiftede et par spillere ud i pausen. Kadir Mumuni, som for anden kamp i træk virkede usikker, blev erstattet af Frank Palka Jensen, mens Olcay Senoglu, som under svære betingelser ikke havde vist noget, blev erstattet af Mustafa Bozkurt, formentlig for at få et mere kreativt indslag på banen.
 
Det var dog Lyngby, der havde den første mulighed i det 47. minut, da en Lyngby spiller forsøgte sig med et loop over Tonny Brogaard, men der skal meget højde til for at passere 2.07 m, og bolden gik over mål.
 
Så var det Frems tur. I det 48. minut præsterede Frem et rigtig flot opspil, hvor bolden havnede hos Martin Jürgensen i venstre side, og han lagde den ind foran mål til en fri Søren Weibel, men hans hovedstød blev reddet af en markspiller tæt på målstregen.
 
Så var der en periode, hvor spillet igen ikke rigtig flød. Igen spillede Frem lange bolde op ad banen - noget der var for let for Lyngbys forsvar at trevle op. Frems forsvar stod til gengæld en rigtig god 2. halvleg og fik lukket rigtig godt af. Noget af æren for det tilfalder i høj grad Frank Palka Jensen, som stort set var sikkerheden selv i sine indgreb.
 
Frem havde en mulighed i det 68. minut da Mustafa Bozkurt opfangede bolden på midtbanen, men i den situation var han nok lidt for selvisk, for hans driblinger blev stoppet brat, da en Lyngby spiller kom på tværs inde i feltet.
 
Så er Søren Weibel på boldjagt
Foto: Niels Buch
Frem fik pyntet lidt på stillingen i det 84. minut, da Mustafa Bozkurt spillede Thomas Krause helt fri, og efter en enkelt dribling sparkede han bolden i mål. Lyngby havde i minuttet efter muligheden for endnu et mål, da Ayoub Sørensen slap fri, men eminent forsvarsspil af Frank Palka, der løb Lyngby spilleren op og tacklede ham i skudøjeblikket.
 
Der var lidt dramatik i slutminutterne, da Mustafa Bozkurt kort før tid blev udvist. Jeg synes egentlig ikke, at forseelsen - som jeg så det - var til udvisning. I hver fald var det underligt, at Lyngbys Kevin Schmidt ikke røg samme vej. Han fik gult for at sparke ud efter Bozkurt, noget der efter fodboldloven skal takseres til rødt. Sørgeligt at dommeren ikke fulgte reglerne, ikke for kampens skyld, for den var tabt, men fordi det ophidsede en del Frem spillere.
 
Oven i købet fik endnu en Frem spiller marchordre da Martin Jürgensen, som tidligere i kampen havde fået gult, sparkede bolden væk efter et frustrations frispark.
 
Kampens sluttede 1-3 efter en helskidt 1. halvleg, mens 2. halvleg var mere hæderlig - oven i købet med Frem som vinder. Næste kamp er på onsdag, hvor Frem tager imod HB Køge i 2. runde af Ekstrabladet cup. Det er kl. 19.00 i Valby Idrætspark
 
1. Division 23. august 2009 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
 
Reducering til 1-3 og Thomas Krause tager selv bolden med
Foto: Niels Buch
Frem - Lyngby 1-3 (0-3)
0-1 Anders Christiansen (20)
0-2 Anders Christiansen (22)
0-3 Emil Larsen (29)
1-3 Thomas Krause (84)
 
Frems opstilling:
Tonny Brogaard
Tim Ilsø (anf.), Kadir Mumuni (46, Frank Palka Jensen), Joachim Bjerg, Samir Haiba
Thomas Krause, Mikael Simonsen (66, Dia Raofat), Jesper Christjansen, Martin Jürgensen
Søren Weibel, Olcay Senoglu (46, Mustafa Bozkurt)
 
Reservemålmand: Mads Nielsen
Ubenyttede reserver: Jonas Tór Næs og Prince Nana
 
Advarsler:
Anders Christensen, LBK (41)
Martin Jürgensen, Frem (75)
Dia Raofat, Frem (83)
Jeppe Brendrup, LBK (87)
Mustafa Bozkurt rødt kort (88)
Martin Jürgensen rødt kort efter to gule (90+3)
 
Udvist:
Mustafa Bozkurt, Frem (88)
Martin Jürgensen, Frem (90+3)
 
Dommer: Kenn Hansen, Kbh Ø
 
Tilskuere: 1466
 
Ref. CMH
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -