facebooksøg
Boldklubben FREM

Fejlene effektivt udnyttet

16. august 2009
Mikael Simonsen i nærkamp - han måtte udgå i halvlegen
Foto: Niels Buch
Efter onsdagens sejr over BGA i pokalturneringen ventede der en svær udekamp mod Fredericia. Frem stillede næsten uændret i forhold til kampen mod BGA, dog var Simonsen blevet klar og var på banen på bekostning af Martin Jürgensen.
 
Fredericia startede kampen bedst. Efter 6 minutters spil slap Henrik Smedegård fri på baglinjen, men hans skud fra en spids vinkel gik over mål. Kort efter opfangede Patrik Wozniacki bolden efter en Fredericia fejl, spillede bagud til Tim Ilsø, men han ramte ikke målet.
 
Efter ti minutters spil slap Søren Phillipp fri, men Frems forsvar fik presset Fredericia spilleren til en afslutning lige på Tonny Brogaard. Kort efter kom Frem foran - et langt indkast fra Tim Ilsø havnede hos Jesper Christjansen, som effektivt blev holdt fast, bolden smuttede videre til Søren Weibel, som sendte bolden i nettet via overliggeren.
 
Det kørte egentlig udmærket for Frem på det tidspunkt, og i det 16. minut blev Patrik Wozniacki spillet fri i venstre side, men hans hårde skud blev reddet af målmand Carsten Christensen.
 
Fredericia fik udlignet i det 20. minut. Inden da havde Fredericia faktisk intet haft, så det var ekstra ærgerligt. Et indlæg fra venstre side fik lov til at passere hele feltet og forbi bagerste stolpe til Søren Phillipp, som spillede på tværs til Morten Friis, der sendte bolden i mål.
 
Frem foran 1-0 ved Søren Weibel
Foto: Niels Buch
I det 27. minut slap Olcay Senoglu fri på midten. Han nåede lige et loop over målmanden, inden denne ramlede ind i ham, men loopet blev for kort. Kort efter igen et langt indkast - Simonsen forlængede til Olcay Senoglu, men han sendte bolden langt over mål.
 
I kampens 36. minut tabte Frem bolden i et opspil, hvilket gav et kontra angreb til Fredericia, hvor Søren Phillipp fik overløbet Kadir Mumuni og spillet på tværs til Morten Friis, der scorede sikkert. Målet var en spand kold vand i hoved, men Frem havde alligevel en mulighed i det 40. minut, hvor Brian Fakkenor var tæt på at score selvmål efter et indlæg.
 
Frems forsvar så til tider lidt skidt ud, og målet var fuldt, da Kadir Mumuni i det 42. minut i stedet for at sparke bolden væk serverede bolden for fødderne af en Fredericia angriber, der spillede Søren Phillipp fri, og han scorede.
 
Jesper Christjansen kæmpede i hele kampen
Foto: Niels Buch
Frem foretog et par udskiftninger i pausen hvor Wozniacki og Simonsen blev erstattet af Prince Nana og Martin Jürgensen. Disse udskiftninger gav dog ikke pote, for ud over at skulle slås med forsvars og midtbane problemer, så var den ene linjedommer meget elendig - bl.a. overså han 3 meget klare offside - og her taler man om meter. Netop sådan en linjedommerfejl var årsagen til en Fredericia fejl i det 49. minut, hvor Morten Friis sendte bolden lige på Tonny Brogaard.
 
I kampens 53. minut så det lovende ud, da Søren Weibel trak på tværs af banen uden for straffesparksfeltet. Han sendte bolden ind foran mål, hvor bolden blev headet forbi mål. Kort efter sendte Søren Weibel igen bolden ind foran mål til en fri Jesper Christjansen, som dog ikke fik ram på bolden. Den passerede videre til Prince Nana, der sendte bolden forbi mål.
 
I kampens 56. minut fik Frem tilkæmpet sig et hjørnespark. Bolden blev sendt ind i feltet, hvor der opstod klumpspil og bolden trillede ud til Joachim Bjerg, hvis skud blev blokeret. Så var det sådan set slut med Frem chancer, og i det 58. minut var Fredericia tæt på en scoring, da Henrik Smedegård trak sig fri af Jesper Christjansen og sendte bolden fladt ind foran mål, men Frem fik afværget. I kampens 63. minut blev lyset definitivt slukket, da et flot overlap i højre side resulterede i, at Hans Jørgen Haysen slap fri og scorede sikkert.
 
Frem havde ikke ret meget mere at byde på, og det havde Fredericia sådan set heller ikke. Dog havde Fredericia et par løse chancer, bl.a. Søren Phillipp i det 78. minut med et skud fra kanten af feltet, men Tonny var på sin plads og fik reddet. Det blev ydmygende 5-1 i det 85. minut. En fejl af Jesper Christjansen resulterede i, at Søren Phillipp blev spillet fri, og han sparkede bolden i mål.
 
Tonny Brogaard måtte en tur ned at bide i græsset, men kunne ikke lastes for målene
Foto: Niels Buch
Kampen sluttede med et 5-1 nederlag. Spillemæssigt - i hvert fald offensivt - var der fremgang at spore, men defensivt haltede det en anelse. Forsvaret skal dog ikke have hele skylden, da en del af fejlene opstod i opspillet på midten. Der skal ske et eller andet i ugens løb, for det, der skete i dag, må ikke ske igen.
 
Næste kamp er hjemme mod Lyngby på søndag den 23. august kl. 13:00
 
1. Division 16. august 2009 kl. 15:00 på Monjasa park
 
FC Fredericia - Frem 1-5 (1-3)
0-1 Søren Weibel (12)
1-1 Morten Friis (20)
2-1 Morten Friis (35)
3-1 Søren Phillipp (41)
4-1 Hans Jørgen Haysen (61)
5-1 Søren Phillipp (80)
 
Frem har også fans i Jylland, her bedstefar og barnebarn
Foto: Niels Buch
Frems opstilling:
Tonny Brogaard
Tim Ilsø (anf.), Kadir Mumuni, Joachim Bjerg, Samir Haiba
Thomas Krause, Mikael Simonsen (46, Martin Jürgensen), Jesper Christjansen
Søren Weibel
Olcay Senoglu (62, Mustafa Bozkurt), Patrik Wozniacki (46, Prince Nana)
 
Reservemålmand: Mads Nielsen
 
Ubenyttede reserver: Edin Cakovic, Frank Palka Jensen, Dia Raofat
 
Advarsler:
Kadir Mumuni, Frem (32)
 
Dommer: Henning Jensen
 
Tilskuere 741
 
Ref. CMH
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -